Årets danske finale byder på et stærkt felt. Morgen, middag og aften lytter jeg til sangene, så jeg kan finde mine favoritter inden finalen i Horsens. Billedet rykker sig hele tiden. Har vi mon samme favoritter?
David Jay, 'Rays of Sunlight'
Party og trompet. Sangen sender straks mine tanker hen på Australiens debut-bidrag fra 2015. Det swinger mægtig godt og sangen kan meget hurtigt få en fod indenfor i min top 3.
Er meget spændt på indpakningen ved den danske finale. Skal vi vente os en charmerende invitation til en fest eller fyrer han den af med en røvfuld selvfede håndtegn og “attitude”. Indpakningen afgører for mig, om dette bliver top eller flop.
Simone, 'Heart Shaped Hole'
Simone trækker tæppet væk under mig. Fra første strofe sætter hun en dagsorden og styrer sikkert igennem dette pop-nummer, som er produceret på en lækker måde.
Da hun deltog første gang i 2010 var hendes sang måske til den søde side. Og måske var hendes fremtoning lidt for udfordrende, da hun forsøgte sig i 2013 med 'Stay awake'. Denne gang leverer hun en fuldtræffer!
'Heart Shaped Hole' appellerer til et stort publikum, og Simone plejer at levere varen. Trækker hun det længste strå - det er slet ikke utænkeligt!
Muri & Mario, 'To stjerner'
Jeg lytter til 30 sekunder af dette nummer - glemmer alt om verdens trængsler og sidder med et stort smil på læberne. Dette er candyfloss for ørene. Sangen har jeg allerede tilføjet til min private playliste, som jeg har døbt “Vi kører den ind med liv og glade dag”.
Sangen passer perfekt ind i et dansk Melodi Grand Prix. Og er måske så behagelig og rar, at den ville drukne ved en internationale finale. Nogle sange er skabt til at skinne, men ikke til at vinde!
Sophia Nohr, 'Blue Horizon'
Sangen er ikke så umiddelbar og syng-med-agtig som årets andre bidrag. Jo flere gennemspilninger, desto mere begejstret bliver jeg for tekstuniverset, Sophia Nohrs måde at fortolke sangen på, og melodiens flirten med country-elementer. Bare kald mig en nørd! Den måde, hvorpå Sophia synger i-lyde og e-lyde rammer noget meget dybt i mig. Hun har en tone, der favner håb og melankoli.
Jeg håber, at hun kan åbne alles øre og hjerter. Men, hvis jeg ser på de sange, der plejer at klare sig godt i en dansk finale, så får denne sang det svært.
Veronicas Illusion, 'The Wrong Kind'
Fuld fart frem og høj party-factor! Forestil dig, at man gensplejser Katy Perry med Suriya (S.O.A.P og Melodi Grand Prix 2012). Det lyder overraskende godt! Både komposition og produktion er en godbid. De første gange jeg hørte årets Grand Prix-cd druknede denne sang i et stærkt felt. Jeg er efterfølgende blevet meget dus med sangen.
Sangens tempo er sat i 6. gear. I nyere tid har vi ikke sendt racer-sange af sted. Jeg tror ikke, at denne sang kan ændre på det mønster.
Lighthouse X, 'Soldiers of Love'
Stilsikkert! Delikat! Grand Prix-agtigt! Efter én gennemlytning var det denne sang, som jeg bedst kunne synge med på. Lighthouse X leverer endnu en gang et helstøbt værk og det ligger i kortene, at deres vokaler vil sidde lige i skabet.
Hvis dette var en kage, er jeg sikker på, at Mette Blomsterberg ville rose konsistensen og sirligheden. Personligt er jeg er mere til det rustikke og skæve. De har en stor målgruppe og jeg ser dem, som en dark horse.
Kristel Lisberg, 'Who Needs a Heart'
Violiner og valsetakt. Mere skal der ikke til - så er jeg solgt. Melankolsk ballade med en vis nordisk tone. Smuk og ren uden at være kedelig og gennemsigtig.
Jeg kunne forestille mig, at Island eller Norge ville sende denne sang af sted som deres nationale bidrag. Til gengæld plejer danske seere at smide denne slags sange på porten. Snøft! Jeg håber af hele mit Grand Prix-elskende hjerte, at alle balladeelskere står sammen og stemmer denne sang i top.
Jessica, 'Break It Good'
Reggae er en sjælden gæst ved det danske Grand Prix. Men tidspunktet er oplagt, nu, hvor Cisilia storhitter. Det svinger, og jeg er overbevist om, at Jessica vil skabe en fest i Horsens. Sangen giver mig lyst til at være 18 år igen.
Jeg tror, at det meste af Danmark vil have sympati for dette nummer. Men til et Grand Prix er sympati ikke nok. Dér gælder det om at vinde seernes opmærksomhed og stemmer. Det tror jeg ikke sker med dette nummer.
Bracelet, 'Breakaway'
Teen-rock af bedste skuffe. De tre frontfigurer i Bracelet udstråler en ukuelig energi. På enkelte punkter minder dette bidrag om drenge fra A Friend in London. Sangens omkvæd træffer sikkert som en fodboldsang. Sangen løftes yderligere af et godt korarrangement.
Opskriften med midtempo-sang og band-opstilling plejer at klarer sig godt ved dansk Grand Prix. Jeg forstå godt, at bookmakerne tror på sangen. Omvendt tror mit hjerte ikke på sangen.
Anja Nissen, 'Never Alone'
Interessant stemme, der lyder som en fløjlsudgave af Shakira. Sangen har et stærkt hookline, der stemningsmæssigt minder lidt om sangen 'Rainmaker' af Emmelie de Forest. Sangen har mange elementer og da jeg hørte den første gang tænkte jeg; “Den vil jeg høre igen”. Personligt er jeg vild med nummeret. Den er klart i min top 3.
Umiddelbar vinderkandidat. Sangen har hele pakken, men jeg kan godt være bekymret for, at der sker lidt for meget i sangen.
Min favorit er…
Mit hjerte holder med 'Who Needs a Heart'. Mine fødder vil gerne danse til Simones sang. Og min hjerne siger mig, at 'Never Alone' ville kunne klare sig rigtig godt på den internationale scene.