Der var engang for længe siden i de sort-hvide dage, da vinter-OL ikke kun var for tobenede, opretgående udøvere.
Siden de første olympiske vinterlege fandt sted i franske Chamonix i 1924, er der løbende blevet ændret i sammensætningen af discipliner.
Eksempelvis er bjergbestigning på ski på programmet ved det næste OL, der finder sted i Milano om fire år, og her i 2022 ser vi monobob for kvinder.
Et kig i arkiverne viser, at der tidligere har været discipliner med både heste og hunde i aktion, og så kunne man i 1992 se en meget speciel sport, hvor det udelukkende handlede om at køre vanvittigt hurtigt på ski.
Det kostede en ung deltager livet, da han kørte galt.
- Når vi sidder i dag og kigger tilbage på nogle af de første olympiske lege, er der nogle ting, som virker eksotiske og sikkert lidt underlige. Men det var selvfølgelig nogle helt andre forhold, alt foregik i og under dengang, siger Jörg Krieger, der er lektor på Institut for Folkesundhed og Idræt ved Aarhus Universitet og ekspert i OL's historie.
- Værtslandet havde mere at skulle have sagt for årtier tilbage, så der var plads til eksempelvis en sport som skijoring (se længere nede) i 1928, mens Den Internationale Olympiske Komité, IOC, i dag styrer stort set alt, fordi det er blevet så kommercielt. Der er et meget stort hensyn til marketing, siger Jörg Krieger.
Det er heller ingen hemmelighed, at vinter-OL er noget, mange lande ikke rigtigt har mulighed for at deltage i, fordi de simpelthen ikke har områder med sne eller tradition for at dyrke sport på is.
- Det ligger i den olympiske ånd, at alle skal inkluderes, og der skal være plads til forskelligheder, men vi kommer næppe til at se afrikanere brillere i skihop, ligesom heller ikke alle nationer har forudsætningerne for at dyrke sejlsport. Sådan er det bare, siger Jörg Krieger til DR Sporten.
- Det prøver man så at imødekomme ved indimellem at give plads til nye sportsgrene, hvor andre nationers atleter kan komme på medaljepodiet.
Herunder får du overblikket over nogle af de sportsgrene, der ikke længere er på programmet.
Vi starter i 1928.
Skijoring
Dengang blev vinter-OL afholdt i alpelandsbyen Sankt Moritz i Schweiz.
Her blev tilskuerne vidner til sportsgrenen "skijoring", hvor en person bliver trukket afsted på ski af et dyr.
Oprindeligt rensdyr, da skijoring stammer fra finske Lapland og angiveligt er opstået som en transportform, hvor man hurtigt kunne bevæge sig hen over store, snedækkede områder.
Der er stadig i dag mange årlige events i blandt andet Finland, Norge, Rusland og USA, hvor folk mødes og konkurrerer i skijorning med alt fra snescootere, motorcykler over heste til rensdyr.
"Sami Week" i Tromsø er blandt de største events. Det kan du se en video fra her på Youtube.
Men tilbage til OL og 1928.
Dengang var det altså heste, der blev spændt for skiene med seletøj lavet af træ, og deltagerne susede afsted omkring og hen over den frosne sø i Sankt Moritz som en slags vandski på sne og is.
Det er ikke vrinskeligt at forestille sig, at det har været spændende at se på, men ifølge olympics.com var det både første og eneste gang, disciplinen var på programmet.
Det skal siges, at skijoring kun var med som en slags opvisningssport, så selv om de schweiziske deltagere Rudolf Wettstein, Richard "Bibi" Torriani og Henryk Muckenbrün gjorde rent bord ved at hive både guld, sølv og bronze, tæller medaljerne ikke med i den officielle statistik over medaljer fra legene.
Hundeslædekørsel
Hundeslædekørsel var på programmet i 1932.
Scenen var sat ved Lake Placid i Adirondack-bjergene tæt på grænsen til Canada.
