Det var lige lovlig groft, at DR langfredag omtalte kampen mellem F.C. Nordsjælland og Sønderjyske med flittig brug af sprogbilleder fra påskens fortælling om Jesu lidelse, død og opstandelse.
Tonen var ’utilstedelig’, mente en nogle klagere, hvoraf én krævede, at DR undskyldte over for alle seere. Påsken er en tid, hvor mange mindes deres døde, påpegede klageren som begrundelse for sin harme over indslaget. Og så stillede klageren det spørgsmål, om DR ville have behandlet muslimske eller buddhistiske traditioner på samme vis.
DR Sporten beklagede speaken til fodboldindslaget fra kampen mellem de to superliga-hold. Det er DR Sportens opfattelse, men der var ingen retningslinjer, der var overtrådt.
For efter min gennemgang af sagen, kan jeg ikke se, at der er noget at beklage. Det handler ikke om, hvorvidt det var godt eller dårligt sprog. Det er en smagssag. Det drejer sig derimod om, hvorvidt DR har den redaktionelle ret til at bruge påsken og sprogbilleder derfra i en sportsreportage langfredag, uden at det overtræder DR’s eget etiske kodeks. For eksempel ved at omtale kristne på en fordomsfuld eller fornedrende måde.
For at give en smagsprøve, så blev sportsindslaget indledt med, at reporteren sagde:
- Vi tager hjem til Danmark, hvor Sønderjyske næsten er korsfæstet, død og begravet – men det er jo påske, og langfredag havde Superligaens bundprop mulighed for at kickstarte genopstandelsen.
Der var ingen fornedrende omtale af enkelte spillere eller af fodboldklubberne. Var det så stødende, at DR legede med påsken som metafor på en højhellig langfredag. Ja, det mente klageren i høj grad og hævdede, at det var der mange kristne danskere, der var enige i.
Det kan sagtens være. Men det vil være temmelig betænkeligt for ytringsfriheden, hvis DR er forpligtet til at respektere, at hvis én eller flere personer føler sig krænket over timingen og sproget i forhold til religion, så skal DR respektere dette. Endda beklage hvis det er sket.
Dermed udstyrer man jo den person, der subjektivt føler sig krænket med en redigeringsret, som enkeltpersoner og grupper ikke bør have. Det vil for alvor være dybt bekymrende.
Der er ingen, der forbyder en sportsredaktion i DR i at overveje, hvor og hvornår man vil bruge sprogbilleder hentet i religiøse begivenheder. Der er heller ingen der forbyder redaktionen at forkaste et kækt sprogbrug langfredag for ikke at støde for mange. Hver dag har medieredaktioner overalt den slags overvejelser og beslutninger.
Der er bare ikke et facit, som nogen kan pålægge DR med et nedslagspunkt i de etiske retningslinjer.
For nogle år siden kritiserede KLF, Kirke og Medier, at DR’s P3 en langfredag havde lavet satire over en samtale mellem Jesus og Gud. Kritikken fra KLF lød, at videoen var utrolig plat og gjorde en masse kristne kede af det, da de ikke forstod, at DR konsekvent skulle gøre grin med kristendommen og dermed kristnes følelser.
Det var et helt legitimt synspunkt. Og relevant at enkeltpersoner og organisationer kan fremsætte kritik af DR’s redaktionelle beslutninger, som det skete her. Så længe retten til at beslutte, hvad der skal bringes, ligger hos DR.
Det virkeligt svære valg er at kunne handle uden reelt at ligge under for den ene eller anden dagsorden. Lige så tomt det kan lyde, hvis man taler om ytringsfriheden, men ikke tør bruge den, lige så tomt kan det forekomme, hvis man hele tiden skal provokere for at bevise, at man tør.
Jeg er skeptisk over for de strømninger, der i disse år taler for begrænsning af ytringer, når de er besværlige og kan virke stødende. Navnlig den bevægelse, som går på at udelukke synspunkter fra sociale medier.
Det er for let at bruge begreber som ’hadtale’ og ’fake news’ uden at gøre sig klart, hvad det helt præcist betyder. Som da Facebooks politiske chef i Norden, Martin Ruby, sidste år gav udtryk for, at Facebook fjernede indhold, som var i strid med Sundhedsstyrelsens corona-anbefalinger. Om det er sundhed eller religion bør der være vidtstrakt frihed til at ytre sig, for alternativet er værre. Heldigvis har DR næsten ingen retningslinjer for omtale af religion. Der er nogle få, ret brede og temmelig fortolkningsbare henstillinger, men slet ikke retningslinjer, som vil detailregulere området.
Hvis der derimod kommer flere og detaljerede regler for, hvornår DR må sige og mene noget om religiøse spørgsmål, risikerer vi også at udstyre personer og grupper med veto-håndtag, som de kan rykke i og reelt kan begrænse den frie offentlige debat med henvisning til, at de føler sig krænkede.
Det vil være bekymrende.