En påstand, jeg ofte møder i arbejdet, er, at DR er partisk og dækker amerikansk politik ud fra antipati imod præsident Donald Trump. Der er også begyndt at optræde den samme kritik af DR’s dækning af Rusland og Putin, men i langt mindre målestok.
Det ligger helt klart, at DR ikke har og ikke skal have en holdning til hverken Trump eller Putin. Men DR lever også i en verden, hvor specielt amerikanske medier i stigende grad gør sig selv til en part for eller imod den siddende præsident. Og hvor de voldsomme udfald mod medierne fra specielt Trumps side sætter sig og fører til en polarisering. På den måde bliver alle journalister, også i Danmark, i en eller anden forstand nødt til at forholde sig til den konflikt, som Trumps hårde retorik har skabt. Og det er her den berømte tunge skal være lige i munden. I den halvårsrapport, jeg netop har afleveret til DR’s bestyrelse, konkluderer jeg, at der ikke er noget, der tyder på, at DR dækker præsident Donald Trump ensidigt, negativt. Mit grundlag er gennemgang af en måneds artikler om USA og Trump på dr.dk i foråret. DR producerer sandt nok meget andet stof end de skrevne artikler, men det er dog en væsentlig del af den information, som DR udbyder hver dag, og som alle kan gå ind på dr.dk og hente. Det er en væsentlig kilde til orientering om indland – såvel som udlandsnyheder for befolkningen.
Trump og Nixon
Den megen negative omtale i forbindelse med den amerikanske præsident skyldes for en stor del, at hans offentlige og private liv er fyldt med kaos og negative historier. Det kan ikke undre, at medier kloden rundt forholder sig til det billede, som præsidenten selv bidrager til. Dertil kommer, at præsidenten gennem sin helt autonome måde at meddele sig – ofte meget bastant – til omverdenen på gennem Twitter, samtidig er med til at fastholde fokus på præsidenten som person og det utal af personkonflikter, som opstår mellem den amerikanske præsident og hans nærmeste rådgivere. Tiden efter præsident Richardt Nixon viste også en amerikansk øverstkommanderende i mistillid til hele sit eget system og ofte sine egne nærmeste rådgivere, men det kommer op i et helt andet gear med Trump, alene af den grund, at Twitter gør det muligt for en præsident at melde ud til hele verden på få sekunder.
DR bør ikke som et troværdigt og uafhængigt nyhedsmedie afholde sig fra at beskrive visse sider af den amerikanske præsidents liv, også det private, når det er relevant for præsidentens udøvelse af sit hverv. Derfor er det relevant, hvordan Trump forholder sig til påstande om bestikkelse, korruption, tuskhandel med russere, og hvad der ellers har været fremme. Det kan forekomme bizart, at DR skal beskæftige sig med hvorvidt der findes et videobånd med russiske prostituerede, som kan belaste Trump. Men båndet spillede en afgørende rolle i de samtaler, som præsidenten havde med den tidligere FBI-chef James Comey, ind til Trump fyrede ham i maj 2017.
Flere kilder
I stedet for at bebrejde DR, at man er for kritisk, har DR måske i nogle tilfælde snarere været for ukritisk. En del af de korte artikler – også når det gælder Trump – er kun et referat af, hvad en enkelt aktør siger. For eksempel når Trump i den undersøgte periode ytrede sig om Ruslands påståede forgiftning af en tidligere spion, om Nordkorea eller konflikten i Syrien. Her er der brug for, at beskyldninger og påstande bliver balanceret af et synspunkt fra den anden side. For eksempel Ruslands kommentarer til præsident Trumps angreb. Og vice versa. Læserne, og det er jo dem, det drejer sig om, har formodentlig ikke overblik over en stribe af telegramnyheder. Der kan være brug for, at nyhedernes konfliktstof – også i telegramform - bliver sat ind i en sammenhæng, balanceret af andre synspunkter og får et perspektiv.
DR har ifølge de årlige målinger en meget høj troværdighed i befolkningen. Det er godt. Men desværre er tiden med Trump og Putin også fyldt med polarisering, som smitter af på den hjemlige mediedebat. Det forslidte skældsord om ”fake news” bliver brugt, uden at det indeholder mere end en tom frase. Men kan det lykkes at stemple et medie som utroværdigt, ensidigt og tendentiøst, så har beskyldningen gjort sin gavn. Målet må derfor være, at DR ikke kan give anledning til mistanke om, at medieinstitutionen har andre motiver end nyhedsdækning, når man beskæftiger sig med Trumps USA eller Putins Rusland for den sags skyld. DR bestemmer selv sine vinkler og sine kilder som led i sin redaktionelle frihed. Men DR skal naturligvis være opmærksom på, at selv tidligere meget troværdige og anerkendte medier i USA er begyndt at opfatte sig selv som politiske aktører og det bør føre til skærpet forsigtighed med hvem man som dansk medie stoler på. Forleden fortalte chefen for New York Times’ s Washington-kontor Elisabeth Bumiller til bladet ”Journalisten”, at avisen nu var holdt op med at indhente andres kommentarer til de udtalelser fra Trump, som avisen finder falske. I stedet skriver avisen ligeud, at præsidenten taler usandt. Et andet eksempel var journalisten fra CNN, som forleden kastede sig ud i en verbalt slagsmål med præsident Trump på en pressekonference. Præsidenten opførte sig grænseoverskridende, men det gjorde journalisten også. Det var ikke spørgsmål, men politiske indlæg, som journalisten indledte sin seance på pressekonferencen med.
Skærpede krav
Vestlige medier, som DR, kan kun skærpe kravene til sig selv. Undgå kommenterende billedvalg, overveje hver en sætning og vinkel og udvise forsigtighed også med ellers troværdige kilder som New York Times og CNN, som i forhold til Trump har valgt politisk side. Herunder styrke kvaliteten af de enkelte artikler, selv de korte og telegramagtige – ved at indhente flere kilder og perspektiver.
Det kan forekomme omstændeligt og en smule ude af trit med den hurtige rytme som moderne nyhedsformidling er præget af. Men måske er der brug for et langsommere tempo, der levner kræfter til en grundigere, dybere og mere kritisk dækning hvad enten det er Trump, Putin eller såmænd også hjemlige vinkler.
Du kan læse hele rapporten fra lytternes og seernes redaktør her:
Halvårsrapporten
Artiklen er rettet og opdateret den 22. november 2018.