Valerii Sushkevych undskylder på forhånd for sit engelsk og de grammatiske fejl. Men budskabet runger lige så højt, som eksplosionerne i Ukraine.

Det er svært at konkurrere ved de paralympiske lege i Beijing, når familier og venner bliver dræbt i hjemlandet, siger præsidenten for Ukraines Paralympiske Komité.

- Folk kan ikke løbe fra bomberne, der rammer skoler og børnehaver. Det er virkeligheden i Ukraine. Hver morgen vågner vi op og tjekker telefonen. Mor, far, søn, datter, og bedstemor - er I stadig i live? Nogle gange svarer de ikke, og så kan du forestille dig, hvad det gør ved vores hold, fortæller Valerii Sushkevych til DR Sporten.

Han ryster på hovedet, mens han vejer sine næste ord. Det er vigtigt at være til stede i Beijing, siger præsidenten. Og hver eneste af de 28 medaljer, som Ukraine i skrivende stund har vundet, har langt mere betydning end sportslig prestige. De er en understregning af landets viljestyrke, understreger Sushkevych.

- Ukraine eksisterer i dag. Vi er ikke væk. Vi er ikke slået i hjel. Mit land vil kæmpe. Hver eneste atlet her er vigtig. Vores soldater i Ukraine forsvarer landet i Ukraine. Vi har et ansvar for at forsvare Ukraine i Beijing.

- Vores hjerter er i Ukraine hos vores familier. Det er svært. Meget svært, og vi græder af og til. Men det umulige er muligt for vores atleter, siger den ukrainske PL-chef.

I videoen herunder kan du se Oksana Shyshkova vinde guld i skiskydning.

Følelsesmæssigt ødelagt

Oksana Shyshkova har fældet masser af tårer. Det fortæller den 30-årige ukrainer til DR Sporten. Atleten har vundet tre guld- og to guldmedaljer i Beijing, men ligesom præsidenten for Ukraines delegation, er det fuldstændigt underordnet.

- Skidt med om jeg vinder guld, sølv eller bronze. Vores altoverskyggende mål er at rejse det ukrainske flag, siger Oksana Shyshkova.

Ligesom resten af holdet skriver hun dagligt med familien. Ingen er i sikkerhed, og de fleste gemmer sig i underjordiske sikkerhedsrum.

- Følelsesmæssigt er vi alle fuldstændigt ødelagt, og det er meget svært at fokusere på sport. Alle vores tanker er i Ukraine hos vores familier. Vi sover knap tre timer om natten. Jeg har især haft store problemer i skiskydning, og min fysiske og mentale tilstand er dårlig, men jeg gør mig bedste.

Vil hjem, men ved ikke til hvad

PL slutter søndag, og hjemrejsen nærmer sig. Den ukrainske delegation følger forfærdet med i meldingerne om nye angreb, men agter at vende hjem, fortæller delegationens overhoved, Valerii Sushkevych.

- Vi ved ikke, hvad vi kommer hjem til. Vores familier er spredt ud over hele Ukraine. Vi vil diskutere, hvad der er muligt for os hver især, når vi er færdige her, siger Sushkevych.

Oksana Shyshkovas far er én af de ukrainere, som er flygtet fra hjemlandet til Polen. Hun har ikke en klar plan, men overvejer at besøge ham som den første. Derefter vil hun måske forsøge at komme ind i Ukraine.

- Jeg vil virkelig gerne hjem til min familie, men jeg ved ikke hvordan. Enten rejser jeg ind til dem, eller også får vi dem til Polen. Men begge dele er meget svært.

- Vi håber alle, at dette mareridt snart slutter. Men tro mig, hverken du, jeg eller andre her i Beijing kan forestille sig, hvor svært det er for folk i Ukraine. Den frygt, de føler hver dag med bomber, der konstant brager ned om ørene på dem. Vi er alle meget bange, siger Oksana Shyshkova.