På P4 Nordjylland kunne lytterne den 27. juli høre et indslag fra en tatovør-forretning i Aalborg. Anledningen var en ny tendens, hvor flere børn og unge og deres forældre efterspørger tatoveringer.
Det satte P4 Morgen Nordjylland fokus på, og interviewede i den forbindelse tatovøren i hans forretning. Tatovøren er desuden bestyrelsesmedlem i tatovørernes brancheorganisation.
Indslaget fik en lytter til at klage. Han mente, at indslaget var skjult reklame, da navn på ejer og forretning blev nævnt flere gange, og at dette ikke er i overensstemmelse med DR’s etiske retningslinjer for skjult reklame.
Da DR afviste kritikken, valgte klageren at lade Jesper Termansen, der er er lytternes og seernes redaktør i DR, vurdere sagen. Han giver ikke klager medhold i kritikken.
Regler for skjult reklame
DR’s etiske retningslinjer har et kapitel, der omhandler skjult reklame. Her fremgår det, at rosende omtale af en vare eller tjenesteydelse i et program kan være skjult reklame. Også at omtale, der ikke er rosende, kan være skjult reklame, f.eks. en detaljeret omtale af et produkt ledsaget af telefonnumre, navne eller logoer.
Først og fremmest pointerer lytternes og seernes redaktør, at der var en redaktionel begrundelse for, at DR interviewede tatovøren. Dernæst skriver lytternes og seernes redaktør i sin afgørelse, at indslaget ikke var skjult reklame for tatovøren og dermed i strid med DR’s etiske retningslinjer.
- Navnet på kilden og hans butik nævnes som introduktion – og præsentationen og omtalen er fuldt redaktionelt begrundet. Der er ikke i indslaget nogen lovprisning eller rosende omtale af den specifikke forretning eller produkter, fremgår det.
Jesper Termansen skriver videre i afgørelsen, at det at få en tatovering heller ikke omtales i rosende vendinger eller på anden vis sættes i et lys, der tilskynder til køb.
Redaktionelt begrundet journalistisk praksis
Indslaget er ifølge afgørelsen derfor ikke produceret på en måde, der i særlig grad fremhæver et specifikt produkt eller er reklameagtigt i formen. De spørgsmål, som DR’s reporter stiller tatovøren, går blandt andet på hvilke tatoveringer unge vælger, og hvorfor de vælger netop denne type tatovering.
Jesper Termansen slår dermed fast, at indslaget ikke var skjult reklame, og at der var en tydelig redaktionel begrundelse for, at DR interviewede og dermed omtalte den pågældende tatovør i indslaget.
Du kan læse hele afgørelsen her.