Pølsevognen fylder 100 år!

Hvis du er fan af fransk hotdog eller en ristet med det hele, er der ekstra god grund til at smutte forbi og fejre den lokale pølsevogn i dag.

Danmarks første fastfood fyldte nemlig 100 år i går.

Men det var ikke nemt at få de første vogne på gaden dengang.

Nej tak til pølser på gaden

I 1910 blev der første gang søgt om tilladelse til at trille en pølsevogn ud i Københavns gader.

På det tidspunkt var der allerede pølsevogne i Tyskland, Norge og Sverige.

Men politidirektøren mente ikke, det var et kønt syn, at folk stod på gaden og spiste pølser.

Første vogne fik grønt lys

Først d. 17. januar 1921 kom de første vogne på gaden i København.

Dengang blev en pølse med brød set som et luksusmåltid.

Vognene blev populære, og i 1970 var der omkring 700 i Danmark.

I dag er der kun lidt over 100 pølsevogne tilbage.

Men de rullende restauranter bliver stadig set som et stykke dansk kultur.

Stem på din pølsevogns-favorit!

- Pølse med brød - Flæskestegssandwich