Lytternes og seernes redaktør: Når nuancerne er væk i dækningen af konflikten mellem Israel og palæstinenserne

En meget kortfattet nyhed om drab på palæstinensere udløste kritik. DR redigerer selv sit stof og er under konstant kritik fra begge sider. Derfor vil der konstant være brug for, at de korte nyheder bliver suppleret med uddybende indslag og artikler om den komplekse konflikt i Mellemøsten.

Jesper Termansen er lytternes og seernes redaktør i DR. (Foto: Agnete Schlichtkrull) (© DR)

2022 blev det år siden 2015 hvor flest palæstinensere blev dræbt i kampe med israelere. Den nyhed bragte DR i en TV Avis i begyndelsen af oktober. Og den medførte en klage, som atter engang giver anledning til overvejelser om, hvordan krigshandlingerne imellem Israel og palæstinenserne skildres.

Sikkert er det, at kritikken er vedvarende og holdningerne stærke på begge sider.

DR havde bragt en meget kortfattet nyhed, som slog fast, at ifølge BBC var der dræbt 100 palæstinensere i 2022, og det var sket af israelske sikkerhedsstyrker og bevæbnede civile israelere.

Klageren mente, at DR var partisk, når DR ikke oplyste, hvad der lå bag de mange drab.

BBC-artiklen, som DR refererer, bringer en række detaljerede oplysninger om den vold, der har medført de mange drab. Og det fremgår, at der er voldsudøvelse på begge sider. Således er mange – men ikke alle drab – sket i forbindelse med skudepisoder og anden vold.

Så der er gået en kamphandling mellem israelske styrker og bevæbnede palæstinensere forud for mange af drabene, ifølge BBC-artiklen. Nogle benævnes i som bevæbnede militante. (’militant gunmen’, skriver BBC)

I det hele taget tegner artiklen et billede af, at der er en ond spiral i gang i forholdet mellem israelere og palæstinensere.

DR kunne ikke have meget med i det ultrakorte nyhedsindslag.

Ingen af de oplysninger, som DR så bragte, var forkerte. Men tegner de et rigtigt billede?

Jeg kan godt forstå, hvad klageren mente. At det hører med i billedet, at når israelske styrker og civile siges at stå bag 100 drab, så hører det med, at også palæstinensere har deltaget i skudvekslinger, stenkast og anden vold forud.

Drabene er i vidt omfang ifølge BBC’s beskrivelse derved konsekvensen af krigslignende tilstande. En ulige kamp mellem paramilitære grupper, civile og israelske stikkerhedsstyrker.

Kan DR så pålægges at redegøre for dette, hvis de bragte oplysninger i øvrigt er korrekte? Nej.

Det er kun DR, der har retten til at udvælge og redigere oplysninger, og derved kan ingen pålægge DR at skulle bringe bestemte oplysninger.

Sådan er sagen rent presseetisk. Men selv om alle fakta er korrekte, kan der godt mangle noget i billedet alligevel. Visse konflikter og navnlig striden mellem Israel og palæstinenserne er så følsom, at den meget ofte fører til beskyldninger om partiskhed. Det sker i høj grad også med modsat fortegn. Forleden klagede en kvinde over en DR-nyhed, som omtalte, at palæstinensere havde dræbt og såret israelere i én af bosættelserne på den israelsk-besatte Vestbred. Klagen gik på, at artiklen lagde ansvaret på palæstinenserne og ikke gjorde (nok) ud af at forklare, hvor skadelig og ulovlige - ifølge klageren - bosættelserne er.

Næsten alle fremstillinger af konflikten vil være forsimplede. Men DR kan måske gå endnu længere i at nuancere de nyheder, man bringer om Israel og palæstinenserne.

Ja, der er palæstinensere, som overfalder civile med knive og kaster med sten, men der er også civile israelere - bosættere, som skyder til måls efter palæstinensere. Der er uskyldige teenagere, som bliver dræbt af soldater fra den israelske hær, men der er også teenagere, som slutter sig til militante islamistiske bevægelser. Der er israelske soldater, som hader bosætterne, fordi soldaterne synes, at de skal rydde op og sætte livet på spil for forkælede, yderligtgående unge, og der er givetvis også palæstinensere, som føler sig presset af andre unge palæstinensere til at gå ind i de militante bevægelser.

Alle de nuancer kan ikke komme med i ultrakorte nyhedsopdateringer. Uanset hvor man har sine ben placeret i forhold til konflikten, er det ikke nogen farbar vej at ville pålægge DR til at vælge side i skildringen af den konflikt. DR skal dække konflikten upartisk og balanceret.

Som lytternes og seernes redaktør har jeg haft flere af den type sager i det forløbne år, og jeg hverken kan eller skal forsøge at presse DR til at tilkendegive sympati for hverken den ene eller anden gruppe, sådan som nogle brugere tror.

Jeg vil heller ikke anfægte DR’s ret til at bringe det stof, som man skønner vigtigt. Men jeg håber, at DR selv løbende vil holde gang i en drøftelse af nuancerne i konflikten. Djævlen ligger i detaljen – især i korte nyhedsformater med begrænset plads og tid til nuancer og vigtige detaljer. Så jo flere større og grundige artikler og indslag, der bliver skabt, jo større er chancen for, at begge parters synspunkter kommer frem.

Klummen er ikke udtryk for DR’s holdning, men tegner alene lytternes og seernes redaktørs opfattelse.

Ankesagsbeskrivelse