Nej, nej, nej! Norsk skistjerne har kurs mod guldet, men kører forkert og misser triumfen

Den norske langrendsløber Jarl Magnus Riiber var godt på vej mod en OL-guldmedalje. Indtil han kørte forkert.

Det er altid irriterende, når man tager den forkerte afkørsel på motorvejen og må ud på en omvej.

Endnu værre føles det nok, når man kører forkert i en olympisk finale og misser guldmedaljen.

Sidstnævnte skete i dag for den norske skistjerne Jarl Magnus Riiber, der i mændenes konkurrence i nordisk kombineret kørte forkert på langrendsløjpen.

Nordmanden havde ellers sikker kurs mod guldmedaljen, inden han kørte forkert. Han er ganske forståeligt også vældig irriteret over konkurrencens udfald.

- Jeg tænker, at det noget møg. Alt har været møg, siger Jarl Magnus Riiber til norske VG.

Selvom Riiber førte stort, så var han langt fra sikker på, at han havde vundet, hvis han ikke havde løbet forkert. Han følte sig nemlig påvirket efter at have været i coronaisolation i et hotel i Beijing.

Den norske skistjerne endte da også med at blive nummer otte i finalen i nordisk kombineret.

Du kan se den norske skistjerne køre forkert i videoen i toppen af artiklen.