Ifølge Danmarks Statistik fandt der 45.349 konkurser sted i Danmark i løbet af de ti år fra 2004 til 2014.

I 2004 skete der 2620 konkurser. Men med finanskrisen begyndte det i slutningen af 2008 at gå stærkt, og bølgen af konkurser toppede i 2010, hvor der ifølge Danmarks Statistik fandt 6461 konkurser sted.

DR's Undersøgende Databaseredaktion har indsamlet data om 45.477 konkurser, der har fundet sted, eller er blevet afsluttet i perioden.

I dette datasæt indgår ikke personlige konkurser, men alene virksomhedskonkurser.

Et mindre antal konkurser indgår i datasættet, fordi de er blevet færdigbehandlet efter 2004. Derfor er DR's datasæt større end opgørelsen fra Danmarks Statistik.

Et billede af 'Konkurs-Danmark'

Den ældste konkurs i datasættet blev indledt i 1992. Konkursen blev afsluttet i 1994, men genoptaget ved dekret i 2007. Der er ingen offentligt tilgængelige oplysninger om, hvorvidt denne konkurs siden er blevet afsluttet, eller om den stadig verserer ved Skifteretten.

Det har vist sig at være en krævende opgave at indsamle pålidelige data om konkurser i Danmark.

Dataene i denne undersøgelse stammer blandt andet fra Statstidende, det offentlige virksomhedsregister CVR, forskellige private virksomhedsregistre, Danmarks Statistik, Domstolsstyrelsen og aktindsigter.

Udgangspunktet for undersøgelsen var at forsøge at tegne et billede af 'Konkurs-Danmark': Hvem går konkurs? Hvad er konsekvenserne? Hvor lang tid tager en konkurs? Hvordan ender en konkurs – er der penge til kreditorerne?

Er der forskel på sagsbehandlingen?

Vi ville også gerne vide: Hvem er de kuratorer, der behandler konkurserne? Er der forskelle på, hvor hurtige de er, hvordan de behandler sagerne, og hvad de når frem til?

Og så var der spørgsmålet om retskredsene: Er der forskel på, hvor hurtigt de forskellige skifteretter behandler sagerne? Er der steder i landet, hvor det er 'bedre' eller 'værre' at gå konkurs?

Den første del af undersøgelsen er for så vidt nem nok: At finde ud af, hvem der går konkurs.

CVR rummer oplysninger om alle virksomheder i Danmark, også ophørte. Her er det relativt enkelt at fremskaffe en liste over virksomheder, der er ophørt – og file den ned til kun at rumme de virksomheder, der er relevante for undersøgelsen.

To slags slut-datoer

Men hvor lang tid tager en konkurs?

For at kunne svare på det spørgsmål var det nødvendigt at skaffe eksakte datoer på hele forløbet i sagsbehandlingen for hver enkelt konkurs. Her begyndte kæden lige så stille at falde af.

CVR har oplysninger om ophørsdatoen for virksomheden. Men den dato er ikke identisk med afslutningsdatoen for konkursen.

Forløbet af en konkurs kan lidt groft tegnes op på følgende måde:

Den dato, hvor virksomheden ophører på grund af konkursen, er altså et punktnedslag i den proces, der skulle afdækkes. Her kom Statstidende til hjælp. Med forskellige programmer skrabede DR's Undersøgende Databaseredaktion først konkursdekreter og derefter boopgørelser fra Statstidende på de enkelte konkursramte virksomheder.

Mangelfulde dekreter

Konkursdekretet markerer begyndelsen på konkursen, boopgørelsen er afslutningen.

Konkursdekretet er lovpligtigt ifølge konkursloven og skal offentliggøres i Statstidende.

Typisk indeholder dekretet oplysninger om den virksomhed, der er begæret konkurs, dato for konkursbegæringen, dato for konkursdekretet, navn på den kurator, der er sat på sagen og oplysninger om den retskreds, hvor konkursen behandles.

Men ingen træer vokser ind i himlen. De indledende stikprøver viste, at konkursdekreterne ofte er mangelfulde eller fejlbehæftede.

