Keld Heick om dansk Grand Prix-exit: Der manglede noget ekstra

Keld Heick giver her sine bud på, hvorfor Danmark ikke kvalificerede sig til Eurovision-finalen.

Keld Heick forstod at sætte en trist mine på, da han torsdag aften måtte

Med ni danske Grand Prix-sejre i bagagen er Keld Heick Danmarks ukronede Grand Prix-konge. Han ved om nogen, hvad der skal til for at klare sig gennem de glitrende skær – også i de europæiske Grand Prix-sammenhænge.

Dog blev det ikke til en dansk finaleplads, hvilken først kom gevaldigt bag på Keld Heick, da han torsdag aften kommenterede 2. semifinale i Eurovision på dr.dk/grandprix:

- Jeg forstår det simpelthen ikke. Deres melodi var jo rigtig god, og de sang pænt, sagde han.

Efter showet erkendte Heick dog, at ’pænt’ ikke nok til at klare sig igennem til finalen – og at Danmark burde have gjort noget mere for det.

- Man kunne se at de havde nerver på

Op til showet havde de tre drenge fra Lighthouse X givet udtryk for at man havde ’ondt i maven’, forud for konkurrencen. Og måske var det den mavepine, der ifølge Keld Heick, blev en anelse for tydelig på scenen:

- Man kunne se, at de havde nerver på, og at de ikke slappede af på samme måde, som de gjorde til det danske Grand Prix i Horsens. Der havde de altså et andet overskud, som de manglede her, fortæller Keld Heick.

Skrappe fans og hårde bookmakere

Selvom Keld Heick hele tiden har givet sin fulde støtte til trioen fra Danmark, må han også sande, at der skulle mere til end en danserutine og en friskere udstråling:

- Standarden i år er eventyrlig høj, så man skal altså levere en vare, der sidder lige i skabet – især når man skal hamle op med alle de stærke solister, der er med i år, fortæller Keld Heick.

- Vores drenge sang jo pænt og rent, men der skulle åbenbart mere til, som jeg ikke tror, de ville kunne have hentet ind. Både bookmakere og fans har jo også været skrappe fra starten af, så måske var det løb også kørt.

Kridt danseskoene og vær mere levende

En af de ting, der slog Keld Heick først da Danmark gik på scenen, var den mangel på koreografi, der var en del af Lighthouse X sceneshow.

- Det var fedt, da de gik ud på scenen sammen. Men havde de stået og danset nogle trin, eller på en eller anden måde haft noget ekstra med sig, havde de skilt sig mere ud, fortæller Keld Heick og fortsætter:

- Det er jo langtfra et must, men jeg synes at i denne her sammenhæng, ville det have ændret en hel del, og fået dem til at live mere op på scenen.