Hvordan er det muligt at køre ned ad en snedækket rampe med to brædder spændt på fodsålerne, runde 90 kilometer i timen og så ellers styrte omkuld i landingen uden at brække samtlige knogler i kroppen?
Hvordan kan man falde ned på is, rejse sig op og skøjte videre med et bredt smil malet henover ansigtet?
Og hvad med dem, vi ser blive smadret ind mod banderne i ishockey? 100 kilo tjekkisk angrebsspiller direkte ind i ryggen. Fuld hammer!
Sådan har du måske siddet og undret dig, hvis du har set atleterne folde sig ud i de forskellige discipliner her under vinter-OL i Beijing.
Mange danskere holder desuden vinterferie i uge syv, og nu da omstændighederne tillader det, vil en del rejse nord- eller sydpå på vinterferie, hvor de selv kan prøve kræfter med diverse skisportsgrene.
Derfor har DR Sporten spurgt nogle eksperter om, hvordan man forbereder sig bedst på et fald eller en kollision, og hvordan man bør reagere, når det sker.
For det vil ske, lyder det samstemmigt fra dem alle tre.
- Sådan er det bare! Det at falde er en del af livet, vi ikke kan undgå. Vi mennesker falder, fra vi lærer at gå. Se på børnene, hvordan de har et indbygget instinkt, der ofte får dem til at sætte sig på numsen, før det går galt, siger Mathias Krabholm.
Han er faldekspert og mangeårig judokæmper, hvor man bruger meget tid på at træne teknikker. Fald er et fast element.
- Det er kun sundt at falde, for det er sådan, man får ind i kroppen, hvordan man skal reagere på det splitsekund, man har til rådighed. Det har en præstationsfremmende effekt, når man mestrer faldet, for når man gør det, bliver man tryg og dermed modigere, forklarer Mathias Krabholm.
- Hvor der i livet generelt er et narrativ om, at man absolut ikke skal falde, fordi man kan slå sig, forholder det sig anderledes i sportens verden. Her er det meget tit en forudsætning for overhovedet at kunne dyrke sporten, at man ikke frygter faldet.
- Det værste, man kan gøre, er at stivne af skræk. Jeg sejlede kajak med en veninde for nylig, der havde lært mig, hvordan jeg kom ud af den, hvis jeg tippede rundt. Jeg var bange, så jeg sad og spændte op i alle musklerne, inden det skete første gang. Derfra slappede jeg af i kroppen, fordi jeg havde konfronteret min frygt og lært at handle hensigtsmæssigt.
- Det samme gælder for vintersport. For nogen er det grænseoverskridende bare at få et par ski eller et snowboard spændt på fødderne. Det skal man kunne lægge bag sig, før man bliver tryg ved situationen. Man kan ihvertfald ikke optimere sin præstation, før man når dertil.
- Hvad kan man helt konkret gøre, når man falder?
- Jamen, man kan sørge for at afbøde faldet, søge nedad, så tyngdepunktet sænkes, og så ellers brede det ud over så stor en bevægelse og overflade som muligt. Rent instiktivt vil man måske strække en arm frem, men en enkelt hånd er en meget lille flade at tage af på. Det bør man undgå.
- Kroppen reagerer på den ubalance, som et fald er. "Nu sker der noget, der ikke bør ske". Det tager 0,1 sekund at opfange det, og så tager det cirka et sekund i et typisk fald at omstille sig til underlaget. Det er her, trænede atleter adskiller sig fra alle andre, fordi deres krop husker, hvordan den plejer at gøre. Det sker per refleks.
- Det er selvfølgelig svært i lige præcis skisport, men ellers lyder et andet godt råd, at man skal rulle rundt. Jo længere tid man falder, desto mere mindsker det risikoen for en skade.
'Fald på numsen og ind i bakken'
Anders Olesen har været skiinstruktør siden 1998.
Han har altså tilbragt mange - som i virkelig mange - timer i det kolde element, hvor han har lært danske skiturister at falde rigtigt.
- Faldteknik er en basal del af det at stå på ski, så det bruger man en del tid på hos nybegyndere. Erfarne skiløbere har det i deres kropslige hukommelse, hvordan de skal falde. Det er derfor, vi ser styrtløbere og skihoppere til OL, der kører videre efter at være faldet med 100 kilometer i timen, siger Anders Olesen.
Han understreger, at det at holde balancen er vigtigere at træne end selve faldet.
