Vi har allerede udtaget DR Sportens allstar-hold efter 1/8-finalerne men hvilken kvintet har egentlig været slutrundens allerbedste?
Det har vi bedt tre skarpe fodboldhjerner vurdere; kommentatorerne Andreas Kraul og Henrik Liniger samt redaktør Marco de los Reyes.
De kommer med deres bud på EM's fem bedste spillere hidtil.
5. Dimitri Payet, Frankrig
Andreas Kraul: Frankrig har ikke fungeret spillemæssigt. Så meget desto vigtigere at have en mand, der kan tage sagen i egen hånd.
Marco de los Reyes: Har været Frankrigs bedste spiller, og selv om han ikke er kommet måltavlen i de to sidste kampe, har han stadig været god og har spillet med stor fantasi.
4. Eden Hazard, Belgien:
Andreas Kraul: Skulle lige i gang, men så er han sandt for dyden også kommet i gang!
Marco de los Reyes: Hans præstation mod Ungarn var helt fantastisk. EMs bedste enkeltmandspræstation indtil nu.
3. Jerome Boateng, Tyskland:
Marco de los Reyes: Har været fantastisk. Magter det hele og scorede mod Slovakiet så tilmed sit første mål på landsholdet.
2. Toni Kroos, Tyskland:
Andreas Kraul: Prototypen på den moderne midtbanespiller. Mein Gott, han er god!
1. Gareth Bale, Wales:
Andreas Kraul: Bærer en hel lille nations hold på sine skuldre og har samtidig en sød datter.
Marco de los Reyes: Han har jo bare været altafgørende for Wales. Selvfølgelig var det ham, der ”lagde op” til det nordirske selvmål i kvartfinalen, som Wales vandt 1-0.
Bale toppede i øvrigt også listen efter gruppespillet. Har vi ramt plet med vores top 5? Kom med dit bud herunder.