Internetdækning på Fyn: Dr.dk-artikel ikke vildledende

Artikel om internetdækning var ikke vildledende og brugte ikke case forkert, skriver lytternes og seernes redaktør.

En bruger mente, at DR's etik ikke blev overholdt i måden DR brugte en case på. Klageren får ikke medhold af lytterens og seernes redaktør, (Foto: Dr)

En bruger klagede til DR over en artikel på dr.dk om dårlig internetforbindelse. Han mente, at artiklen var misvisende, at valget af case var forkert, og at DR dermed ikke overholdt DR’s etiske retningslinjer for ordentlig research og fair fremstilling.

Da DR afviste kritikken, valgte brugeren at lade lytternes og seernes redaktør, Jesper Termansen, vurdere sagen.

Han giver ikke klageren medhold. Men DR kunne på enkelte punkter have været mere præcis i beskrivelsen af casen.

Vinkling ikke tendentiøs

Klageren mener, at vinklingen i artiklen er tendentiøs, ikke er underbygget og giver en forkert fremstilling af mobilnetdækningen i Danmark. Blandt andet mener klageren også, at casen i historien slet ikke viser det, DR vil vise, fordi – ifølge klageren – så kan den manglende internetdækning forklares og belyses på anden vis. Klageren opfordrede derfor DR til at fjerne artiklen fra dr.dk.

Lytternes og seernes redaktør giver ikke klageren medhold. Jesper Termansen lægger i afgørelsen vægt på, at det var DR’s redaktionelle ret at vinkle artiklen på en case, som havde en meget ringe internetforbindelse.

- DR var ikke – som anbefalet af Klager – forpligtet til at benytte artiklen til en gennemgang af de øvrige tekniske muligheder, som casen måtte have for at optimere sin internetforbindelse, fremgår det af afgørelsen.

Case kunne godt bruges

Af artiklen på dr.dk fremgår det, at der ifølge Energistyrelsen er 88.000 adresser i Danmark med langsomt bredbånd. Casen var ifølge DR valgt, fordi han boede på én af de 88.000 adresser og dermed var beboer i et område, hvor myndighederne generelt vurderer, at der er problemer med bredbåndsdækningen.

DR brugte manden fra Skårup som case, fordi han bor på én af de 88.000 adresser, hvilket var en rimelig begrundelse, vurderer lytternes og seernes redaktør. Men ud over casens egne udsagn om at han har en dårlig internetforbindelse, fremgår der ingen konkrete oplysninger af artiklen, der underbygger casen.

- Jeg kan ud af sammenhængen forstå, at DR’s case er beboer på én af de 88.000 adresser, hvor myndighederne anslår, at der er dårligt fungerende bredbånd. Ligeledes er det landområde på Sydfyn, hvor casen bor, kendetegnet ved dårlige modtageforhold i henhold til artiklen, skriver Jesper Termansen.

Jesper Termansen påpeger, at det havde styrket troværdigheden og gennemsigtigheden, hvis DR tydeligt havde skrevet i artiklen, at casen var valgt, fordi casen bor på én af de mange adresser i Danmark, som Energistyrelsen vurderer har svært ved at opnå den samme kvalitet i netdækningen som andre steder i Danmark.

DR førte ikke brugerne bag lyset

Lytternes og seernes redaktør skriver, at der ikke er oplysninger i sagen, der berettiger klagers påstand om, at DR bevidst skulle have ført læserne bag lyset. Der var heller ikke foretaget så mangelfuld research, at fremstillingen var misvisende, fremgår det.

Klageren får derfor ikke medhold i sin kritik.

Du kan læse hele sagen her:

Ankesagsafgørelse

Facebook
Twitter