13 deltagere var med - alle amerikanere eller canadiere - for ligesom med skijoring'en var det her også kun en opvisning i noget, der blev dyrket i værtslandet til ære for resten af verden under legene.
Konkurrencen forløb over to dage og blev vundet af canadiske Emil St. Goddard.
Speedski
Den her sportsgren var kun på programmet i 1992, da OL blev afholdt i Albertville, Frankrig.
Den har helt sikkert været underholdende at se på, men udøverne kørte med livet som indsats, når de iført futuristiske, aerodynamiske hjelme og tætsiddende gummidragter kørte ned ad en stejl bakke på specialdesignede ski.
Fra nul til 200 kilometer i timen på otte sekunder og et fald på 565 meter over en 1.740 meter strækning. Så er risikoen altså stor, hvis det går galt.
Det gjorde det for den 27-årige schweiziske deltager Nicolas Bochatay, der under opvarmningen til finaleløbet omkom efter en kollision med en stor entreprenørmaskine, der blev brugt til at klargøre pisterne.
I videoen her kan du se et klip fra konkurrencen, hvor franskmanden Michael Prufer kører afsted i fuld fart. Han nåede op på hele 229 kilometer i timen.
Verdensrekorden er 255 kilometer i timen og tilhører Ivan Origone fra Italien.
Militærpatrulje
Det var soldater, der i 1924 for første gang deltog i disciplinen "militærpatrulje", hvor det gjaldt om at vise sig frem i forskellige discipliner.
Holdene bestod af fire mænd, hvoraf den ene var en officer, der bar pistol, mens de andre havde en riffel.
Alle kørte iført uniform og med en taske på cirka 23 kilo på ryggen en rute på 30 kilometer, hvor de undervejs skulle bestige bjergskråninger og skyde til måls efter balloner.
Schweiz vandt i 1924.
Militærpatrulje - eller på engelsk "military" - var også på programmet i 1928, 1936 og 1948.
Siden 1960 har skiskydning, hvor man også kombinerer langrend og skydning, som en slags arvtager til military, været med som en officiel vinter-OL-sport.
Skiballet
Skiballet er præcis, hvad der ligger i ordet: Ballet på ski.
Endnu en opvisningssport og på programmet første gang ved OL 1988 i Calgary, Canada.
12 mænd og seks kvinder deltog i sporten, hvor de med skistave i hænderne udførte dansetrin, hop og piruetter, så sneen hvirvlede omkring dem, alt imens musikken bankede ud af højttalerne. Alt fra Beach Boys' "California Girls" til Beethovens femte symfoni.
Dommerne bedømte dem ud fra teknik, koreografi og overordnede præstationer.
Skiballet var med igen i 1992, hvor det også havde status af opvisningssport, men det har ikke været med siden.
Der har heller ikke været afholdt VM i sporten siden 1999.
Bandy
Ved vinter-OL 1952 i Oslo blev der spillet bandy, som er en slags blanding mellem ishockey og fodbold.
Deltagerne var Norge, Finland og Sverige med sidstnævnte som vinder på bedste målscore.
Bandy har været spillet siden engang i 1800-tallets England, men sporten har igennem tiden været størst i Sverige og Rusland, der ofte kæmper om titlen som verdensmester.
Ifølge Wikipedia var der i begyndelsen ikke noget fælles regelsæt for sporten, og holdene måtte derfor inden hver kamp enes om, hvilke regler der skulle spilles efter.
Banen er på størrelse med en fodboldbane, der er 11 spillere på hvert hold, og der spilles to halvlege af 45 minutter med en lille, rødlig gummibold og altså ikke en sort puck som i ishockey.
Målmanden har ingen stav, men han må tage bolden med hænderne.
Femkamp
Femkamp var med, da vinter-OL i 1948 igen blev holdt i Sankt Moritz i Schweiz.
14 deltagere konkurrerede i langrend, alpint skiløb, skydning, fægtning og ridning.
Svenskerne gjorde rent bord og vandt alle tre medaljer.



















