Sagen om de to forældre, Marc Backhausen og Sabrina Andersen og deres tvillinger, hører til en af de mest usædvanlige sager, som DR Dokumentar har beskæftiget sig med. Usædvanlig, fordi redaktionen her fik muligheden for at følge en sag indefra, mens den verserede i offentligt regi og endnu var uafklaret.

De etiske udfordringer

En sådan sag rejser store etiske udfordringer. Kan man følge og eksponere et forældrepar, som er under mistanke for vold mod deres børn?

Når mistanken ikke er bevist, er det så muligt at ramme den rigtige balance mellem skyld og uskyld i dokumentaren?

Kan vi som medie forholde os objektivt og sagligt til alle parter, uden at dømme hverken forældre eller offentlige myndigheder?

Vi besluttede os for at lave dokumentaren, på trods af de etiske udfordringer. For sagen rummede samtidig en unik mulighed for at følge en socialsag indefra og dermed en unik mulighed for at give et indblik i de forløb og dilemmaer, der er i sager, hvor der er mistanke om vold mod børn. Hvem bestemmer, hvad der er barnets tarv? Hvordan afdækker myndighederne mistanker om vold? Hvornår og hvordan tages skridt til at tvangsfjerne børn? Hvilke procedurer går i gang i kommunen, og hvilken retssikkerhed har forældre i sådanne forløb?

De indledende skridt

Redaktionen fik kendskab til historien på Facebook. Et medlem i det unge forældrepars familie havde skrevet et længere indlæg, der beskrev de første svære måneder efter parret havde fået tvillinger.

Børnene fik tilsyneladende uforklarlige blå mærker, og myndighederne mistænkte forældrene for at have påført skaderne. Familien mente, at den lille ny familie var udsat for en helt urimelig behandling af både læger og kommune. Forældrene har også oprettet en offentlig tilgængelig Facebook-side, hvor alle kan følge deres opdateringer.

Efter den indledende research, hvor DRs tilrettelægger, Jacob Kragelund, også talte med forældrenes advokat, blev Sabrina og Marc besøgt i deres lejlighed. I foråret 2014 blev der holdt flere møder mellem DR og forældreparret, og DR fik aktindsigt i sagens akter, herunder indberetninger fra sagsbehandlere, lægejournaler, mødereferater med børnesagkyndige med mere.

Det stod klart, at sagen indeholder mange principielle spørgsmål om de vanskelige dilemmaer, som både forældre og myndigheder befinder sig i, når der er mistanke om vold. Sabrina og Marc var parate til meget åbent at lægge deres sag frem og give DR adgang til sagens akter, herunder de kommende møder med kommunen, hvis kommunen ville give tilladelse.

Samtidig viste sagens akter, at der er tale om en sag, som er forsøgt grundigt belyst fra mange sider, og der er indhentet ekspertudsagn og vurderinger fra andre hospitaler.

Det fremgik af akterne, at de involverede læger og retsmedicinere mente, at årsagen til tvillingernes skader var vold i det skjulte, og at mistanken skulle rettes mod begge eller den ene af forældrene. Lægerne afviste også, at de blå mærker kunne skyldes en sygdom.

Det handler ikke om skyld eller uskyld

DR har ikke i forløbet kunnet frikende forældrene fra mistanken, men heller ikke det modsatte. Det stod klart tidligt i forløbet, hvilket sagens parter løbende blev orienteret om. DRs mål var i stedet at beskrive forløbet så faktuelt og objektivt som muligt ud fra sagens akter og interviews med forældre og eksperter.

Vi diskuterede også med forældrene, at DRs seere formentlig ville være delt i spørgsmålet om forældrenes skyld. Forældrene måtte derfor være forberedte på, at dokumentaren kunne afføde reaktioner fra deres omgivelser, på sociale medier, i pressen eller fra seere, som de slet ikke kendte.

