De har fundet paradis. Fra vulkaner på Island er de rejst til paradis ved Alperne. Dér, hvor Frankrig læner sig op ad Schweiz og Italien, forbi den gamle romerske by Annecy, op ad skovbeklædte bakker, der ender ved bredden af søen Lac d’Annecy, har det islandske landshold sin base ved EM. Et malerisk sted, hvor selv bustoppestederne hedder Paradis.

Det er på alle måder langt fra Island, men for en nation, der er den mindste, der nogensinde har kvalificeret sig til EM, er selve deltagelsen ved EM som en jomfruelig pilgrimsrejse til det helligste i den religion, vi kalder fodbold. Det lægger de da heller ikke skjul på, spillerne, da DR besøger den islandske lejr i Annecy.

- Vi er til en slutrunde for første gang. Det er kæmpe stort og historisk, og vi har fået meget respekt. Men alle taler om, hvor små vi er, hvor få vi er i Island. Men vi vil gerne vise, at det ikke handler om, hvor mange man er, men hvad ens handlinger kan gøre, siger angriber Alfred Finnbogason.

Han kigger over mod dukkeføreren. Finnbogason ved godt, at de handlinger er orkestreret af den 67-årige upåagtede herre, som kigger nysgerrigt rundt på pressen i Annecy. På den stille mand, der for alvor fik vulkanen til at gå i EM-udbrud. På landstræner Lars Lagerbäck, der har udrettet, hvad ingen islandsk landstræner har gjort før ham.

- Lars er exceptionel. Det var vigtigt, at vi fik ham som træner, altafgørende. Han har bragt organisation, system og erfaring ind i holdet. Hans træninger og møder er kedelige, det er gentagelse på gentagelse. Han har nærmest hjernevasket os, men det var dét, vi havde brug for, siger Real Sociedad-spilleren Finnbogason med et smil.

I ødelægger landsholdet

- Du kan gå ad helvede til.

Det var dengang, en slutrunde var alt andet end paradis. Dengang Lars Lagerbäck var svensk landstræner og kvalificerede Sverige til uhørte fem slutrunder i træk. Dengang han lå i konstant krig med den svenske presse, som aldrig accepterede den grå kontortræner, som de kaldte ham, og hans kedelige spillestil.

En frontlinje, hvor især den svenske avis Aftonbladet stod for skytset i form af historier som, Lagerbäck var åbent utilfreds med, og især journalisten Robert Laul, der var modtager af ovenstående vredesudbrud, bar den Lagerbäck-kritiske fane højt med sine historier.

Og derfor har Aftonbladet naturligvis sendt selvsamme Robert Laul til Annecy for at dække Islands EM-kampagne. Laul har fulgt Lars Lagerbäck i stort set hele hans periode som nationaltræner for Sverige fra 2000 til 2009 og er en af de journalister, der kender træneren bedst.

- Da han så mig, blev han nok lidt overrasket. Han sagde: ”Laul, er du nu tilbage på barrikaderne,” fortæller Laul til DR.

Men i modsætning til tidligere er Robert Laul ingen slange i paradiset. For der er sket meget siden dengang, For begge kombattanter. Lars Lagerbäck i den islandske udgave er en anden, end den Lars Lagerbäck, der var svensk landstræner i ni år. Harmoni og humor har afløst en tilknappet, mistænksom tilgang til offentligheden.

- Dengang beskyldte han pressen og især os hos Aftonbladet for at ødelægge landsholdet. En af grundene var, at vi afslørede hemmelige ting fra træningen, og at vi kunne afsløre startopstillingerne forud for alle kampe, siger Robert Laul.

- Det førte faktisk til en debat i hele Sverige omkring, hvad pressen kunne tillade sig. Den debat var et udslag af Lagerbäcks utilfredshed, og han ændrede endda procedurer på landsholdet på grund af os, siger journalisten.

Nå ja, og så har der været adskillige andre Lagerbäck/Laul-sammenstød. Som ved EM i 2004, da Sverige tabte til Holland på straffespark. En hollandsk spiller, Roy Makaay var løbet på toilettet inden straffesparkskonkurrencen, hvilket er forbudt. Aftonbladet gik i krig og antydede doping og diskvalifikation, og Laul ringede til Lagerbäck.

