Da DR satte emnet forhud under luppen i videnskabsprogrammet ’Sygt Nok’ på P1 i september 2020, fik det en lytter til at klage.

Programmet handlede om forhudens betydning i en medicinsk vinkel, men klageren mente, at programmet var tendentiøst og kun havde fagpersoner med, der alle var imod omskæring.

Dette betragtede klageren som en ensidig dækning og en hetz mod omskæring og dermed et brud på DR’s etik om at være saglig og upartisk.

Da DR afviste klagerens påstande, valgte klageren at anke svaret til bedømmelse hos lytternes og seernes redaktør, Jesper Termansen.

Han giver ikke klageren ret.

Sagligt valg af gæster

I programmet deltog epidemiolog Morten Frisch, som er benævnt som den forsker i Danmark med størst viden om forhuden. Desuden deltog speciallæge Jørgen Hoppe, som er i gang med et ph.d.-forskningsprojekt om forhuden og evolutionsbiolog Jørn Madsen, der er en fast paneldeltager i ’Sygt nok’.

Afgørelsen slår fast, at der var tale om saglige valg af de tre kilder i ’Sygt Nok’. De var udvalgt på baggrund af deres faglige viden om emnet, der i denne udgave af programmet var forhudens betydning og evolution.

Klager får derfor ikke medhold i kritikken af DR og sammensætningen og udvælgelsen af gæster i programmet.

Ikke et debat-program

Jesper Termansen slår fast, at programmet ikke var en debat om omskæring, sådan som klageren i sin kritik af DR, efterspørger.

- I en mindre del af programmet diskuterer fagpersonerne den kulturelle påvirkning, som også videnskabsfolk har med sig i debatten om forhudens betydning, og de drøfter i den forbindelse omskæringsdebatten. Men det var overordnet set ikke et debatprogram, fremgår det af afgørelsen.

Der var tale om, at man i programmet som et sidespor reflekterede over sin egen bias i forbindelse med tolkning af videnskabelige data, konkluderer Jesper Termansen og afviser kritikken af programmet som værende mangelfuldt eller tendentiøst.

Program handlede om andet end omskæring

Klager hævdede blandt andet, at det ikke kom frem i programmet, at videnskaben er uafklaret om fordele og ulemper ved omskæring.

Heller ikke denne påstand får Klager medhold i af lytternes og seernes redaktør. Af afgørelsen fremgår det, at det i programmet netop diskuteres, hvorledes amerikanske børnelæger fortolker data på en anden måde end europæiske kolleger, fordi de to grupper er præget af forskellige kulturelle holdninger til omskæring.

Vinklen for programmet var videnskabens viden om forhuden, og omskæring fyldte kun en mindre del. Det er DR’s redaktionelle ret frit at vælge en sådan vinkel og kilder, fremgår det af sagen.

Klager får dermed ikke medhold i, at der blev ført en hetz mod omskæring.

Du kan læse hele afgørelsen her.