Video: Sprang ind i det 21. århundrede

Se eller gense Bob Beamons utrolige verdensrekord i længdespring ved De Olympiske Lege i Mexico City i 1968.

Bob Beamon fra USA chokerede en helt verden med sit lange spring ved OL i Mexico City i 1968.

Den eksisterende verdensrekord var dengang på 8,35 meter, som både Ralph Boston fra USA og Igor Ter-Overnesian fra Sovjet havde sprunget. Derfor kom det bag på alt og alle, ikke mindst Bob Beamon selv, at han pludselig sprang hele 8,90 meter.

Springet var så langt, at det blev kaldt for et "spring ind i det næste åndhundrede". Ved VM i 1991 nåede Mike Powell med et spring på 8,95 dog endnu længere ud, og det er fortsat verdensrekord.

Den 27. juli begynder OL i London, og frem til den begivenhed vil vi på DR Sportens Historiske Univers løbende bringe højdepunkter fra OL-historien. Og et af de største er fortsat Bob Beamons fænomenale verdensrekord.