Af Anders Thomsen, redaktør
Den 14. og 15. februar 2015 bliver Danmark ramt af et terrorangreb, der ryster befolkningen og forandrer landet. Med en M95-automatriffel angriber den 22-årige dansk-palæstinenser Omar el-Hussein først et arrangement for ytringsfrihed i kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København og senere den jødiske synagoge i det centrale København. Filmmanden Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan bliver begge blev dræbt under angrebene.
Kun 15 dage tidligere er gerningsmanden Omar el-Hussein blevet løsladt fra fængslet.
Hvorfor overhovedet beskæftige sig med gerningsmanden?
Dokumentarfilmen ’Angrebet – Omars vej til Krudttønden’ rekonstruerer og analyserer Omar el-Husseins liv og radikalisering og fokuserer parallelt på de to uger op til angrebet på Krudttønden og synagogen.
Men inden man beslutter at lave to timers dokumentar om en mand, som ender som terrorist, skal man selvfølgelig overveje, hvorvidt, man i det hele taget skal give ham opmærksomhed. Nogen vil mene, at det er bedst at tie ham ihjel. Men når DR mener, at dokumentaren er vigtig, skyldes det, at nøglen til at forstå, hvorfor terror opstår, er at forstå, hvad der former terroristens liv og i dette tilfælde Omar el-Husseins liv.
- Mit håb er, at større viden og en mere konkret forklaring på baggrunden for angrebene kan give os alle et mere oplyst grundlag at handle på i fremtiden.
Den opgave hviler ikke kun på PET og andre myndigheder, men også på civilsamfundet, siger Nils Giversen, der er journalisten bag filmen.
Hvorfor kritik af PET?
Intentionen med filmen var derfor at finde ud af, hvilke mekanismer og faktorer der kan få et menneske til at dræbe i terrorens navn. I løbet af de mere end to års intensive research, der er gået forud for optagelserne, dukkede der også uventede konklusioner frem. Nemlig en kritik af PET’s mangel på handling over for Omar el-Hussein i tiden inden angrebet.
PET har selv afvist at efterretningstjenesten havde nogen mulighed for at stoppe Omar el-Hussein. I Rigspolitiets evaluering af myndighedernes indsats fra den 4. maj 2015 lød konklusionen: - På baggrund af indberetningen fra kriminalforsorgen havde PET ikke grund til at tro, at den nu afdøde 22-årige gerningsmand planlagde angreb, ligesom PET ikke i øvrigt forud for angrebene havde efterretninger om, at den pågældende planlagde angreb.
Den konklusion underkendes i filmen af tre førende eksperter inden for terrorbekæmpelse. De mener, at hvis PET havde gjort sit arbejde, så havde de undersøgt alt tilgængeligt materiale omkring Omar el-Hussein, da de fik advarslen, og hvis de havde gjort det, ville de havde opdaget en mand, der var både voldsparat og stærkt radikaliseret. De ville have opdaget, at han var en mand, de burde følge tæt, specielt når han blev løsladt.
At PET ifølge eksperterne fejlede, er derfor en vigtig brik, hvis vi skal lære af angrebet.
Hvorfor anonyme kilder?
Mange mennesker, som kendte Omar el-Hussein eller som oplevede terrorhandlingen, er den dag i dag fortsat dybt berørte og traumatiserede. I filmen fortæller en del af dem, hvordan de oplevede ham. Af hensyn til kilderne og deres sikkerhed er nogle af dem anonymiseret via skuespillere. Enten ved at figuranter agerer dem i filmen eller indtaler deres ord - eller begge dele. Deres ord er dog gengivet præcist og alle væsentlige faktuelle oplysninger er krydstjekket med andre kilder.
Hvorfor rekonstruktioner af forløb?
Eftersom Omar el-Hussein selv blev dræbt af politiets aktionsstyrke morgenen efter angrebene, er filmen bygget op over en lang række rekonstruktioner. Alle rekonstruktioner er i videst muligt omfang gengivet faktuelt korrekt ud fra mundtlige kilder og hundredvis af dokumenter fra retssager og politirapporter, og situationerne er så vidt muligt filmet på de rigtige steder. Væsentlige faktuelle oplysninger stammer fra dokumenterne, retssager og politirapporten og/eller er krydstjekket med flere kilder.
For eksempel er scenerne hjemme hos Omar el-Hussein filmet i den samme lejlighed, som han boede i sammen med sin mor og lillebror. Familien, der bor i lejligheden nu, har været meget samarbejdsvillige og er i flere omgange flyttet ud af lejligheden, så filmholdet har kunnet møblere lejligheden om og filme der over flere dage.
På samme måde er scenen, hvor lillebroderen køber en skudsikker vest til Omar el-Hussein, filmet i den rigtige butik. Borgerkontoret, hvor Omar el-Hussein bestiller nyt pas, er også det rigtige. Mødet med vennerne efter angrebet mod Krudttønden er filmet det rigtige sted ved den blå sti ud for Mjølnerparken. Interviewet med Mette Bentow, der er mor til den pige som holdt Bar Mitzvah i synagogen, da den blev angrebet, er optaget i synagogens festlokale. Knivene, Omar el-Hussein bestiller på nettet og modtager I lejligheden, er bestilt og sendt fra den rigtige netbutik og så videre.
I det hele taget har rigtig mange mennesker vist stor imødekommenhed over for projektet og har dermed hjulpet med til at gøre filmen så korrekt som overhovedet muligt.
Hvorfor bruges overvågningsbilleder og politifoto?
