Tænk, hvis du har en onkel, der har trænet Neymar i Brasilien. Eller din oldemor har spillet en afgørende rolle i Korea-krigen. Eller hvis du rent faktisk stammer fra en adelig familie.
Den gode nyhed er, at det aldrig har været lettere at finde ud af.
I dag findes der nemlig en hel stribe af muligheder for, at du kan blive klogere på din egen slægt og en lang række værktøjer, der kan hjælpe dig i gang.
I forbindelse med temaet om danskere i verden har DR derfor lavet en guide, hvor vi kommer med vores bedste råd til, hvordan du kan finde din dansker i verden.
Interview familien
Det første du bør gøre, hvis du vil i gang med slægtsforskning, er at tage kontakt til alle nulevende familiemedlemmer. Det kan både være forældre og bedsteforældre, men også deres søskende, da de kan ligge inde med vigtige oplysninger.
Det er vigtigt, du forsøger at få navne, fødselsår og -sogn samt dødsår og -sogn på så mange af dine slægtninge som muligt, da det giver dig det bedste udgangspunkt, når du skal i gang med at kigge i arkiver. Hvor de har boet, og hvad de har arbejdet med, kan også hjælpe dig senere hen.
Men mindst ligeså vigtigt er alle de gamle historier og anekdoter. Og her finder du altså ikke bedre og mere tilgængelige kilder end nulevende familiemedlemmer. De kan fortælle om din fars eller farfars rolle under Anden Verdenskrig, hvordan din oldefar flygtede til landet som dreng, eller at I måske kommer fra en adelig familie.
Det kan også være en god idé at kigge i gamle familiealbum. Her skal du spørge ind til, hvem alle på billederne er. Du kan eventuelt notere det bag på fotoene, så du ikke glemmer det.
Kig i folketællinger og kirkebøger
Med alle de oplysninger i bagagen skal du nu hjem foran computeren. Et godt sted at starte er Dansk Demografisk Database. Her skal du kigge i både folketællinger og kirkebøger.
Folketællingerne går helt tilbage til 1787 og giver oplysninger om alle beboere i hustanden - hvad de hedder, hvor gamle de er, deres civilstatus og hvilken rolle de havde i familien og samfundet.
Efterfølgende kan du søge videre i kirkebøgerne. Her kan du finde flere oplysninger. Blandt andet forældrenes navne og deres bopæl. I dåbsindskrivningerne kan du også se, hvem der har stået fadder. Det er godt at notere, da det kan hjælpe dig videre senere hen.
Anskaf slægtsforskningsprogram
Vi kan ligeså godt advare dig. Du kommer til at opsamle mange oplysninger. Rigtigt mange. Og forsøger du at samle det hele i Excel-ark eller skrivebordsskuffen, kommer du til at fortryde det.
En god idé er derfor at anskaffe sig et slægtsforskningsprogram, hvor du kan samle alle dine oplysninger og få et overblik over dem.
Der er mange muligheder, men det kunne for eksempel være MyHeritage, Brothers Keeper, Legacy eller Ancestral Quest.
Dyk ned i arkiverne
Har du gjort ovenstående, vil du opdage, at det faktisk på ganske få timer er muligt at opbygge skelettet til sit stamtræ flere hundrede år tilbage. Men vi mangler stadig at få fat i oplysninger på de mange slægtninge, vi har fundet frem til.
Det kan vi gøre på flere forskellige måder.
Et oplagt sted at starte er arkiv.dk. Her kan du finde billeder, personlige oplysninger og informationer på de personer, du søger efter. Af flere grunde er det dog ikke alt, der er registreret online. Det kan derfor være en god idé at tage kontakt til lokalarkiverne rundt omkring i landet. Så kan de hjælpe dig med at finde alle tilgængelige oplysninger, på de personer du efterspørger.
Hvad skriver medierne?
Der findes også andre muligheder for at gøre dit stamtræ flottere og mere fyldigt. For eksempel kan du lede i artikler.
Leder du efter oplysninger på ældre slægtninge, er det oplagt at bruge hjemmesiden mediestream.dk, der opbevarer alle artikler op til 1925.
Har du brug for artikler skrevet senere end 1925, kan du besøge Det Kongelige Bibliotek i enten Aarhus eller København.
Arrangementer og fællesskaber
Det smukke - og måske også frustrerende - ved slægtsforskning er, at man aldrig bliver færdig.
Du kan altid blive dygtigere. For eksempel kan du lære gotisk håndskrift. Du kan også altid finde nye og flere arkiver at lede efter oplysninger i. Eksempelvis lægsruller eller skifter.
Derfor anbefaler vi også, at du opsøger de fællesskaber, der eksisterer omkring slægtsforskning. Der findes et hav af grupper og fora på nettet. En af dem er Facebookgruppen 'Slægtsforskning' som har næsten 30.000 medlemmer, der alle er klar til at hjælpe dig videre, hvis du er gået i stå.
Der eksisterer også et væld af lokale slægtsforskningsforener, man kan melde sig ind i.
Sidst, men ikke mindst, bliver der afholdt et hav af arrangementer. Både af lokale foreninger, biblioteker og organisationen for lokalarkiverne.
Vil du lære mere, kan du finde alle deres arrangementer om slægtsforskning lige her.
Listen er udarbejdet med hjælp fra bibliotekerne, lokalarkiver og Danske Slægtsforskere.