Var DR ude i et socialistisk ærinde, da man den 19. august skrev en artikel med overskriften: Uligheden stiger: På 10 år er toppen stukket af med over 5.000 kroner om måneden.”
Det mente direktøren for den borgerligt-liberale tænketank Cepos, Martin Ågerup. Han kritiserede artiklen i sin blog i Morgenavisen Jyllands-Posten. Ifølge Ågerup burde DR snarere have set på, hvordan det var gået de konkrete mennesker, som tilhørte den nederste tiendedel af indkomststatistikken i 2008, sådan som Cepos har gjort. For så ville man finde ud af, at dem, der lå helt i bunden i 2008, på cirka 10 år har haft en helt enorm indkomstfremgang målt i forhold til den gruppe, der lå i toppen i 2008.
En klager gjorde Ågerups kritik til sin og bad DR om en forklaring på det, han opfattede som misvisende og manipulerende journalistik.
Klager fik ikke medhold.
For sandt er det, at statistik nogle gange kan bruges til at vise næsten hvad som helst afhængig af, hvilke tal og regnemetoder, man benytter. Og det er altid forbundet med fare, når journalister bruger statistik. Men betyder det så, at man som journalist helt skal holde sig fra at beskæftige sig med statistikker? Nej. Bare forudsætningerne fremgår.
I sagen her er det korrekt, at for eksempel en konkret person, som studerede og dermed var ”fattig” i 2008, sagens kan have gjort sin uddannelse færdig, fået et godt job og dermed øget sin indkomst betydeligt i 2017. Altså – som Cepos-direktøren siger det, så viser DR’s artikel ikke noget om den mulighed for at bevæge sig fra de laveste indkomstgrupper til de højeste, som også er en del af det danske indkomstsystem. Var det så forkert at sige, at uligheden er steget på 10 år? Nej. Tallene i 2008 var et øjebliksbillede. Ved et tværsnit af indkomsternes fordeling i 2008, så det sådan ud. Når man så laver det samme tværsnit i 2017, ser det ud på en anden måde. Der er personer, som er døde, steget i løn eller faldet i løn, men stadigvæk siger indkomststatistikken noget generelt om fordelingen af indkomsterne i Danmark på to udvalgte tidspunkter, selv om det ikke er de samme mennesker, som optrådte i begge statistikker.
DR viste nogle tal fra Danmarks Statistik, som afdækkede, at både målt i kroner og i procent var den rigeste tiendedel af indkomstmodtagerne blevet rigere i 2017, når man målte på, hvordan befolkningen det år fordelte sig indkomstmæssigt på en top-10-skala.
Det var også den konklusion, som Danmarks Statistik, der står bag tallene, tørt konstaterede i november 2018, hvor de offentliggjorde indkomstatistikken.
Hvor indkomstniveauet for de 10 procent i bunden stort set var uændret fra 2008 til 2017, havde dem i den øverste del oplevet store indkomststigninger.
DR bedriver ikke socialistisk propaganda, fordi DR i en artikel trækker den pointe frem. DR havde endda i en faktaboks til artiklen redegjort for, at indkomststatistikken ikke siger noget om indkomstmobiliteten, sådan som det er Cepos-direktør Martin Ågerups pointe.
Det er helt fair, at en tænketank med en klar politisk dagsorden som Cepos har lyst til at fremme sin egen dagsorden og derfor kritiserer DR’s brug af indkomststatistik. Men det er også fair, at DR i denne sag valgte at præsentere forøgelsen af uligheden uden at medtage Cepos’s statistik.
DR fokuserede på et aspekt ved indkomstulighed, men afdækkede ikke alle aspekter. Deri har Cepos ret. Men DR har også redaktionel ret til at gøre det, man gjorde, og DR havde lagt præmisserne frem for det, man gjorde. DR havde ikke påberåbt sig, at artiklen handlede om indkomstmobilitet fra 2008 til 2017.
Statistik er svært. Den virkelige journalistiske udfordring er at kunne overskue og gennemskue, hvad det er for tal, man sidder med, og navnlig hvad de ikke viser. Med ulighed er der mange forskellige måder at gøre den op på.
Lad os lige tænke sagen igennem. Hvad nu, hvis DR kun havde vist Cepos’s indkomstmobilitetsundersøgelse. Havde det så givet et mere fair og retvisende billede af uligheden over 10 år? Så havde DR kun vist den positive side, men ikke fortalt, at den øverste og rigeste del af indkomstmodtagerne var rykket væk fra de fattigste.
Ågerup skriver retfærdigvis i sin kommentar, at DR burde fremlægge mindst begge måder at opgøre indkomstudviklingen på. Det kan man mene, men det er ikke et brud på DR’s etiske retningslinjer, at man valgte det fokus, som DR gjorde.
Men følger man det synspunkt helt til dørs, så ville DR næppe kunne vinkle mange samfundsrelevante og slet ikke statistisk baserede historier, uden at DR var forpligtet til at tilgodese forskellige interessenters politiske hensyn til andre vinkler, som denne eller hin organisation også mener bør med.
DR har sin redaktionelle ret til at vælge den vinkel, man finder interessant, så længe DR fremlægger præmisserne og forholder sig kritisk til de anvendte tal og deres mulige begrænsninger.
Klummen udtrykker alene lytternes og seernes redaktørs synspunkter og tegner ikke DR.
Du kan læse hele sagen her: