VIDEO Engelsk band hylder Island med kampråb i Aarhus

Mumford & Sons fik publikum i Aarhus til at hjælpe med at hylde det islandske landshold.

Vi har desværre ingen billeder fra koncerten i Aarhus, så her får du et klappebillede fra Mumford & Sons koncert i København i 2013. (Foto: © Kasper palsnov, Scanpix)

Det islandske fodboldlandshold har fået et stort, engelsk skulderklap. Dagen efter sejren over netop England, spillede London-bandet Mumford & Sons i Aarhus, og her brugte bandet noget af spilletiden på at hylde Island.

Undervejs i koncerten fik forsanger Marcus Mumford alle publikummer til at stikke armene i vejret, og på islandsk manér satte trommeslageren masserne i gang med to små slag.

- HU, HU, HU, HU, HU HU HU!, gjaldede det i ud i den aarhusianske aftenluft.

I klippet herover kan du høre, hvordan Island blev hyldet midt i koncerten.