Sådan har DR kortlagt mere end 1.300 drab i Danmark

Mediernes interesse for drab har aldrig været større. Vi sluger True Crime som podcast, ser krimiserier på Netflix og følger i medierne hvert et skridt i efterforskningen af drabet på Kim Wall.

Men er antallet af drab egentlig stigende? Hvor og hvordan foregår de? Og hvem begår dem? Det er spørgsmål, der sjældent besvares. Blandt andet fordi de færreste har et overblik.

I Danmark findes der statistik, der viser, hvor mange der er dømt for manddrab. Andre statistikker viser antallet af sager, der – første gang politiet blev mødt med dem – blevet registreret som et drab.

Men vi har ikke en statistik, der sammenhængende kan vise, hvor og hvornår drabene sker, hvordan ofrene er blevet dræbt, hvem de er, eller hvem de er blevet dræbt af.

Det overblik har DR’s Undersøgende Databaseredaktion brugt foråret på at skabe.

Målet med undersøgelsen er at give et perspektiv til de mange enkeltstående sager, der er løbende beskrives i medierne. Hvert drab er unikt. Hver hændelse er sin egen sørgelige og ulykkelige historie. Men samler man de enkelte drab sammen over tid, har man mulighed for at undersøge mønstre, udvikling og perspektiv og blive en smule klogere på gerningsmænd, ofre, opklaring, retsforfølgelse, mediedækning og gerningen.

Med den helt unikke kortlægning af drab i perioden 1992-2016 bidrager DR’s Undersøgende Databaseredaktion sammen med DR Nyheder til et faktabaseret perspektiv på ”den ultimative forbrydelse” i nyere tid i Danmark.

Drab begået i 2017 er ikke blevet kortlagt, da efterforskningen af drabene samt dommene for mange af drabene endnu ikke er afgivet.

Kilder til drab

Når der ikke allerede findes én samlet oversigt eller database, skyldes det formentlig, at det er en række udfordringer forbundet med at samle data.

Flere sager ændrer karakter og skyldspørgsmål undervejs, nye sigtelser kommer til, mens andre frafalder. I nogen sager, er der ingen at dømme for drabet, fordi den skyldige har taget sit eget liv, mens politiet og anklagemyndigheden i andre sager står på bar bund i forhold til, hvem der har begået drabet.

Skal man lave en oversigt kræver det derfor, at man læser sig ind på hvert enkelt drab, følger sagens udvikling og samler alle tilgængelige oplysninger. Det er det arbejde, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har foretaget i foråret 2018.

For at vi kunne skabe en værdifuld og brugbar database måtte vi trække på mange forskellige kilder og gennem hele arbejdsprocessen træffe nogle til- og fravalg i forhold til definitionen af drab.

Vi startede med at se på hvilke offentlige statistikker, der fandtes på området. Enkelte steder har man lavet mindre undersøgelser, som eksempelvis hos Justitsministeriet Forskningskontor, hvor man har udført en analyse over drab i Danmark i perioden 2008-2011.

Men ellers refererer de fleste omtaler af drab til enkeltstående drab eller – hvis det er omfanget der interesserer – til Ritzau's årlige opgørelse af drab, som er baseret på en rundringning til politikredsene, hvor den indsamlede oplysning består af antal af drab per år.

Efter at have afsøgt området af offentlig tilgængelig statistik tog vi kontakt til retsmediciner Asser Hedegård Thomsen fra Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet, som netop nu arbejder med et ph.d.-projekt om de seneste 25 års drabssager. Her fik vi anvist offentligt tilgængelige medieomtaler for størstedelen af de drab, han arbejder med i sin afhandling. Projektet ventes færdigt i efteråret 2019.

Medieomtalerne registrerede vi i et excel-ark med projektnavne, og så gik det helt store registrerings- og dataarbejde i gang med tusindvis af artikler fra Infomedia.

Et arbejde, hvor vi endte med at udfylde mere 28.000 celler med oplysninger til analyse med hjælp fra to studentermedhjælper, Cecilie Leick og Emilie Thunø Dupont.

Mange parametre og ny viden

Hver enkelt medieomtale blev læst igennem og blev yderligere suppleret med op til flere medieomtaler for at gøre det muligt at afkode alle de parametre, vi gerne ville vide noget om.

Derudover registrerede vi – i de tilfælde hvor det var muligt – mordvåbnet, relationen mellem offer og gerningsmand samt i hvilket miljø, drabet foregik i.

De officielle data om drab i Danmark, som eksempelvis findes hos Danmarks Statistik og Rigspolitiet indeholder ikke i deres offentlige databaser oplysninger, der kan koble for eksempel relation mellem gerningsmand og offer. Ej heller findes der d.d. offentligt tilgængelige databaser om gerningssted eller mordvåben.

Dermed kan de mange indtastninger og parametre give os ny og unik indsigt i hvem, hvordan og hvorfor mennesker bliver dræbt i Danmark.

Endnu flere krydstjek

Efter den første gennemgang af de offentligt tilgængelige medieomtaler, vi havde fået anvist, fandt vi herefter årlige resuméer og oversigter stykket sammen af Ekstra Bladet og B.T., som vi brugte til at krydstjekke, om vi havde fået alle drab med, og til sidst trak vi – med tilladelse fra ejeren - oversigter over alle drab begået i årene 1992-2016 omtalt på hjemmeside ’Drabssager i Danmark’.

Hjemmesiden, der er et privat foretagende og ikke officielt verificeret, er i øjeblikket lukket, og oversigterne blev derfor trukket ved hjælp af The Wayback Machine, som er et slags digitalt bibliotek af internetsider.

