Manden, som skulle være EM's største stjerne, har ikke leveret varen. Presset er større end nogensinde.

Er Pogba verdens mest overvurderede spiller?

Sådan spørger Gary Lineker retorisk på Twitter.

I fodsporene på Platini

Det er ingen let byrde at bære for den unge franskmand, der kommer fra en forstad til Paris. Selv med sine 1.91 meter og 84 kilo er det tungt at bære forventningerne fra en hel nations fodboldtilhængere på skuldrene.

Ved dette EM skulle Paul Pogba være den helt store helt. Manden skulle revolutionere fodbolden, på samme måde som folkeheltene Michel Platini og Zinedine Zidane gjorde det, og føre ”Les Bleus” mod nyt trofæ.

Sådan er det ikke gået.

Det er ikke, fordi Paul Pogba har været elendig i turneringen. Han har haft en afleveringsprocent på 88 og har lejlighedsvist vist evner i det offensive spil.

Problemet er bare, at alle forventer så meget mere.

Og derfor er det netop arven fra Plantini, som han fører videre i dette mesterskab (Og derfor er det netop arven fra Platini, han fører videre i netop dette mesterskab.

Blæksprutten Paul

Da Carlos Tevez forlod Juventus i 2015 efterlod han sig trøjenummeret, som alle midtbanespillere slikker sig om munden for at få; 10-tallet.

Il Polpo Paul – Blæksprutten Paul – Paul Pogba

Manden med de lange ben, du ved. Benene, der ligner tentakler, når han sprinter fra felt til felt.

Og det er netop, når Pogba løber op og ned ad banen, at han trives bedst.

I et interview med ESPN før EM, blev han spurgt, hvad han bedst kunne lide på banen.

- Alt. Forsvare, angribe, score, tackle, vinde anden-bolde, være en leder på banen.

En slags boks-til-boks midtbanespiller med lidt Zidane over sig?

- Ronaldo, Ronaldinho, Messi. Alle.

Er du seriøs nu?

- Ja, jeg er seriøs. Jeg har alle de roller i mig. Fra defensiv midtbanespiller til angriber. Jeg vil have kvalitet fra alle. Vieira, Deschamps, Zidane. Jeg scorer mål, laver nøgleafleveringer og vinder andenbolde.

Det er med andre ord ikke kun franskmændene, der lægger pres på Pogba. Han lægger også pres på sig selv.

Men det er også det pres, han lægger på sig selv, viljen til at overvinde presset, der gør ham så god.

- Det er min styrke. Jeg vil knokle for at blive den bedste – for at vinde det hele.

Og knokler, det gør han. Både til træning og i kamp. Det har ført til, at han kan gøre akkurat som han vil i Juventus.

Nemlig at bruge de lange blæksprutteben til at løbe fra boks til boks. Trække sit hold hele vejen op og ned ad banen. Bruge sine fangarme til at stjæle bolden fra modstanderen. Assistere sine medspillere og score selv.

Det er det, som gør franskmanden til en af verdens bedste.

Blæksprutten uden arme

Men under EM har han ikke brilleret. Han har ikke vist det, som han plejer for Juventus. Trøjenummer nr. 10 er byttet med nr. 15, men måske endnu vigtigere, så er hans rolle på banen anderledes end den i Juventus. I Juventus glimrer han i det offensive, mens han på det franske landshold oftest er begrænset til det defensive arbejde.

Frankrigs landstræner, Didier Deschamps, har udtalt, at give Pogba nummer 10 i Juventus var – og er – en fejltagelse.

- Han er ikke en 10’er. Han er ikke et fænomen i angrebet. Han vil altid få frihed til at angribe, men han er nødsaget til at arbejde defensivt. Det er måske ikke, hvad han har allermest lyst til, men det er, hvad han skal gøre i holdets tjeneste – for holdets bedste, udtalte Deschamps i vinter.

Men pogba er farlig fremad banen.

Stadig ung

Men lad os ikke glemme, at Pogba blot er 23 år gammel. Han har kun repræsenteret Frankrig i tre år – og Juventus i fire. Med Juventus har han fire mesterskaber, to cuptrofæer, og en andenplads i Champions League. I denne sæson er han kommet på årets hold hos både Uefa og Fifa.

Det er ikke så skidt, når man kun er 23.

Til sammenligning blev Platini buhet ud af VM i 1978, da Frankrig røg ud. Ikke fordi han var elendig, men fordi han skulle føre Frankrig mod nye store bedrifter, akkurat som Pogba skal i år.

Platini spillede stadig for den franske klub Nancy på det tidspunkt. Der havde han storspillet i flere sæsoner, men vandt kun en enkelt titel med dem, den franske cup i 1977. Det var først, da han skiftede til Juventus, at han begyndte at vinde medaljer.

Heller ikke Zidane var kommet længere end Bordeaux, da han var fyldt 23 år. Han var med til at vinde Intertoto-cuppen det år.

Og for at tage den største franske helt i denne turnering, Dimitri Payet, så spillede han for St. Etienne, da han var 23 år, og havde på det tidspunkt ikke spillet en eneste landskamp.

For tidligt

Det er umenneskeligt, at Pogba alene skal bære franskmændene til sejr. Måske er det først i næste mesterskab – eller mesterskabet efter – at vi vil se det bedste fra Pogba på landsholdet.

Men måske kan Pogba blomstre, hvis han får frie tøjler. Akkurat som i gruppekampen mod Schweiz. Der var han mere involveret i det offensive spil.

Det er trods alt Paul Pogba – blæksprutten Paul – il Polpo Paul.