’Gaden, hvor det offentlige forsvandt’ bliver sendt på DR1 tirsdag den 9. november klokken 21.25 og mandag den 15. november klokken 20.00 – og kan ses på DRTV allerede nu.

Programmet er et eksperiment, som forløber over tre uger og involverer beboerne på en gade i Østjylland. I alt 11 husstande medvirker i hovedoptagelserne, mens flere af gadens øvrige beboere medvirker i mindre omfang og blandt andet deltager i fællesmøderne.

Ideen med programmerne er at lade det nære demokrati udfolde sig igennem en bredt sammensat gruppe af beboere i en gade. I tre uger skal de, som bor i gaden, forestille sig, at de ikke betaler skat. Til gengæld forsvinder de offentlige ydelser. Beboerne skal nu i fællesskab løse de opgaver, som det offentlige normalt tager sig af. Ved eksperimentets start får beboerne et beløb stillet til rådighed, som skal kunne dække alle de offentlige udgifter, der er for gadens beboere i hele eksperimentets periode på tre uger.

Programmerne er et eksperiment, som DR forsøger at gøre så virkelighedsnært som muligt, uden at beboerne reelt mister noget. Beboerne betaler naturligvis skat som vanligt og modtager alle de ydelser, som de normalt modtager (dog undtaget enkelte fælles ydelser som affaldsordning og gadelys). Eksperimentet sætter beboernes holdninger i spil og inddrager flere relevante personlige historier for at kaste lys på de ydelser og udfordringer, som mange andre danskere står med.

Spørgsmål/svar til redaktionschefen

Det er Eva Kvist, der er redaktionschef på programmerne ’Gaden, hvor det offentlige forsvandt’, og nedenfor svarer hun på nogle af de spørgsmål, visse seere måske sidder med under og efter de to udsendelser.

Hvad er anledningen til at lave programmet netop nu?

Med ’Gaden, hvor det offentlige forsvandt’ forsøger DR1 at få de seere i tale, som ikke nødvendigvis interesserer sig for politik: Programmerne bringer komplekse politiske problemstillinger og dilemmaer i øjenhøjde og rykker dem tæt på den almindelige borger.

Intentionen er at øge bevidstheden om, hvilken indflydelse både kommunal- og regionalpolitik har på vores alles hverdag. Politikerne plejer at prioritere og træffe beslutninger. I ’Gaden, hvor det offentlige forsvandt’ er det op til gadens beboere at prioritere de økonomiske ressourcer og beslutte, hvad fællesskabet vil betale og ikke betale.

Programmerne sendes umiddelbart op til kommunalvalget og regionsrådsvalget, som finder sted tirsdag den 16. november 2021. I programmet medvirker ingen politikere, men udelukkende beboere på den pågældende vej.

Hvordan tager I hånd om de medvirkende?

Vi har talt programmerne grundigt igennem med de medvirkende og har gjort så meget som muligt for at informere dem undervejs i forløbet. De medvirkende har set programmerne, før de bliver bragt, og alle har desuden underskrevet en medvirkende-kontrakt, som beskriver programmets præmis og formål. Når et personligt og sårbart dilemma bringes i spil på et fællesmøde, er det på forhånd aftalt med den involverede beboer, som har godkendt det.

Hvordan har I udvalgt de emner, der indgår i programmerne?

Vi har taget afsæt i de udfordringer, som beboerne på netop denne gade har og vi har desuden kigget på relevansen ud fra et kommunalt perspektiv. Blandt de tunge udgiftsposter i det kommunale budget er udgifterne til de ældre og til børn og unge, herunder folkeskolen samt børnehaver og vuggestuer. Det er de samme udfordringer, som gør sig gældende på gaden. Emnerne tjener til at synliggøre for seerne, at der er poster i de offentlige budgetter, som vejer tungere end andre.

Vi har valgt emner, som udgør fælles udgifter for gadens beboerne (for eksempel dagrenovation, vejbelysning, vejbelægning og vand) samt emner, som relaterer sig til den enkelte beboer (for eksempel plejehjemsplads, stress, glasøje og udgifter til børn og unge)

Hvordan er I nået frem til de økonomiske beregninger i programmerne?

Vi har rådført os med flere kommunale økonomiske eksperter, herunder professor Kurt Houlberg fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd samt økonomiafdelingen i Favrskov Kommune og Danmarks Statistik.

Vi har valgt en bestemt kommune, nemlig Favrskov Kommune. Beregningerne ville se anderledes ud, hvis der var tale om en anden kommune. Tallene tager generelt afsæt i et gennemsnit for en 4-årig periode.

Vi tager afsæt i den kommunale skat samt få udvalgte statslige og regionale udgifter for at skildre et udsnit af de offentlige ydelser, som er relevante for netop denne gades beboere. Vand, dagrenovation, genbrugsplads og tømning af genbrugsbeholdere er ikke skatterelaterede ydelser, men finansieres gennem brugerbetaling og er dermed ikke regnet med i skatten. Begrundelsen for at ydelserne alligevel er med i programmerne er, at de leveres af en forsyningsenhed, som tidligere var kommunal (bortset fra vand, som kommer fra det lokale vandværk) og i vid udstrækning fortsat har karakter af en kommunal enhed (forsyning-enhedens bestyrelse udgøres langt overvejende af byrådspolitikere), ligesom man som borger ikke kan fravælge ydelserne. De nævnte ydelser er konkrete og visuelle elementer i programmerne og er afgørende for alle borgeres hverdag.

Favrskov Kommune er på en lang række parametre en gennemsnitlig kommune, mens den pågældende gade på nogle områder er mere økonomisk udfordret end andre gader qua beboersammensætningen på vejen.

Hvordan var eksperimentets spilleregler?

Beboerne fik fra starten at vide, at de skulle finde en løsning på de forskellige udfordringer. De måtte ikke parkere en udfordring, men skulle blive enige om, hvordan de ville løse en given problematik. Vel at mærke uden at hæve skatten. På den måde forsøger vi at få beboerne til at prioritere og stå på mål for deres prioriteringer, præcis som politikerne gør hver eneste dag. I programmerne indgår 11 husstande, som består af 20 voksne, 6 skolebørn, 4 børnehavebørn + 1 vuggestuebarn.

Hvordan har I fundet frem til netop den gade?

Redaktionen har lavet en omfattende research og har besøgt en række forskellige gader i Danmark.

På den gade, vi har valgt, er der et bredt udsnit af den danske befolkning med både lønmodtagere, selvstændige, offentligt ansatte og privat ansatte, pensionister, børnefamilier, studerende og enlige. Det er vigtigt, at borgerne er så bredt repræsenteret som muligt.

Hvorfor har I valgt netop den gade?

Det har også været vigtigt at finde en gade, hvor der har været en stor opbakning blandt beboerne til at deltage i DR1-eksperimentet.

I programmet medvirker 11 husstande med i alt 20 voksne og 11 børn i hovedoptagelserne, mens flere af gadens øvrige beboere deltager i fællesmøderne og er med til at løse flere af de udfordringer, der opstår undervejs i forløbet.

Det er vigtigt at understrege, at gaden ikke er en gennemsnitlig gade. Der bor mange pensionister og mange børnefamilier på gaden, og den beboersammensætning betyder, at der er udgifter, som vejer tungt på gadens budget.

Gaden ligger i Favrskov Kommune i Østjylland.

Må man filme med drone, som det fremgår i programmerne?

Ja, alle de optagelser, der bliver brugt i udsendelsen, overholder lovgivningen.