’Ultra Nyt’ havde den 8. oktober 2020 valgt at sætte fokus på konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan om området Nagorno-Karabakh. Udsendelsen fik en seer til at klage til DR og hævde, at indslaget var bevidst ensidigt og redigeret til fordel for den ene part i konflikten, armenierne.

Redaktionen mente ikke, at klageren havde ret i kritikken, og klageren valgte derfor at bede lytternes og seernes redaktør, Jesper Termansen, som DR’s uafhængige ankeinstans, vurdere sagen.

Han giver ikke klageren medhold i kritikken af programmet.

Krigsoptagelser med særlige forpligtelser

Indslaget i 'Ultra Nyt' om konflikten i Nagorno-Karabakh viser blandt andet interviews og krigsoptagelser. Ifølge DR’s etiske retningslinjer gælder der i disse tilfælde en særlig forpligtelse til at angive kilder og udvise stor kildekritik.

Lytternes og seernes redaktør påpeger, at DR burde have oplyst, hvem der blev interviewet i indslaget og også oplyse, hvor krigsoptagelsen foregik. Var DR ikke i besiddelse af disse oplysninger, burde det have fremgået i udsendelsen. Men disse mangler medfører ikke, at klageren får medhold i, at DR gav en ensidig dækning.

- Det var redaktionelt begrundet, at DR har valgt at bruge et par interviewklip i indslaget til vise, hvordan hverdagen er for de almindelige mennesker, der lever med bombardementerne, skriver Jesper Termansen.

’Ultra Nyt’ tager ikke stilling til konflikt

Lytternes og seernes redaktør slår dermed fast, at DR ikke har foretaget manipulerede valg til fordel for den ene part, sådan som klageren påstår. Speaken og teksten i indslaget tilkendegiver heller ikke støtte til den ene part i konflikten, påpeger han.

Det fremgår af afgørelsen, at ’Ultra Nyt’ forsøger at perspektivere indslaget ved et interview med DR’s Rusland-korrespondent Matilde Kimer. Hun forklarer i et interview både russernes og tyrkernes støtte til parterne i konflikten i Kaukasus.

Jesper Termansen påpeger dog, at indslaget har en hældning i den forstand, at der er interview med tre borgere, som seerne ud fra konteksten må forstå, er armenske borgere.

- Der er ingen interviews med borgere fra Aserbajdsjan, som bor i Nagorno-Karabakh eller er fordrevet fra enklaven. I indslaget siges det, at befolkningen i Nagorno-Karabakh næsten udelukkende består af armeniere, skriver Jesper Termansen.

Det er ifølge afgørelsen også det, som DR begrunder valget af kilderne med.

- Det er DR’s redaktionelle ret at illustrere denne historie og vinkel. Indslaget er vinklet og kan virke ’ensidigt’ i den forstand, at der ikke medvirker tilsvarende almindelige mennesker fra Aserbajdsjan, som kunne illustrere konflikten fra den anden side, sådan som Klager påpeger, skriver Jesper Termansen.

DR har valgt at bringe klip med armenske borgere, som befinder sig midt i konflikten, men det kunne ifølge Jesper Termansen have styrket indslaget, hvis der også havde været en repræsentant fra den anden part i konflikten. Eller en forklaring på, hvorfor seerne kun hørte armeniere udtale sig.

Forsinket og fejlagtig klagehåndtering

Lytternes og seernes redaktør rejser en kritik af selve svarproceduren: DR har ikke ladet den programansvarlige chef underskrive klagesvaret, hvilket er et krav i DR’s egne etiske retningslinjer.

DR forpligter sig tillige til at besvare klager inden for fire uger. I dette tilfælde er der gået mere end syv uger. DR bør beklage den forsinkede og fejlagtige sagsbehandling over for klager, fremgår det af afgørelsen.

Du kan læse hele sagen her.