- Jeg fik fat i ham klokken ét om natten på et hotelværelse i Lissabon. Sverige var jo slået ud, og det var hans første fridag i seks uger. Han tog telefonen og bad mig at gå ad helvedes til, fortæller Robert Laul, der i 2005 igen kom på kant med Lagerbäck.

På et spørgsmål om, hvad Lagerbäck syntes om, at Zlatan Ibrahimovic havde en dopingdømt læge i Juventus, svarede landstræneren, at man havde et godt samarbejde med Juventus, som havde styr på tingene. Overskriften næste dag i Aftonbladet gjorde Lagerbäck rasende: ”Sverige hylder dr. Doping.”

Om Robert Lauls konstante afsløringer af startopstillingerne sagde Lars Lagerbäck, at Aftonbladet ødelagde alt for landsholdet, og da Laul og Lagerbäck skulle mødes i en tv-debat, anklagede Laul den svenske landstræner for at lyve, mens Lagerbäck kaldte journalisten for en mytoman.

- Jo, der var en del sammenstød. Men det hele har forandret sig ret meget, siger Robert Laul i de idylliske omgivelser i Annecy.

- Prøv at se Lagerbäck nu, jeg har aldrig set ham så afslappet. Når jeg ser ham gå rundt her mellem bjergene ved søen, virker han mere lykkelig end nogensinde. Han virker i harmoni, han joker med journalister og spillere. Han virker som en hyggelig, tryg bedstefar. Ja, jeg ville ønske, at han var min bedstefar, siger Laul.

Den svenske journalist peger på tre ting, der har ændret Lagerbäck. For det første er træneren nu blevet en del af pressen via sit job som ekspert for Viasat og har derfor fået mere respekt for pressen. Derudover er der ikke meget pres fra de islandske medier, der har omkring 10-15 repræsentanter i Frankrig, mens Sverige havde mindst 100 journalister til slutrunder.

- Og så har Lagerbäck allerede vundet. Han kan ikke tabe. Lige meget, hvordan det går med Island her til EM, vil han være en stor helt og historisk i Island, fordi han har gjort det umulige, siger Laul og mener tilmed, at svenskerne også har tilgivet træneren.

En nylig meningsmåling bragt i Aftonbladet har vist, at 36 procent svenskerne har tiltro til Lagerbäcks evner, mens nuværende svenske landstræner Erik Hamrén og den fremtidige landstræner i Sverige, Janne Andersson, scorer langt lavere.

- Dengang var medierne og folket trætte af ham og hans spillestil og hans person. Men vi har set, hvad han har gjort med Island, og vi har set, at det ikke er blevet bedre med Hamrén med hensyn til det kedelige spil. Sverige vil åbenbart altid spille kedeligt, ligegyldigt hvem der er træner. Så måske var det alligevel bedre med Lagerbäck, siger Robert Laul.

Vikinge-invasion

Det vidste de i Island. Og de slog til. Og Lars Lagerbäck slog til. Derfor sidder han nu i Annecy som en islandsk sagnkonge. En historisk præstation og en historisk islandsk folkevandring mod det franske: Ud af landets 330.000 indbyggere ventes 30.000 fans at komme til Frankrig. Man regner med at, mellem 8-10 procent af den islandske befolkning vil invadere Frankrig under EM.

Med deres svenske bedstefar i spidsen håber de på succes. Og med sin syvende slutrunde ved Lars Lagerbäck, hvad der kræves for at opfylde det håb.

- Af de tidligere slutrunder med Sverige har jeg lært, at det gælder om ikke at være for over-ambitiøse. Jeg har lært, at spillerne ikke bare skal tale om at være klar til kampene, men virkelig være dér 100 procent i kampene. Og så handler det om, at omgivelserne er i orden for spillerne, siger han og peger på, at 18 personer fra det islandske forbund har arbejdet med at planlægge EM; for Sverige var det 130.

Ellers taler Lars Lagerbäck i Annecy velvilligt, længe og humoristisk om, at han vidste, at han kunne føre Island til en slutrunde, om den islandske hårdhed og arbejdsmentalitet, om volden i Marseille, om at lukke Ronaldo ned og om Pepes skuespil.

Og på DR’s spørgsmål om, hvorvidt presset er anderledes nu med Island, end dengang han var landstræner for Sverige, smiler han og kigger mod DR’s udsendte – og mod Robert Laul ved siden af.

- Jeg kan ikke huske det pres, jeg var under dengang, smiler han.