Derudover er der gjort et stort arbejde for at skaffe så meget autentisk materiale i form af politifoto og videoovervågning som muligt. Det ægte materiale er dokumentarfilmens guldgrube, fordi det er det, der bringer os tættest på, hvad der virkelig skete. Blandt andet flere overvågningsfotos af Omar el-Hussein, da han bliver overfaldet på Strøget som 19-årig og får en skade i benet, som stopper hans kickbokser-karriere, og overvågningsvideoer fra S-toget, da han selv overfalder en person med en kniv halvandet år senere. Selv en dårlig kopi af et foto af den hue, Omar el-Hussein bar på angrebsdagen, er lagt ind, fordi det har været vigtigt at give et så nøjagtigt billede som muligt af alt det, der foregik.
Hvor kommer de faktuelle oplysninger fra?
De fleste faktuelle oplysninger stammer fra aktindsigt i retssager og politirapporter og fra fortrolige kilder. Derudover har Københavns Politi her fem år efter terrorangrebet i København - på opfordring fra de pårørende - givet filmholdet adgang til nye centrale oplysninger fra efterforskningen af forløbet op til terrorangrebet.
Søstre til dræbt filmmand ville have svar
I fem år har politiet og justitsministeriet tilbageholdt centrale oplysninger og dokumenter for de pårørende, befolkningen og Folketinget. De nye oplysninger i dokumentarfilmen kommer fra fortrolige dokumenter og fra Københavns Politi, der - til journalisten bag dokumentaren Nils Giversen - for første gang har frigivet centrale dele af efterforskningen af forløbet op til angrebene.
Helt tilbage i 2015 bad søstrene til den dræbte filmmand Finn Nørgaard om flere oplysninger og mere kritisk granskning af myndighedernes indsats, men fik intet svar. Det er Nils Giversens samarbejde med Finn Nørgaards pårørende, der nu har fået politiet til at udlevere de nye oplysninger:
Til danske myndigheder mv.
Som søstre til Finn Nørgaard, der mistede livet ved terrorattentatet på Østerbro d. 14/2 2015, ønsker vi med denne skrivelse af anmode om, at journalist Nils Giversen får de nødvendige informationer til at afdække forhold relateret til angrebet i København.
Nye oplysninger fra efterforskningen frigivet af Københavns Politi
De nye oplysninger viser blandt andet, hvad politiet fandt på en Nokia mobiltelefon, som Omar el-Hussein fik beslaglagt i fængslet. Materiale som PET kunne have fået kendskab til, hvis de havde undersøgt de tilgængelige oplysninger om ham, da fængslet advarede PET om, at Omar el-Hussein kunne være radikaliseret og havde udtrykt ønske om at drage til Syrien.
Det er blandt andet denne nye dokumentation, der får filmens tre eksperter til at udtrykke kritik af PET’s indsats.
Mobiltelefonen:
Den 25/2014 blev der beslaglagt en Nokia mobiltelefon i OEH’s celle i Slagelse Arrest. Mobilen blev først undersøgt efter angrebet. På mobilen havde OEH følgende:
· 8 lydfiler, af dem var 6 såkalde nasheeds, blandet andet fra Islamisk Stat
· 3 numre af al Qaeda-magasinet 'Inspire'
· 1 udgave af 'Anarchy Cookbook Version 2000', som giver opskrifter på, hvordan man kan angribe, hvor man er.
Memorykortet:
Efter angrebet finder politiet et memorykort, som Omar har haft, mens han var i fængsel. På kortet fandtes følgende
· 12 lydfiler og 9 videofiler med radikaliserende materiale fra Islamisk Stat og al Qaeda
Omar el-Husseins færden de sidste 15 dage før angrebet:
- 31. januar blev der søgt på knive fra hjemmets computer
- 1. februar blev der lyttet til en nasheed, der handler om at dø som martyr og set IS-propagandavideoer på hjemmets computer
- 2. februar, 3. februar og 9. februar hævede OEH i alt lidt over 30.000 kr på sin konto
- 3. februar kl 13.34 bestilte OEH tre knive fra en tysk hjemmeside. Det skete fra hjemmets computer. To af knivene – en Ka-bar og en Recon blev leveret på hjemadressen to dage senere
- 5. februar gik OEH på borgerservice og bestilte et nyt pas
- 8. februar blev der downloadet en PDF om ”Opbevaring af skydevåben” på hjemmets computer
- 10. og 11. februar går OEH på internetcaféen Matrix og opretter en profil på Airbnb og forsøger at leje en lejlighed på Serridslevvej i perioden 12.-15. februar
- 12. februar går OEH fra sin egen facebook-profil ind på Krudttøndens hjemmeside og søger på debatarrangementet med Lars Vilks den 14. februar. På samme computer i hjemmet var der tidligere blevet søgt på Lars Vilks’ og Lars Hedegaards Facebook-profiler
- 13. februar får OEH sin bror til at købe en skudsikker vest til sig. Han ender med at få den kraftigste de har
- 14. februar inden OEH forlader lejligheden uploader han fotos af brændende palæstinensiske flag på Facebook. Han sletter sine kvindelige kontakter og lægger et korancitat op om drab på jøder
- Han forlader lejligheden og prajer en taxi og bliver sat af i nærheden af Krudttønden. På vejen oploader OEH en troskabsed til IS-lederen Abu Bakr al-Baghdadi på Facebook
- Efter angrebet på Krudttønden er Omar på netcafeen Powerplay, hvor han søger efter nye mål. Han søger på Christiansborg, på Mogens Camres adresse, på adressen til den daværende leder af gruppen Pegida, på Kihoskh (der havde solgt Charlie Hebdo) og endelig på Synagogen
- Efter angrebet på Synagogen mødes OEH med 4 personer på netcaféen Powerplay. Her opholder han sig fra klokken 1.46-2.42