Ingen Eurovision-finale uden stemmeseddel!
Derfor kan du nu hente årets stemmeseddel til den store Eurovision-finale lørdag 12. maj kl. 21.00.
Showet sendes på DR1 - og kan streames på DR TV. Man kan selvfølgelig også se med dér, hvis man er i udlandet.
Danmark har sikret sig en plads i lørdagens finale efter en overbevisende præstation i torsdagens semifinale. Her gik alt fra snevejr på scenen til islandske fraser i sangen op i en højere enhed - og Europa stemte danske Rasmussen videre til finalen.
Du kan stemme i lørdagens finale med sms til 1212 - se koderne på stemmesedlen. Det koster 1 kr. plus sms-takst.
