VIDEO Kærlighedsstorm rammer X Factor-vært: Giv hende mere i løn!

Sofie Linde bestod sit første liveshow med bravur, mener seerne.

Fredag aften bød på første liveshow i rækken af syv i denne sæsons X Factor, og dermed oprandt dagen for ikke bare det første direkte møde med de ni livedeltagere, men også Sofie Lindes debut som vært på den store X Factor-scene.

Som den femte X Factor-dommer i historien og afløser til de seneste års vært Eva Harlou, har Sofie Linde kunnet mærke en vis nervøsitet hos sig selv, fortæller hun.

- Jeg gjorde mit bedste i dag, og der har været måske 100.000 fejl. Men sådan skal det være, for sådan er live-tv, så jeg er faktisk først tilfreds, når der er nogle fejl, og det var der i den grad, forklarer Sofie Linde til dr.dk efter showet.

- Men jeg har ikke læst noget på de sociale medier endnu, og det er jo der, folk plejer at være grovest.

"Sofie Linde vinder i år!"

Seernes dom over hendes debut på scenen var dog på ingen måde noget, Sofie Linde behøvede bekymre sig om - i hvert fald ikke, hvis man skal tro de sociale medier.

Her blev aftenen i høj grad brugt på at hylde den nye vært, der blandt andet blev kaldt "Den bedste beslutning DR har taget".

Artiklen fortsætter under tweetene.

https://twitter.com/LenaSkibye/status/698234152563429377 https://twitter.com/TheJackVS/status/700780180772618240 https://twitter.com/JornBjerregaard/status/700786682417782785 https://twitter.com/SLL94/status/700785350684373001 https://twitter.com/MGNFQ/status/700773641177456640

Fra børnevært til familievært

Med jobbet som vært på X Factor har Sofie Linde taget skridtet fra børnenes univers på kanalen DR Ultra og ind i et program dedikeret til hele familien.

Springet fra børnevært til vært for hele Familien Danmark er dog ikke noget, der har ændret på Sofies måde at arbejde på, fortæller hun:

- I virkeligheden koncentrerer jeg mig jo kun om, hvad jeg selv synes, og der er mine krav til mig selv jo helt de samme, som de altid har været, nemlig at jeg gerne vil gøre det bedst muligt. Så på den måde føler jeg ikke, at der er noget, der har ændret sig.

- Men det er jo også fordi, man ikke kan se alle dem, der sidder og ser med. Så på den måde kan man ikke mærke, at det er større.

https://twitter.com/CathKier/status/700773288583241728 https://twitter.com/prettysille/status/700785453683834881 https://twitter.com/missVillsen/status/700781667884146689

X FACTOR

  • X Factor sendes hver fredag kl. 20 på DR1.

  • Hent appen DR X Factor i App Store eller Google Play og se alle optrædener, få seneste nyt om X Factor og vær med i spillet 4. dommer under tv-programmerne.

  • Følg med hver dag på Facebook-siden X Factor - DR.