Steve McClaren er en mand med et blakket ry i fodboldkredse i England.
Som træner har han vundet mesterskabet i Holland og ført Middlesbrough i en europæisk finale, men i hjemlandet er det alligevel mest hans mislykkede tid som landstræner og senest en katastrofal indsats i Newcastle, der huskes.
Derfor er han i øjeblikket uden arbejde, og det har givet ham mulighed for at optræde som ekspert under EM.
Se Steve McClarens komiske indsats i tv-studiet nederst i artiklen.
Noget han nu bliver latterliggjort for efter hans indsats under kampen mellem England og Island.
Ekstrem dårlig timing
Her sad han i Sky Sports’ studie, og ved stillingen 1-1 var han i gang med at tale den engelske indsats helt op i skyerne. Sturridge og Walker på højrekanten voldte store problemer for islændingene, der var presset helt i bund, forklarede han.
Ingen problemer her, England var på rette spor.
Og hvordan kunne den for øvrigt være andet, når modstanderen kun havde ham den store Sigurdsson, eller hvad han nu hedder, oppe foran?
Siger Steve McClaren i samme sekund som selvsamme Kolbeinn Sigthorsson – som han i øvrigt hedder - scorer til 2-1.
Mandens skuffede ansigtsudtryk siger det hele, og i dag gør internettet sig så morsom på bekostning af hans horrible timing som kommentator.
Se Steve McClarens komiske indsats i tv-studiet herunder.
https://twitter.com/Hoopsterdell/status/747544851571412992
