Af Erling Groth, redaktør for DR1-naturserien ’Vilde vidunderlige Danmark’
Med naturserien ’Vilde vidunderlige Danmark’ er det DR’s mål at skabe en storslået programserie til alle aldersgrupper om Danmarks natur og dyreliv. Ambitionen er, at ’Vilde vidunderlige Danmark’ produktionsmæssigt er på linje med internationale naturserier, hvor vi kommer helt tæt på både den danske natur og dets rige dyreliv.
Vi kommer så tæt på, at vi viser sider af den danske natur, som vi normalt slet ikke opdager, og vi kommer ud i afkroge af Danmark, hvor der kun sjældent kommer mennesker – men hvor der til gengæld er overraskende dyr, der udfolder deres levevis. Alle de fascinerende naturscener af skov og strand er filmet med særlige teknikker - kameraer, droner mv. Scenerne med dyrene kræver til gengæld helt andre betingelser, som du kan læse uddybende om her.
Tilblivelse af dyre- og naturscenerne
For at indfange og formidle de spændende historier om dyrene, har det været nødvendigt ikke kun at filme on location. I visse scener har valget stået mellem at undlade at fortælle en spektakulær historie, eller at benytte sig af alternativer til kun at optage i naturen. Betingelserne i naturen har nogle gange været for mørkt, for småt, vandet for grumset eller dyrene for sky. Som det også fremgår af rulleteksterne i programmet, har vi derfor i nogle scener måtte gøre brug af tamme dyr, og vi har måtte lave nogle optagelser i studier og akvarier, som klippes sammen med andre optagelser.
Altid er det foregået i et tæt samarbejde med førende danske eksperter for at sikre, at situationerne afspejler dyrenes naturlige adfærd så loyalt som muligt, og samtidig sikre mindst mulig påvirkning af de medvirkende dyr. Hele programserien er tilrettelagt ud fra ekspertviden fra landets førende forskere og biologer, ligesom naturorganisationer, museer, Naturstyrelsen og mange andre har bidraget til produktionen.
For at vise dyrelivets adfærd autentisk og komme helt tæt på, har vi naturligvis opholdt os et hav af timer i den danske natur og filmet en lang række dyr i deres helt naturlige habitat. Som for eksempel gråsælerne, der er filmet på Ertholmene og på Rødsand, hvor der normalt aldrig kommer mennesker. Her er der brugt droner, undervandsfotografer og meget lange telelinser for ikke at forstyrre dyrene. Den dramatiske scene, hvor gøgeungen smider sine stedsøskende ud af reden, er blandt andet optaget i en meget uvejsom sivbevoksning i Esrom sø med ubetjente kameraer, som kunne filme livet i og omkring fuglereden, uden at fotograferne forstyrrede fuglene. Og scenen med kronhjortene er optaget i efteråret i både 2018 og 2019, hvor flere fotografer fulgte dyrene over flere uger, som blev klippet sammen til en lang sammenhængende scene.
Kom med bag om en dyrescene
De hundrede vis af timer og optagelser i naturen er i nogle tilfælde kombineret med optagelser fra akvarier og zoologiske haver samt i et opbygget studie med et lille stykke natur i. Det studie er blandt andet brugt, da vi skulle filme en scene med en ugle, der forsøger at fange en mus. Her optog vi alle optagelserne med musen i studiet, med en enkelt undtagelse. Scenen hvor uglen og musen optræder i samme billede er optaget i skoven, men i to takes. Et take hvor musen løb direkte mod kameraet. Derefter et take hvor den tamme uglen flyver lige hen over den bane, som musen løb. Derefter er optagelserne redigeret sammen, så man ser, hvordan en ugle jager en mus hen over den mørke skovbund. I flere andre tilfælde har vi også måtte gøre brug af iscenesættelser for dyrenes skyld. Man forstyrrer til eksempel ikke en musvåge, der ligger på æg, og det vil være synd at grave en myretue op for at kunne filme ind i den.
Det har været en interessant måde at arbejde på, men selvfølgelig også en smule paradoksalt, at for at man kan fremvise naturen og dyrene på den mest indlevende og naturtro måde, så er man nødt til at stykke historierne sammen af klip fra flere forskellige locations – deriblandt fra steder der ikke er dyrenes naturlige habitat. Ligesom med alle andre scener er det afgørende, at eksperter fortæller os, at det er præcis sådan en uglen for eksempel jager – og at vi dermed kan skabe en fortælling, som er naturtro. Det har været altoverskyggende for os med serien at vise dyrelivet og naturen så realistisk som muligt. Og det kræver, at vi kan komme helt tæt på dyrene med kameraer.
Efter hvert program bliver der desuden på dr.dk og på DR’s sociale medier offentliggjort videoartikler, som fortæller mange af de fascinerende bag om-historier om, hvordan de enkelte historier er blevet til.