Joe Biden bliver indsat som præsident

Så er dagen er kommet!

Indsættelsen af en den nye præsident i USA sker altid den 20. januar.

Og denne gang er det demokraten Joe Biden, der overtager jobbet.

Han flytter ind i Det Hvide Hus og bliver USA's præsident nummer 46.

En anderledes indsættelsesdag

Indsættelsesdagen er en stor dag i USA med mange traditioner.

Normalt deltager flere hundredetusind mennesker, men i år bliver det anderledes.

Med coronavirus kan der ikke være så mange mennesker, som der plejer.

I stedet har man pyntet hovedstaden Washington med flag.

De symboliserer alle dem, der ikke kan møde op til indsættelsen.

Joe Biden aflægger dog præsident-ed traditionen tro.

Det er et løfte, der officielt gør ham til landets nye præsident.

Og så byder dagen på musik, underholdning og fejring.

For eksempel skal Lady Gaga stå for traditionen om at synge den amerikanske nationalsang.

Meget andet skal foregå online.

Og meget vil se anderledes ud i år, end det plejer.

Det kan du se eksempler på i billedgalleriet herunder.

  • Sådan her så det ud på præsident Trumps indsættelsesdag i 2017. (Foto: © Brian snyder)
  • Mange mennesker mødte også op i 2009 for at byde tidligere præsident Barack Obama velkommen. (Foto: © Brian snyder)
  • I år er menneskemængden erstattet med flag. (Foto: © Allison Shelley)
  • Stole til de langt færre deltagere bliver sat op på en corona-venlig måde. (Foto: © Susan Walsh)
  • Tidligere plejede de ellers at stå meget tæt. Her er stoleopsætningen fra januar 2009 til Obamas indsættelse. (Foto: © Rick Wilking)
  • Ekstra politi er sat ind i hovedstaden Washington i forbindelse med Bidens indsættelse. De skal beskytte efter urolighederne ved Kongressen tidligere på måneden. (Foto: © ROBERTO SCHMIDT, AFP or licensors)
1 / 6

Bidens mærkesager

Som præsident vil Joe Biden lave en bedre test-strategi for corona.

Han vil også styrke sammenholdet mellem forskellige amerikanere.

Og han vil sætte mere fokus på klima og grøn energi.