Når Danmarks vikinger i aften har været på scenen ved den anden semifinale i årets Eurovision Song Contest, bliver de efterfulgt af russernes bidrag i form af sang nummer 6.

Og selvom den russiske sangerinde Julija Samojlova synger, hvad der umiddelbart ligner en uskyldig ballade, så skal man ikke lade sig narre.

Ifølge journalist og ruslandkender Anna Libak er den russiske optræden nemlig en tydelig provokation.

- Sangen i år hedder ’I Won’t Break’ og handler åbenlyst om Rusland, der spiller martyr. Narrativet i Rusland er, at de er et land omringet af fjender. Så sangen er også et signal om, at Rusland som land ikke er til at knække. Så selvfølgelig er det en provokation, fortæller Anna Libak.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5af46cce6187a41f34872888

En årelang Grand Prix-konflikt

Russerne er i år repræsenteret ved den 29-årige sangerinde Julija Samojlova, der sidste år måtte trække sig fra konkurrencen grundet politiske stridigheder mellem Rusland og værtsnationen Ukraine.

Det var første gang i 17 år, at russerne ikke var repræsenteret ved det internationale Melodi Grand Prix.

Konflikten dengang bestod i, at de ukrainske myndigheder ikke ville tillade Julija Samojlova at rejse ind i Ukraine, fordi hun nogle år forinden havde forbrudt sig mod ukrainsk lovgivning ved at optræde på den omstridte Krim-halvø.

Men for at forstå dette års storpolitiske konflikt, skal man faktisk vende blikket mod konkurrencen for to år siden i 2016.

- Jamala vinder konkurrencen for Ukraine i 2016, med en stærkt politisk sang. Den handlede om Sovjetunionens deportering af krim-tatarene i 1944, og trækker jo klare tråde op til russernes annektering af Krim-halvøen i 2014. Sangen var ingen ørehænger, og den eneste grund til, at de vandt, var sympati, fordi Rusland havde annekteret Krim, fortæller Anna Libak.

En bevidst provokation

Anna Libak mener, at russerne blev så oprørte af Ukraines sejr i 2016, at det var helt bevidst, at de sendte en handicappet sangerinde i form af Julija Samojlova afsted sidste år.

- Det var en bevidst provokation, at russerne sendte Julija Samojlova afsted sidste år. De synes jo selv, de var smarte, når de sendte en handicappet afsted, for ingen vil jo vove at nægte en handicappet indrejse, siger Anna Libak.

Men de ukrainske myndigheder udelukkede imidlertid Julija Samojlova alligevel. Kørestolsbruger eller ej.

Russerne svarede igen og var ikke sene til at kritisere beslutningen, som de kaldte 'skandaløs, kynisk og umenneskelig'.

Der var kold luften mellem de to nationer, og selvom European Broadcasting Union (EBU) forsøgte at mægle mellem de to lande, så var russisk tv ikke tilfredse med nogle af de foreslåede løsninger og endte med helt at trække sig fra konkurrencen i protest og nægtede derudover at sende showet.

Men i år har Ukraine overgivet værts-stafetten til Portugal, der nu står for at afholde showet, efter de selv sejrede sidste år med Salvador Sobrals ’Amar Pelos Dois’.

Det betyder, at Rusland er tilbage i konkurrencen, og at det er den skandaleombruste sangerinde, føromtalte Julija Samojlova, der endelig får lov til at repræsentere sit land.

Det handler om sympati

For at forstå årsagen til russernes provokation skal man huske på, at det er et land, der har meget at indhente, når det kommer til de såkaldte ’bløde værdier’. Det mener Samuel Rachlin, der er DR’s tidligere korrespondent i Sovjetunionen.

- Når russerne kigger sig omkring i verden, kan de se, hvordan en stormagt som USA gør sig gældende på andet end militær og økonomi. De formår at få deres amerikanske budskab ud gennem film, musik, mode og anden populærkultur på en blød måde. Og der har Rusland altid sakket agterud. Det har været svært for russerne at finde noget, der gør dem interessante, siger Samuel Rachlin og fortsætter:

- Og så kommer Melodi Grand Prix’et ind i billedet. Her kan de markere sig, og de er meget opmærksomme på at vinde sympati. Det er det, det går ud på. Så jeg tror ikke, det vil have en negativ effekt for Rusland, at de nu sender Julija Samojlova igen. Der er noget personligt og tragisk i, at hun er bundet i en kørestol, og at Rusland sørger for, at hun nu for chancen. Det er der mange, der vil synes er sympatisk, vurderer Samuel Rachlin.

’Politik i Grand Prix er positivt’

Hvis man som seer er træt af politisk fnidder-fnadder i den ellers på papiret apolitiske musikkonkurrence og ønsker sig tilbage til dengang, Grand Prix-sangene handlede om gyldne sko eller smukke stjerneskud, så må man dog væbne sig med tålmodighed.

- Det er jo ikke kun Rusland, der markerer sig politisk på Eurovision-scenen i år. Frankrigs sang handler om et betændt emne som bådflygtninge. Og Israels sang tager afsæt i hele #MeToo-bevægelsen, der startede sidste år, minder Anna Libak om.

Hun mener desuden, at det faktisk er positivt, når der går politik i en gigantisk begivenhed som Eurovision Song Contest.

- Det er med til at skabe opmærksomhed om nogle konflikter, som folk der er interesserede i Grand Prix måske ikke nødvendigvis ellers interesserer sig for. Jeg tror for eksempel, at mange er blevet opmærksomme på konflikten i Ukraine efter Jamalas sejr i 2016. Så det er med til at øge opmærksomheden om de problemer, vi ikke hører om ellers, siger hun.