Udlejer afskar sig selv fra at medvirke i ’Kontant’

En udlejer klagede over, at DR i ’Kontant’ gav en ensidig og efter Klagers opfattelse fejlbehæftet fremstilling i programmet om forhold omkring Klagers boligudlejning. Klager havde dog stillet krav for sin medvirken i programmet.

En klager mente ikke, at DR's etik var overholdt i DR's 'Kontant'. Klageren får ikke medhold af lytternes og seernes redaktør Jesper Termansen. (© DR)

En udlejer klagede over programmet ’Kontants’ fremstilling af en række forhold i Klagers ejendom i Strib på Fyn. Afsnittet blev sendt på DR1 den 2. december 2020.

I programmet fremsætter flere lejere alvorlige beskyldninger mod udlejeren blandet andet for at gennemgå beboernes skrald for at finde personlige og intime oplysninger, som – ifølge to af de medvirkende – formodentlig skulle bruges til at chikanere lejerne.

Klager har i første omgang modtaget svar fra DR på sine kritikpunkter, men Klager var ikke tilfreds og har siden anket sagen til lytternes og seernes redaktør for en fornyet bedømmelse.

Generaldirektør Maria Rørbye Rønn har tilsluttet sig konklusionen.

Programmet fremstår på centrale punkter ensidigt til lejernes fordel, fordi der mangler et svar fra udlejer/Klager.

DR har forelagt Klager alle centrale påstande, som fremføres i programmet både på skrift og telefonisk. Desuden har ’Kontant’ opsøgt Klager og dennes hustru, der har en ledende position i udlejningsfirmaet, for at opnå en kommentar, men uden held.

Klager afskåret sig selv fra medvirken

Klager har stillet en række krav for sin medvirken, som DR ikke har villet honorere, og dermed har Klager afskåret sig selv fra at komme til orde i programmet.

Det er en uheldig omstændighed, at et brev fra Klager med svar på DR’s forelæggelsesmail ikke er kommet DR i hænde.

Samlet set giver det en ubalance i fremstillingen af en række alvorlige beskyldning i programmet, når Klagers svar ikke er kommet med. Men DR har levet op til DR’s etiske retningslinjer for forelæggelse, og DR kan ikke bebrejdes, at Klagers svarbrev aldrig er nået frem til DR.

Klager har fået kritikken der rejses i programmet forelagt, og Klager har krav på at komme til orde, men Klager kan ikke bestemme, hvordan det skal ske.

Klager får ikke medhold.

Du kan læse hele afgørelsen her.

Ankesagsafgørelse