Tidligt i forløbet stod det også klart, at myndighederne ikke ønskede at medvirke i programmet. Både Herlev Hospital, Hvidovre Kommune og senere Københavns Vestegns Politi valgte ikke at kommentere sagen. I stedet er det derfor akter fra Hvidovre Kommune og journaler fra Herlev Hospital, blandt andre, der ligger til grund for dokumentarens beskrivelse af myndighedernes overvejelser og beslutninger. Dokumenterne blev alle fremskaffet med forældrenes samtykke.

De principielle problemstillinger

DR møder ofte myndigheder, der ikke kan eller vil medvirke med henvisning til deres tavshedspligt. Det er naturligt. I stedet forsøger vi ofte at belyse de mere principielle problemstillinger gennem andre eksperter, som kan udtale sig på et mere generelt plan uden at kommentere den konkrete sag.

Det viste sig imidlertid vanskeligt i sagen om Sabrina og Marcs to tvillinger. Lægespecialet, der beskæftiger sig med sager om mulige overgreb på børn, er ikke stort i Danmark. Det viste sig, at eksperter fra andre specialafdelinger i landet allerede var eller havde været involveret i den lægelige afdækning af sagen fra Hvidovre.

Blandt andet var afdelingerne på Århus Universitetshospital i Skejby og på Rigshospitalet involveret i udredningen, herunder spørgsmålet om tvillingernes blå mærker kunne skyldes sygdom. Derfor afviste Rigshospitalet og Skejby at kommentere på sagens generelle problemstillinger.

I stedet fik DR kontakt med en af Sveriges førende eksperter i sager, hvor der er mistanke om overgreb mod børn, den svenske overlæge og psykiater, Björn Lundin, fra Linköping Universitetshospital. Björn Lundin bliver af de svenske myndigheder brugt som konsulent i sager, hvor der foreligger mistanke om det sjældne syndrom, Münchausen by Proxy.

Hvorfor spiller Münchausen by Proxy en rolle?

Det var nødvendigt at behandle syndromet Münchausen by Proxy i programmet. I en af de tidlige sagsakter fremgår det nemlig, at retsmedicineren fra Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet samt overlægen på Herlev Hospital har mistanke om, at Münchausen by Proxy kan være årsagen til de uforklarlige blå mærker, altså at en af forældrene muligvis påfører børnene skade som følge af lidelsen.

Kendetegnende for syndromet Münchausen by Proxy er, at det er en lidelse, som sjældent lader sig afklare endeligt, medmindre der foreligger et konkret bevis.

I en tidligere dansk sag blev beviset skaffet gennem videoovervågning. Redaktionen besluttede at behandle denne sag i programmet også. Sagen belyser de svære dilemmaer, som familie, kommunale myndigheder, politi og læger befinder sig i.

I sagen, som er fra Kolding, blev en mor idømt seks års fængsel for at kvæle sin ene søn og for senere at forsøge at kvæle sin anden søn. Sagen illustrerer myndighedernes vanskeligheder med at skaffe konkrete beviser, når der er mistanke om overgreb.

Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at der i sagen fra Hvidovre ikke findes lignende beviser for, at myndighedernes mistanke om Münchausen by Proxy er korrekt.

Andre sager viser samtidig, at myndigheder også kan tage fejl. I en sag fra England blev en mor således dømt og nåede at afsone syv års fængsel, inden en appeldomstol nåede frem til, at børnenes dødsfald i stedet skyldtes sygdom.

Tvillingeforældrene har under tilrettelæggelsen af udsendelsen være orienteret om, at den tidligere sag fra Kolding ville indgå i dokumentaren.

I Kolding-sagen fortæller faderen, hvordan han stolede på sin hustru, indtil hun blev afsløret på videobånd. Redaktionen har været i kontakt med moderen, der ikke ønsker at medvirke. Hun er derfor anonymiseret i udsendelsen, ligesom den dreng, der overlevede, er anonymiseret i udsendelsen.

Dokumentaren ’Børnene med de blå mærker’ bliver vist på DR1 tirsdag den 27. januar klokken 20.30 og kan efterfølgende ses på dr.dk/tv.