I nat blev den første vinder af den nye OL-disciplin monobob fundet.
En OL-disciplin, hvor det udelukkende er kvinder, der konkurrerer. Den Internationale Olympiske Komité, IOC, har nemlig et mål, om at kvinder og mænd skal repræsenteres lige ved de olympiske lege.
Og IOC er meget tæt på at nå deres mål. De olympiske lege i Beijing er nemlig det vinter-OL med flest kvindelige atleter nogensinde, hvor 45 procent ud af i alt 2.833 atleter er kvinder.
Ved det første vinter-OL i Chamonix i 1924 var der elleve kvindelige atleter med. Alle i kunstskøjteløb.
Men hvad har IOC gjort for at nå hertil, og hvilke udfordringer følger med?
Det får du et overblik over i listen herunder:
En glad guldvinder og en skeptisk forsker
Den amerikanske monobobkører Kaillie Humphries viste sig søndag som den bedste og vandt konkurrencens første OL-guldmedalje.
Guldvinderen er glad for udvikllingen, der inkluderer flere kvindelige atleter ved vinter-OL.
- Det er et stort skridt fremad. Men det betyder ikke, at vi er færdige. Jeg vil virkelig gerne se kvinder i en 4-personers bobslæde, og jeg vil også elske at se mændene køre monobob. Tre konkurrencer for alle køn, siger Kallie Humphries.
Men Jörg Krieger, som forsker i ligestilling og sport ved Aahus Universitet, mener ikke, at det udelukkende er positivt at oprette særdicipliner kun for kvinder.
- Det har blot den modsatte effekt at gå direkte efter en repræsentation på fifty-fifty i stedet for at lade sportsgrenene udvikle sig naturligt og blive klar til OL. I mine øjne handler det mere om et politisk statement end at fremme sport for kvinder, siger Jörg Krieger.
Risiko for at oprethole kønsstereotyper
Nordisk kombineret, der består af en kombination af skihop og langrend, kan kvinder ikke konkurrere i. Sådan ser det i hvert fald ud i olympisk regi. Nordisk kombineret er nemlig den eneste sportsgren ved vinter-OL, hvor kun mænd kan konkurrere.
Tara Geragthy-Moats, som dyrker nordisk kombineret, er bange for, at hun aldrig får lov at være med på den olympiske scene.
- Jeg har ønsket at konkurrere internationalt i nordisk kombineret, siden jeg var omkring 11 år gammel. Og nu er jeg 26 år. Min sport er stadig ikke med ved OL, og jeg ved ikke, hvornår det kommer til at ske, sagde den amerikanske atlet Tara Geraghty-Moats til NBC Sport i 2020.
Ifølge Jörg Krieger kan det have en positiv effekt at lade sporten udvikle sig yderligere, inden den kommer på OL programmet:
- Hvis der kommer en kvindelig version af nordisk kombineret i 2026, kan vi ikke rigtig forvente, at kvaliteten bliver særlig god.
- Hvis sporten kommer på programmet, inden den har opnået et højt niveau, kan IOC være med til at opretholde stereotyperne om, at kvinder ikke er gode nok eller lige så gode som mændene i den sport, siger Jörg Krieger.
Forskel på mænds og kvinders skihop
For otte år siden ved legene i Sotji fik kvindelige atleter for første gang mulighed for at konkurrere i skihop ved OL. Dog hopper kvinderne fra en lavere bakke end mændene.
Det er ikke det eneste sted, hvor kvinder konkurrerer på andre vilkår end mændene.
Det ses også i langrend, hvor den længste distance for kvinderne er 30 kilometer sammenlignet med mændenes 50 kilometer. Også i skiskydning, speedskating og alpinski, er der forskel på distancerne.
Fra ladies til kvinder
Ved de olympiske lege i Beijing bliver kvinderne i kunstskøjteløb for første gang betegnet som 'women' i stedet for 'ladies', som var den tidligere betegnelse.
Ifølge forsker i ligestilling og sport, Jörg Krieger, har selv de små justeringer vigtig betydning i det store billede.
- 'Lady' er en meget gammeldags betegnelse og bliver associeret med klasse. Hvor ’mand’ og ’kvinde’ er den officielle kønsterm, der normalt bliver brugt i sport. Ved at ændre ordet forsøger man at tage det feministiske element ud af det, siger Jörg Krieger.