Vild uge i rummet! Se hvad der er sket

Kunne du tænke dig at rejse ud i rummet? Det bliver måske snart muligt!

Rumfirmaet SpaceX øver sig nemlig i at sende raketter ud i rummet. Målet er, at turister kan komme med ombord.

I denne uge lavede de endnu en test. Og selvom raketten endte med at eksplodere, så gik det faktisk ret godt!

Raketten lavede nemlig en perfekt landing. Og nu ved de, hvad de skal gøre bedre næste gang.

Nyd udsigten til Jorden

Om bare seks år åbner det første rumhotel. Ja du læste rigtigt! Man vil åbne et hotel i rummet.

Det skal hedde "Voyager Station" og have plads til 400 gæster.

Hotellet skal være en form for rumstation, der konstant drejer rundt om Jorden. Så kan man nyde udsigten til vores blå og grønne planet.

En orkan i rummet

Endnu en ting er sket i rummet i den her uge!

Nogle forskere har nemlig spottet en rum-orkan over Nordpolen.

Den lignede meget de orkaner, vi har her på Jorden.

Men i stedet for at regne med vand regnede den med elektroner.