Inden OLs begyndelse regnede det med kritik af de kinesiske værter.
Flere lande lavede en diplomatisk boykot af legene, mens der under åbningsceremonien også blev demonstreret i flere lande over de kinesiske værters manglende overholdelse af menneskerettighederne.
Protesterne lød blandt andet på, at Kina aldrig skulle være tildelt værtskabet på grund af behandlingen af landets muslimske mindretal, uighurere.
Men da atleterne fra alle mulige steder i verden først gik i gang med at konkurrere, blev der relativt stille igen.
Og selvom det ifølge Den Internationale Olympiske Komité er forbudt at anvende OL til politisk agitation, kan det komme som en overraskelse, at ikke flere atleter har udtalt sig kritisk undervejs.
Det mener Jörg Krieger, der er lektor på Institut for Folkesundhed og Idræt ved Aarhus Universitet og ekspert i OLs historie
- Det var jeg overrasket over, hvis jeg skal være ærlig. Værterne havde det selvfølgelig nemmere i forhold til at have fokus på atleterne, fordi der ikke var nogen tilskuere at forholde sig til, siger OL-historikeren.
- Jeg ved ikke, om vi ser en reaktion efterfølgende, men jeg tror flere vil udtale sig, når de kommer hjem.
En efterfølgende reaktion er da også allerede kommet fra flere atleter.
Få dage efter han havde vundet to OL-guldmedaljer, vendte den svenske hurtigløber på skøjter, Nils van der Poel, næsen hjemad, og så startede kritikken af OL-værterne.
- Jeg synes, det er ekstremt uansvarligt at give værtskabet til et land, der krænker menneskerettighederne så åbenlyst, som det kinesiske regime gør, siger den olympiske guldvinder til Aftonbladet.
Heller ikke den italienske skiskytte Dorothea Wierer kommer til at savne Beijing som vært for vinter-OL.
- Ikke det bedste sted at holde et OL, men det er det samme for alle. Jeg tror, at alle er glade for at tage hjem nu, siger den italienske skiskytte til norske VG.
’Man er nødt til at passe på, hvad man siger’
Den femdobbelte OL-guldvinder i kælk, Natalie Geisenberger, varslede også allerede under legene, at hun ville ytre sig – men først når hun kom hjem.
- Man er nødt til at passe på, hvad man siger, og hvor man siger det. Når jeg er tilbage i Tyskland, er der nok et par ting, jeg vil sige, men det bliver altså ikke her, sagde Natalie Geisenberger ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Allerede før vinter-OLs begyndelse advarede de kinesiske OL-arrangører atleter mod at kritisere styret og truede med en 'straf', hvis de gjorde.
Straffen kunne eksempelvis være en fratagelse af atletens adgang og ophold til OL-byen.
Atleternes tavshed under legene skal derfor også ses som et tegn på, at de har været bange for, hvad der ville ske, hvis de åbnede munden, mener OL-historikeren.
- Atleterne har selvfølgelig også været opmærksomme på problemer, de kunne få, hvis de rejste spørgsmål under OL, siger Jörg Krieger.
Overordnet set har de kinesiske værter dog fået det ud af OL-værtskabet, de gerne ville, vurderer Jörg Krieger.
- De ville selvfølgelig have verdens opmærksomhed. OL i Kina handlede om prestige og om at vise deres politiske og økonomiske betydning. Organisatorisk lavede de ikke så mange fejl, så jeg tror, Kina vil være tilfredse med legene, siger OL-eksperten.
Derfor ikke regner han heller ikke med, at det decideret vil vælte ned med kritik af de kinesiske værter.
- Jeg regner ikke med, at det bliver en voldsom mængde af kritik. I hvert fald ikke når det kommer til organiseringen, siger Jörn Krieger.