Den stærkeste semifinale i Grand Prix'ets historie.
Sådan kaldte DR1s kommentator, Ole Tøpholm, den første runde af årets Eurovision Song Contest, som blev sendt live fra Lissabon i Portugal tirsdag aften.
Blandt de numre, der skilte sig mest ud, var Estlands opera-diva Elina Nechayeva iført en fantastisk kæmpekjole. Og så Israels energiske Netta med sin #metoo-tematiserede hønse-sang 'Toy'.
Du kan se nogle af højdepunkterne nedenfor - og alle deltagerne i billederne øverst.
Danmarks Rasmussen og sangen 'Higher Ground' er med i semifinalen torsdag, hvor han skal forsøge at sikre sig en plads i lørdagens finale.
Aserbajdsjan: Aisel - X My Heart
29-årige Aisel åbnede ballet med 'X My Heart', som hun forelskede sig i ved allerførste lyt. Aisel er desuden ikke ny på en scene. Hun kommer nemlig fra en musikerfamilie og har optrådt det meste af sit liv, ikke kun i Aserbajdsjan, men også i blandt andet Rusland, Israel, Schweiz og Italien.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5af1f739a11f9f1fb43b0aab
Tjekkiet: Mikolas Josef - Lie To Me
Tjekkiets Mikolas Josef sang sig elegant igennem den groovy 'Lie To Me' og gjorde publikum ellevilde på trods af at have pådraget sig en uheldig skade under de allerførste prøver.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5af1fa976187a412f4368667
Israel: Netta - Toy
Der blev ikke sparet på energien og det visuelle, da israelske Netta på 25 år gik på scenen i semifinalen. Her gav hun den den alt, hvad hun havde i et ekstraordinært show.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5af1fce3a11f9f1fb43b0ac2
Estland: Elina Nechayeva - La Forza
Da det blev Estlands tur til at fremføre deres bidrag til årets Eurovision, blev publikum blæst bagover. Elina Nechayeva har studeret klassisk sang og drømmer om at synge opera på verdens største scener, og i aften beviste hun, at hun i dén grad har potentialet.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5af1feb2a11f9f1fb43b0ac8
Bulgarien: Equinox - Bones
På trods af, at Bulgariens gruppe Equinox aldrig har sunget sammen før Eurovision, formåede de at imponere publikum i Lissabon med deres melodiske bidrag og et fascinerende sceneshow.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5af1ffc96187a412f436868a
Østrig: Cesár Sampson - Nobody But You
Det var svært at sidde stille, da Cesár Sampson gjorde sin entré på scenen i Lissabon. Her fik han for alvor sat gang i Eurovision-festen med Østrigs bidrag 'Nobody But You'.
Cesár Sampson har været et kendt ansigt i den østrigske musikbranche, siden han var 17, hvor han turnerede med nogle af landets største alternative musikere.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5af202e86187a412f4368694
Finland: Saara Aalto - Monsters
Finske Saara Aalto er hjemmevant på en scene. Hun har både deltaget i talentprogrammerne The Voice, Finland's Got Talent, X Factor UK og det finske Melodi Grand Prix i 2011 og 2016.
I år fik hun så endelig lov til at stå på den store Eurovision-scene med nummeret 'Monsters'.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5af2054a6187a412f43686b3
Cypern: Eleni Foureira - Fuego
Albanskfødte Eleni Foureira fik det maksimale ud af Eurovision-scenen i Lissabon med alskens dance moves og et potentielt superhit, 'Fuego'. Eleni har både sunget i gruppe og solo siden 2007, og så har hun tidligere været dommer på den græske udgave af tv-programmet 'So You Think You Can Dance'.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5af208a6a11f9f1fb43b0ae2
Følgende lande gik videre til finalen fra tirsdagens semifinale: Albanien, Tjekkiet, Litauen, Israel, Estland, Bulgarien, Østrig, Finland, Irland og Cypern.
Følgende lande røg til gengæld ud af konkurrencen: Aserbajdsjan, Island, Belgien, Hviderusland, Makedonien, Kroatien, Grækenland, Armenien og Schweiz.



















