Synes du, det er svært at gå i skole for tiden?
Måske har du svært ved at følge med.
Så er der gode nyheder!
For politikerne i Folketinget er blevet enige om at give 600 millioner kroner til jer!
Hvorfor?
Mange af pengene skal gå til de elever, der har afsluttende prøver i år.
I er jo blevet vant til hjemmeundervisning.
Men flere undersøgelser viser, at mange børn og unge faktisk ikke trives bag skærmen.
Det kan for eksempel være sværere at koncentrere sig, eller I kan mangle hjælp til skoleopgaver og lektier.
Hvad skal millionerne bruges til?
Skolerne skal selv være med til at bestemme, hvad pengene skal bruges til.
Men politikerne foreslår for eksempel skovture i små hold og undervisning med to lærere.
De vil også give ekstra undervisning til jer, der har brug for det.