- Når det så alligevel sker, er et godt råd, at man skal passe på med at tage fra med hænderne, for det er her, der sker skader i håndled og skuldre. Som nybegynder der falder lidt oftere, kan man undlade at have stavenes stropper viklet rundt om håndleddene, for de kan hænge fast.
- Det er bedre at falde ned på siden eller numsen. Så kan man rutsje nogle meter på hoften. Jeg plejer at sige, at man skal falde ind i bakken og samtidig rutsje med ned, hvilket især er svært for mindre øvede skiløbere. De mere øvede har lært at løfte skiene, så deres jernkant ikke får fat i sneen og glider i en forkert retning. Det kan give en skade.
- Skal man spænde op eller slappe af i kroppen?
- Der er jo forskel på at falde som en sæk kartofler som nybegynder og på at falde afslappet, fordi man er erfaren. Jeg vil mene, det er vigtigt at have noget kropsspænding, for er man helt afslappet, er der større risiko for, at ski eller stav hænger fast i noget, og så risikerer man eksempelvis et vrid i knæet. Benet er stærkere, hvis man spænder musklerne.
Helt grundlæggende har Anders Olesen den holdning, at man kan være for forsigtig.
- Hvis man ikke falder, lærer man ikke noget. Det er en del af det at dyrke en sport, hvor man skal kunne holde balancen. Jeg falder også, selv om jeg har mange års erfaring.
'Sørg for at æde tacklingen'
Martin Thimm er fysisk træner for det danske herrelandshold i ishockey, og så har han selv spillet professionel både herhjemme, i Sverige, USA og Canada.
Han stoppede faktisk, fordi hans krop sagde fra allerede i en alder af 30 år. Skuldrene var smadrede efter et utal af tacklinger.
Hvad der præcist var sket med skulderleddene, lærte han mere om, da han begyndte at uddanne sig til sportsfysiolog på universitetet i Sverige. Den uddannelse har sammen med hans egen erfaring gjort, at man kan tænke, at han ved alt om det her emne.
- Regel nummer ét i ishockey er, at du skal undgå at blive tacklet af en modstander. Regel nummer to er at æde den, når det alligevel sker, siger Martin Thimm.
- Æde den?
- Ja, tag imod stødet på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til at undgå en skade. I 99 ud af 100 tilfælde kommer modstanderen i ryggen på dig, når du står med pucken ved banden og skærmer den af. Og han tackler helt sikkert for fuld skrald! Derfor kan man 'æde' tacklingen ved at forberede sig.
- Helt konkret: Orientér dig bagud, stå tæt på banden, lav en forspænding i kroppen, stå lavt på skøjterne og sænk skuldrene som i amerikansk fodbold, så du kan absorbere stødet med de store lår- og ballemuskler og sende den energi videre, som modstanderen rammer dig med.
- Hvis du står højt, så du bliver ramt nedefra, kan du ikke absorbere stødet ordentligt, forklarer Martin Thimm.
Han har ikke tal på, hvor mange gange han selv har fået en tur ind i banden, da han var aktiv spiller. Ishockey var dog noget andet dengang, påpeger han. På mange områder.
- Banderne kunne være lavet af hønsenet og træ, så du virkelig fik trykket eller brækket ribbenene. Vi har set mange hovedtraumer og spillere, der har været tvunget til at stoppe karrieren på den bekostning. I dag er banderne stødabsorberende og mere 'levende', så selv om det ser voldsomt ud, er lige den del ikke så slem.
- Til gengæld er samtlige spillere i dag så hurtige på skøjterne, at der er et helt andet tempo i spillet. Det går meget hurtigt, så kollisionskraften er enorm, og derfor ser det så vildt ud, når de rammer hinanden.
- Det kan have fatale konsekvenser for ens karriere, hvis man ikke er klar til det, så vi bruger ekseptionelt meget tid på at træne nakkemuskulaturen og de stabiliserende rotationsmuskler omkring hofte, lænd, øvre ryg og skuldre.
- Lige så brutalt som det ser ud for en udenforstående, lige så meget elegance og finteknisk kropsforståelse er det faktisk. Ren finesse.
- Træner man faldteknikker i ishockey?
- Nej, det bruger jeg ikke tid på. Den del kommer helt naturligt og instinktivt hos en spiller i takt med erfaringen. Der er et motto i Canada, der hedder "take the hit to make the play". Sammenstød og fald på isen er så stor en del af gamet, at man ikke kan undgå det, så det er bare at lukke øjnene og håbe det bedste.