Dillermand på afveje?

En vildfaren ’diller’ i et børneprogram er måske nok harmløs for langt de fleste børn, men kan forvirre den gruppe af børn, som har været ude for seksuelt misbrug.

Jesper Termansen er lytternes og seernes redaktør i DR. (© DR)

Det har ikke skortet på debat af DR Ramasjang, siden man ved årsskiftet lancerede en ny serie for de mindste børn med figuren ’John Dillermand.’ Retfærdigvis har der også været roser. Men en serie om en voksen mand i en rød-og hvidstribet badedragt, der har en lang ’diller’, som han ikke kan styre, har været hård kost for en del. For ’dilleren,’ som har børn fra fire til otte år som seermålgruppe, lever sit eget liv. Den kan for eksempel bruges til at vende pølser på en grill og fange bortkomne hunde.

De typiske standpunkt har været voksnes større eller mindre personlige afsmag for indholdet i programmet.

DR blander en fantasifigur med et abnormt kønsorgan ind i en tv-serie for de mindste børn. DR har forklaret, at programmet intet har med sex at gøre. Man ser ikke figuren ’John Dillermands’ ’diller’. Figuren har en rød-hvidstribet dragt, hvor ’dilleren’ ses pakket ind som en lang rød og hvidstribet slange.

Ramasjang har forsvaret satsningen med, at også børne-tv skal gå nye veje og åbne de mindste børns øjne for kroppen og dens mangfoldighed. Det er også hvad den børnepsykolog, som DR har brugt som konsulent, har sagt i den offentlige debat.

En seer klagede dog til DR over en noget anden vinkel på programmet – nemlig hvordan små børn, der har været misbrugt, kan opfatte den sjove figur. Klagers pointe er, at små børn med misbrug i den personlige bagage risikerer at få forvirret deres opfattelse af, hvad der er forkert og normal adfærd for en voksen mands kønsorgan ved at se serien. Dermed opfatter misbrugte eller misbrugstruede børn programmet på en helt anden måde end andre børn, og de misbrugte børn kan få forstyrret deres normalitetsbegreb og kan derved få sværere ved at tale om de overgreb, de har været ude for.

Den advarsel bør tages alvorligt. For lige så vel som DR går nye veje og udfordrer grænserne med en figur som ’John Dillermand’, har DR også et ansvar for ikke uforvarende at komme til at skade børn, som allerede har fået deres grænse overskredet. DR har haft en børnepsykolog med på sidelinjen hele vejen. DR har ligeledes brugt organisationen Sex & Samfund som sparringspartner. Men DR har også under arbejdet med klagesagen erkendt, at der kan være denne risiko for de misbrugte børn. Derfor har DR Ramasjang givet udtryk for, at man nu vil kontakte Red Barnet, der har stor erfaring netop inden for dette felt, for blive klogere på området med kropslighed i en børnekultur.

Et meget positivt signal. Det er vigtigt at forsvare DR’s ret til at lave den form for børne-tv, man vil. Også når det provokerer nogle – ja endda mange.

Der står ingen steder i DR’s etiske retningslinjer noget til støtte for, at DR ikke må skabe en fantasifigur som ’John Dillermand.’

På den anden side er det også klogt at lytte og overveje, om det program, man har skabt og forsvarer, måske kan have nogle utilsigtede virkninger for nogle særligt udsatte børn inden for den målgruppe, man henvender sig til. Det er sket her.

Klageren får ikke medhold i, at der er sket en overtrædelse af DR’s etiske retningslinjer. Men klagen har sat gang i en intern, værdifuld diskussion om både etik og det redaktionelle arbejde med at udvise hensyn for misbrugte og truede børn, som også kigger med og måske får noget helt andet ud af komikken med John Dillermands absurde kønsorgan, end de andre børn gør.

Denne klumme er udtryk for lytternes og seernes redaktørs opfattelse og tegner ikke DR.

Udsendelsen kan ses på DRTV.

Du kan læse hele sagen her.

Ankesagsafgørelse

Facebook
Twitter