Julen er nærmest et glansbillede på alt det hyggelige, man kan foretage sig sammen, når man er en familie. Men når man mister en af sine nærmeste, så krakelerer det perfekte glansbillede og ingenting er mere, som det plejer.
Og derfor kan julen være nærmest uoverskuelig at skulle se i øjnene.
- Grunden til, at det er så svært for mange, er, at man – især i den første jul – for alvor bliver konfronteret med sit tab. Det er her, at det for alvor går op for de efterladte, der har mistet, at nu er mor eller far her altså ikke mere. Nu er tiden definitivt en anden, forklarer direktør i ’Børn, Unge & Sorg’, Preben Engelbrekt.
Se sorgen i øjnene
Netop i denne tid har den selvejende institution, der både rummer rådgivning, behandling og forskning, ekstra travlt. For der er mange børn og unge (Børn, Unge & Sorg henvender er for børn og unge op til 28 år), der hver dag henvender sig, fordi de frygter den første jul efter et tab.
- Jeg råder til, at man ser sorgen i øjnene. Jeg tror, det mest rigtige er at konfrontere sig med tabet og tale med familien om den, man har mistet – i stedet for at vige udenom. Nogle tror, at det hjælper at rejse til udlandet, men alle minderne og sorgen står jo og venter, når man så er kommet hjem igen.
- Noget af det, som mange af de unge fortæller os i tiden her op til jul, er, at de er bekymrede for, at man sidder der juleaften og er ked af det, men ingen siger noget af frygt for at gøre de andre kede af det, fordi man ikke vil tale om den afdøde. Og så bliver det nærmest som om, at den afdøde aldrig har eksisteret. Men aftenen bliver ikke ødelagt, fordi man taler højt om den afdøde – man er jo heller ikke ked af det hele aftenen.
Det uvirkelige er alvor
I julen bliver det, der er sket – det uvirkelige – for alvor virkeligt, og derfor anbefaler Preben Engelbrekt, at man i stedet forsøger at se sorgen i øjnene og give hinanden lov til at være kede af det.
- Mange unge fortæller, at også nytårsaften kan være svær, for her er man ude blandt vennerne og burde være i feststemning, men når det så er midnat, så plejer de fleste unge at ringe til deres forældre og ønske godt nytår – men pludselig er der ikke en mor eller far længere, man kan ringe til.
- Tanken om at et nyt år starter uden forælder er overvældende for mange. Så man kan sige, at man får hele to slag omkring den her højtid - og især det slag, mange oplever til nytår, kommer bag på de fleste børn og unge.
De svære jule-råd
Preben Engelbrekts gode råd til de efterladte, der står overfor den første jul uden en elsket pårørende:
- •
Tag ud til gravstedet, tænd lys og mindes den afdøde.
- •
For mange kan det hjælpe, at man den første jul sætter sig ved gravstedet og skriver et brev til den, der er død. Skriv fx kære mor…osv, som du ville skrive, hvis hun levede. Du bliver sikkert ked af det undervejs, men når brevet er skrevet, kan du bedre placere sorgen på en hylde.
- •
Tal sammen om den afdøde. Lad være med at frygte, at det ødelægger juleaften, hvis de andre bliver kede af det. Tal om minder, gode og sjove oplevelser osv. På den led lever den døde videre i de pårørende.
- •
Frygt ikke gråden, den er ofte forløsende – og juleaften bliver ikke ødelagt af, at man græder lidt undervejs.
- •
Mind dig selv om, at sorgprocessen tager tid. For børn og unge tager det tid at erkende, acceptere og forstå, at en elsket forælder er død fra én alt for tidligt - men selvom man har mistet, kan en juleaften godt blive god alligevel.
'Børn, Unge og Sorg' holder telefonrådgivningen åben til og med den 23. december – og brevkassen kan man altid skrive til, også mellem jul og nytår.