Bild dit barn ind, at julemanden findes. Og bliv ved med at lyve om det så længe som overhovedet muligt.

Tja, selvom det kan virke nærmest naturstridigt at fortælle løgne til sine børn, så gavner det faktisk de små poder.

- Ved at fastholde børn i troen på, at julemanden eksisterer, stimulerer man deres fantasi og evnen til at reflektere, siger børnepsykolog Sussi Neergaard.

Løgnen styrker barnet

De harmløse løgne om julemanden, nisser og tandfeer udvider altså børnenes horisont og hæver deres abstraktionsniveau.

- Når man som forælder fortæller sine børn, at julemanden uddeler gaver til alle børn i hele verden, så tænker de måske over, hvordan det ville se ud, hvis de selv kunne flyve, siger Sussi Neergaard.

- Men det skærper også børnenes kritiske sans, fordi de begynder at tænke over, hvordan det kan lade sig gøre at uddele så mange gaver til så mange børn.

Sussi Neergaard understreger dog, at forældre ikke skal lyve sanseløst om alt. For eksempel er det god en lakmusprøve at overveje, om der for alvor er noget på spil, hvis man fortæller usandheder.

Børn kan sagtens skelne

Hun forklarer, at børn lever i en verden med parallelle univers, som de gnidningsløst kan bevæge sig ind og ud ad.

- Det betyder, at barnet sagtens kan være med ude og købe julegaver den ene dag, og senere genkender det så far som julemand, når han uddeler de samme gaver – og det får ikke barnet til at tro mindre på julemanden af den grund, siger børnepsykologi Sussi Neergaard.

Ifølge hende bliver barnet yderligere afprøvet i sin tro på julemandens eksistens. For eksempel i børnehaven, hvor de andre børn måske siger, at julemanden ikke findes.

- Det kan så afføde nogle spørgsmål, når barnet kommer hjem, men i den situation kan man som forældre for eksempel svare, at julemanden kun eksisterer for dem, som tror på ham.