X Factor-dommerne har lige siden programmets begyndelse sammensat deres egne grupper, for at fylde gruppe-kategorien ordentlig ud med lovende talenter.
Alien Beat Club
Det var også tilfældet i anden sæson tilbage i 2009, hvor Remee dannede gruppen Alien Beat Club.
Gruppen sang sig til en imponerende andenplads i finalen, og udgav senere hitsinglen 'My Way', samt et album skrevet af seleveste Remee og sangeren Thomas Troelsen.
Nicoline-Simone & Jean Michel
I 2012 dannede Blachman en ny duo bestående af de to solister, Nicoline-Simone og Jean Michel, som hurtig fik mange stemmer i
de store liveshows.
Derfor kom det også som et chok, da gruppen meldte ud, at de trak sig fra konkurrencen. Senere kom det frem, at Nicoline-Simone mens X Factor stod på, hvad været involveret i en narkosag, og at dét havde fået Jean Michel til at trække stikket fra samarbejdet og dermed konkurrencen.
Wasteland
I 2013 var det sangerinden Anne Linnet, der havde ansvaret for gruppe-kategorien. Her samlede hun selv boybandet Wasteland, som bestod af de fire unge fyre Marius, Anton, Anders og Frederik. De havde alle stillet op individuelt til auditions, men blev altså senere sat sammen af Linnet.
Wasteland nåede helt til finalen, hvor de optrådte sammen med popprinsen Christopher. Gruppen endte på en flot tredjeplads.
Anthony Jasmin
Anthony og Jasmin blev valgt fra til superbootcamp tilbage i 2014, men Blachman spottede de to unge sangtalenter, og dannede derpå gruppen af samme navn.
Selvom de fik skarp konkurrence, endte Anthony Jasmin, med vindersangen 'Do Ya', at løbe med sejren i finalen - som den første gruppe nogensinde.
Ivarsson, Bang & Neumann
I 2015 sang Ivarsson, Bang & Neumann sig til en flot tredjeplads i X Factor-finalen
Selvom gruppen først blev sat sammen af Blachman til bootcamp, blev de hurtigt populære blandt seerne - på trods af deres gruppenavn, som flere mente nærmere lød som et advokatkontor end en popgruppe.
Om Remee igen i år vælger at danne sine egne grupper, finder vi ud af på fredag, når sidste del af den dramatiske 5 Chair Challenge løber over skærmen.