Der er fejl i datoerne, så det for eksempel fremstår, som om konkursdekretet er blevet afsagt før konkursbegæringen. Datoerne er indtastet i forskellige formater. Kurators navn er udeladt. CVR-nummeret, der identificerer virksomheden, er indtastet forkert. Oplysninger om konkursbegæringen er udeladt. Der er angivet to forskellige retskredse. I flere tilfælde er angivet retskredse, der ikke eksisterer.

Manuel rensning af data

I forhold til de endelige boopgørelser var der lignende problemer.

Ideelt set skal boopgørelsen identificere den konkursramte virksomhed, kurator og retskreds og angive, om der er midler i konkursboet, og hvordan disse midler i givet fald bliver udloddet til de enkelte kreditorer. Udlodningen sker efter forskellige paragraffer i konkursloven.

Det var altså nødvendigt at foretage en omfattende, manuel rensning af data. Alle oplysninger skulle verificeres, og der hvor det ikke var muligt, måtte de tages ud af datasættet. Oplysningerne blev blandt andet krydstjekket med private registre som BIQ og Konkurser.dk.

Efter den manuelle rensning stod DR's Undersøgende Databaseredaktion tilbage med et datasæt med 32.438 konkurser fra den ti-årige periode, hvor oplysningerne var behørigt verificeret:

Gør man det færdige, rensede datasæt op år for år for den ti-årige periode, svinger det meget, hvor dækkende det er. I årene 2010, 2011, 2012 og 2013 dækker sættet mellem 95,75 procent og 99,98 af alle konkurser. I 2014 dækker sættet 71,25 procent af alle årets konkurser. Det skyldes, at dataindsamlingen dækker frem til medio november 2014.

Lav dækning 2004-2006

I 2009 dækker sættet 83,87 procent af alle konkurser. I 2008 46,62 procent og i 2007 19,16 procent.

Der er meget lav dækning i sættet for årene 2004-2006.

Det skyldes i vid udstrækning, at oplysningerne om de enkelte konkurser ikke er fyldestgørende registrerede og tilgængelige.

En meget stor andel af konkurserne fra denne periode står den dag i dag officielt registreret som uafsluttede, og i virksomhedsregistre nævnes disse virksomheder stadig som 'under konkurs' på trods af, at man må antage, at de reelt er færdigbehandlede og afsluttede for år tilbage.

Dette kan alene kontrolleres ved en manuel gennemgang af sagerne i de enkelte skifteretter.

Gennemgået med konkurs-eksperter

DR's Undersøgende Databaseredaktion har forelagt og gennemgået det færdige datasæt med flere jurister og eksperter i konkursret.

Der foreligger ikke systematiske, statistiske opgørelser over varighed, sagsbehandling og afslutning af konkurser i Danmark, som man umiddelbart kan sammenligne med.

De hidtil mest omfattende undersøgelser fandt sted i 2006. I alt blev der lavet to undersøgelser.

I den første foretog Justitsministeriet en orienterende undersøgelse af konkursbehandlinger ved en manuel gennemgang af samtlige sager, hvor der blev afsagt konkursdekret ved Sø- og Handelsretten i København i år 2000.

Fejl i 22 af sagerne fra 2001

Denne gennemgang omfattede 546 konkursdekreter, heriblandt 113 personlige konkurser og 433 virksomhedskonkurser. I denne undersøgelse var 56 konkurser endnu ikke afsluttet i 2006 – seks år efter dekretet.

Derefter foretog Konkursrådet en tilsvarende manuel gennemgang af 702 sager, hvor der blev afsagt konkursdekret ved Sø- og Handelsretten i København i 2001.

Af de 702 sager var 80 sager endnu ikke afsluttet i 2006. Af de 622 afsluttede sager var de 546 selskaber og de 76 personer.

Konkursrådet havde oprindeligt søgt om oplysninger vedrørende samtlige 724 sager, hvor der var afsagt konkursdekret ved Sø- og Handelsretten i 2001. Men i 22 af sagerne var der fejl i de registrerede data. Derfor udelod Konkursrådet de 22 sager fra undersøgelsen.