Kender du Matthew Hamilton fra McFarland, Wisconsin?
Nej?
Så får du mulighed for at lære ham at kende i nat, når han står over for de danske curlingherrer ved OL i Beijing.
Han er svær at overse, for den amerikanske curler skiller sig ud fra curling-mængden. Det kan man vist godt tillade sig at konkludere.
Langt hår, kasket, tatoverede arme og farverige sneakers, han selv har 'bygget om', så de kan bruges som curlingsko.
Hamilton er blevet et hit på nettet og sociale medier, fordi han netop er en farverig fætter, der vækker opsigt.
En bruger beskriver hans glide-stil med curling-stenen hen over isen og det lange hår flagrende til begge sider sådan, at det er 'som at se en løve liste sig ind på sit bytte.'
Netop håret er genstand for en del opmærksomhed, fordi han efter OL har tænkt sig at klippe det af og donere det til en organisation i New York, der forsker i hjernekræft. Håret skal bruges til en paryk til et barn, har han fortalt til olympics.com.
Til den officielle OL-hjemmeside, olympics.com, fortæller Matt Hamilton, at han som et fast ritual altid har en gammel, laset vinterhue i baglommen, når han konkurrerer.
Den skal bringe ham held.
Jo, der er nok af sjove anekdoter om den 32-årige amerikaner, men historien om Matthew Hamilton handler også om noget helt andet end curling, som vi skal se nærmere på nu.
I familie med en fiktiv figur?
Hvis man søger på hans navn på Google, dukker der mange hits op.
Faktisk flere end 448.000 søgeresultater, og alt afhængig af algoritmer og søgeindstillinger i din browser vil én af de første sider sandsynligvis være internet-encyklopædien Wikipedia, hvor brugere - det vil sige alle og enhver - har adgang til at redigere indholdet.
Også helt anonymt.
Og Matthew Hamiltons Wikipedia-side er en af dem, som ofte udsættes for såkaldt internethærværk. På engelsk taler man om 'cybervandalism' og mere konkret i forhold til Wikipedia 'Wiki-vandalism'.
Siden om Hamilton er blevet ændret mere end 500 gange igennem årene.
Det er blandt andet sket den 9. februar i år - altså, under OL i Beijing, hvor en bruger har moret sig med at skrive, at han er en slægtning til den fiktive computerspilskarakter fra Nintendo, Super Mario.
På andre tidspunkter har der stået, at han er gift med sin lillesøster, at han er pumajæger, at han har far-krop, at han er en hugorm eller bare kort og godt en ægte amerikansk helt.
Noget altså mere smigrende end andet.
Det samme sker for Wikipedia-sider om amerikansk curling generelt, skriver nyhedsmediet ESPN.
Og det sker ret konsekvent med fire års mellemrum og lige omkring de olympiske vinterlege, at nogen ændrer i teksterne.
Enten bliver eksisterende sider justeret, så curling bliver beskrevet som en sport kun for gamle mennesker eller folk med bevægelseshandicap. Eller også bliver der oprettet helt nye sider, der konstaterer, at curling ikke er en rigtig sport.
Til ESPN siger Matthew Hamilton, at han godt er klar over, hvad der sker på Wikipedia, men at det ikke påvirker ham.
- Det skal bare ignoreres. Det er den eneste måde, man kan besejre det på, siger han.
Wikipedia har et indbygget system, der skal opfange forskellige former for hærværk og misbrug, men systemet opfanger ikke det hele.
Der er mere end 6,4 millioner engelsksprogede artikler, og dertil kommer alle de danske, svenske, tyske, portugisiske...
Dermed ender opgaven hos de mange millioner af frivillige bidragsydere, som bruger deres fritid bag tasterne på at faktatjekke og rette fejl. Omkring 100.000 betragtes som aktive redaktører med særlige rettigheder.
De såkaldte 'wikipedianere'.
Ole Ryhl Olsson er én af dem, der bruger tid på at monitorere og optimere den danske udgave af Wikipedia. Det har han gjort siden 2011.
Han er ikke bekendt med danske sider, der er udsat for systematiske, forkerte rettelser, men der bliver ændret nogle ting indimellem, som viser sig at være forkerte, når man undersøger dem nærmere, forklarer Ole Ryhl Olsson.
- Der er en lille gruppe personer, som ændrer små dele af en artikel til noget, der umiddelbart lyder plausibelt. Den slags ændringer kan tage lidt tid at få rettet, hvis man er nødt til at gå tilbage til de skriftlige, ikke-digitale kilder for at se, hvad der egentlig står skrevet om det emne, forklarer Ole Ryhl Olsson.
- En sjælden gang imellem kan man godt trække på smilebåndet, når man ser de her redigeringer, men det meste er ligegyldigt og idéforladt vrøvl. Uanset hvad bliver det meste fjernet i løbet af kort tid. Fra under ét minut til nogle timer, vil jeg mene, er standarden for langt over 95 procent af den slags vrøvl.
"Drive-by-hærværk"
Wikipedia kan låse en side, så den ikke kan redigeres i en periode, hvilket man blandt andet gør kort før Super Bowl-finalen eller andre store events, hvor erfaringen viser, at internet-hærværksmændene særligt er på færde.
Personer med redaktør-status kan også blokere andre brugere på en side ud fra deres ip-adresse, så de bliver forhindret i at fortsætte redigeringen, men det er umuligt at holde de brugere ude, der hopper fra side til side og laver tilfældige unoder.
Wikipedianere kalder det for 'drive-by-hærværk', fordi det netop er tilfældigt, hvem der bliver ramt, ligesom når en gerningsmand skyder på tilfældige personer ud igennem sidevinduet på en bil i bevægelse.
Matthew Hamilton siger til ESPN, at han ikke lader sig påvirke af de ting, folk skriver om ham. Han tager opmærksomheden som et tegn på, at hans berømmelse er stor, når nogen gider bruge tid på ham på den måde.
Og det med far-kroppen - jamen, det er jo rigtigt nok, erkender han.
- De tager ikke fejl. Jeg har lidt af en mave. Men - i sidste ende har jeg vundet en guldmedalje, så hvem bekymrer sig egentlig om, hvad de her mennesker skriver?
Hvis man vil se Matthew Hamilton i aktion, kan man gøre det i et fjernsyn natten til torsdag. Da spiller han og det amerikanske landshold mod Danmark. Kampen mellem USA og Danmark kan følges på DR1, DRTV og her på dr.dk fra klokken 02.00.