Der var naturligt mange overlap mellem de tre oversigter og vores indledende datasæt, men det lykkedes os at finde frem til yderligere 41 drab, som blev tilføjet til databasen.

Flere af drabene i de tre oversigter blev dog ikke medtaget af forskellige årsager, heraf hyppigst at politiet og retssystemet ved hjælp af netop retsmedicinske rapporter og obduktioner senere havde vurderet, at der ikke var tale om et drab, men at ofret eksempelvis havde haft en naturlig død efter en voldsepisode eller havde begået selvmord.

Ved at gennemgå flere forskellige medier og kilder og dermed krydstjekke oplysningerne, sikrede DR’s Undersøgende Databaseredaktion at drabene er gengivet så korrekt som muligt i databasen.

Justitsministeriets Forskningskontor benyttede i deres gennemgang af drab i perioden 2008-2011 en lignende metodik. De fremhæver, at fordelen ved at inddrage pressens omtale af drab i en sådan kortlægning er, at medierne især interesserer sig for hvordan og hvorfor et drab har fundet sted. Det er således en kilde til at forstå bagvedliggende motiver i sagen.

Anonymisering

I DR’s gennemgang af de enkelte drabssager har vi valgt at anonymisere gerningsmand og offer i vores videreformidling af drabene. Det har vi valgt, da det ikke er et mål for oversigten at ”dyrke” den enkelte drabssag. Selv om databasen bygger på medieomtale – og dermed indeholder offentligt tilgængelige oplysninger om eksempelvis gerningsmandens og offerets navn – har vi udeladt navnene i den digitale præsentation af sagerne, da målet med vores gennemgang er at præsentere et datasæt, der giver overblik og perspektiv.

Derved kan man danne sig et indblik i mønstre på tværs af de dataprofiler, der kan genereres via datasættes. For eksempel få indsigt i hvor mange drab, der er fundet sted i et lokalt afgrænset område, eller hvor mange ofre, der er kvinder.

Definitionen på et drab

Hvad det vil sige at begå drab er juridisk set relativt bredt defineret, og det dækker over at dræbe et andet menneske eller et dyr, enten med vilje eller ved uagtsomhed.

Efter samtale med eksperter og flere redaktionelle overvejelser valgte vi i vores database at tage udgangspunkt i den medicinske definition af drab, og ikke den juridiske, selvom de to definitioner ofte vil overlappe hinanden.

Derudover valgte vi kun at medtage drab begået af mennesker på mennesker.

Den medicinske definition på et drab er, hvis en person dør af skader, som er påført af en anden person, der med vilje har villet skade den dræbte.

Selvom hensigten blot har været at skade, tæller det altså også som et drab, hvis offeret dør af skaden.

Derfor vil der forekomme eksempler i datasættet, hvor gerningsmanden eksempelvis "kun" er kendt skyldig i simpel vold, men medicinsk er defineret som et drab, idet offeret er død af volden.

Sager, hvor gerningsmanden efterfølgende er blevet kendt straffri grundet nødværge, er ligeledes medtaget, da disse i medicinsk forstand også er drab, idet gerningsmanden – om end drabet er sket for at beskytte sig selv og gerningsmanden dermed har haft en ’gyldig grund’ til at foretaget en skadende handling – har dræbt et andet menneske.

Det kriterium ekskluderer samtidig alle 'uagtsomme manddrab', da handlingen bag drabet er begået ufrivilligt og ved et uheld.

Som en enkelt undtagelse til ovenstående har vi valgt ikke at medtage drab begået af politiet, da sådanne drab er sket under det, man kalder legal intervention. Selvom der altså her er tale om et drab i medicinsk forstand, er disse ikke medtaget, da politiet har begået drabet, mens de passede deres arbejde.

Slutresultatet og fejlkilderne

Efter indhentning af oplysningerne, verificering af sekundære kilder, oprensning og kontrol af det endelige datasæt, viser undersøgelsen, at der er i perioden 1992-2016 er dræbt 1.338 personer. I alt dækker det over 1.245 drabshændelser, da der ved flere hændelser blev dræbt mere end én person.

Da databasen er skabt på baggrund af medieomtaler, vil vi uundgåeligt have misset enkelte drabssager nogle år, som af den ene eller anden årsag ikke har været medieomtalt eller det ikke er lykkes os at finde.

Det ændrer dog ikke på de overordnede analyser og tendenser, der kan ses i datasættet.

Derudover vil det også være muligt at finde eksempler, hvor medieomtalen er upræcis. Vi har i vores registrering så vidt muligt forsøgt at tage udgangspunkt i de mest officielle kilder brugt i artiklerne, såsom politiudtalelser, gengivelser af domsafsigelsen mv.

Sidst, men ikke mindst, er registreringerne af, hvor drabet har fundet sted, baseret på medieomtalen heraf. I nogle tilfælde er der blevet omtalt præcise adresser, mens der i andre tilfælde kun er blevet omtalt et bynavn eller et område, hvilket kan have medført nogle fejltastninger i databasen.

Vi har rent metodisk derudover også været udfordret af kommunalreformen i 2007, der sammenlagde kommunerne og skabte nogle helt nye kommunestrukturer. Vi har dog valgt at registrere alle drab i den kommune, som drabet ville være foregået i, hvis det var sket i dag. Det valg betyder, at alle drab begået før 2007 vil være registreret på baggrund af den nuværende kommunestruktur – og altså ikke nødvendigvis den kommune, som den hørte til dengang.