December er juletræer, andesteg, vaniljekranse og pakkeleg, men sådan har det ikke altid været. Engang var julen kysselege og tørstige djævle. Menuen stod på gris, gris, gris og at trille julekage havde ikke noget med bagning at gøre.

Vi har fået museumsinspektør på Frilandsmuseet, Anja Jørgensen, til at tage os på en både lummer og dramatisk julerejse 200 år tilbage i tiden - og illustreret det med moderne modelfotos. Her er fem af de juletraditioner, du nok ikke støder på længere:

Nippe strå

At nippe strå var en klassisk juleleg for de unge karle og tjenestepiger på gårdene. For 200 år siden arbejde de fleste unge i landbruget, og her var de organiseret i forskellige ungdomslaug, en slags 1800-tallets festudvalg, der primært bestod i at arrangere julestuer med druk og selskabslege.

At nippe strå gik ud på at hele selskabet stod på række skiftevis mand og kvinde med et reb i hænderne. Alle rykker voldsomt i rebet, mens et strå går fra mund til mund. Til sidst bliver der rykket så vildt, at det ikke kan undgås at nogen kommer til at kysse.

Trille julekage

En anden af ungdommens festlige lege hed ”trille julekage”. En af selskabets unge mænd bliver lagt på et bord med en af kvinderne ovenpå. Derefter giver hele selskabet sig til at ”ælte dejen” og rulle dem frem og tilbage.

Mange af ungdomslaugenes fester endte med, at de var nøgne eller kun iført meget lidt tøj. Der var lege, der kunne minde om en slags strip-poker, hvor man som straf måtte smide et stykke tøj. Præster og myndigheder var stærk imod de unges julestuer. Faktisk var der forbud mod julestuer i 1700-tallet.

Julebuk

Til julens fester var gårdens karl julebuk. Han tog et lagen over sig, en maske med horn på og gik en stok rundt som en djævlelignede julebuk fra fest til fest og fornærmede og forstyrrede folk. Han blev ved indtil folk gav ham en masse at drikke. Det lyder uhyggeligt, men det var hylende morsomt. De fik i det hele taget mere end rigeligt at drikke til festerne. Noget der stoppede i takt med de stigende alkoholpriser i starten af 1900-tallet.

Grød på gulvet

Forudsigelse af den kommende høst var en vigtig del af juletraditionerne i 1800-tallets bondesamfund. I juledagene lavede man grød på forskellige kornsorter, smid det ud på gulvet og hentede lænkehunden ind. Den grød, hunden spiste først, var en forvarsel om, hvilken kornsort, der ville give det bedste afkast i det nye år.

Død og ukrudt

Juleaften skulle man for guds skyld huske at få ploven ind i laden, ellers kom heksen og satte sig på den. Gjorde hun det, fik man kun ukrudt på markerne næste sommer.

En af de mere dramatiske forudsigelses-traditioner gik ud på at ægtepar på julenat skulle tænde to lys. De skulle brænde hele natten. Gik det ene ud betød det, at en af dem ville dø i det nye år.