Det kan virke sjovt og uskyldigt i situationen. Men for den ven eller kollega, som optræder på et pinligt julefrokost-billede på Facebook eller Instagram, kan det være grænseoverskridende. Spørg derfor altid om lov, før du deler billeder af andre på de sociale medier.

Datatilsynet har lavet en række anbefalinger til, hvordan man undgår at krænke andre på internettet. Billeder af andre opfattes nemlig også som personoplysninger og er derfor underlagt Persondataloven. Det gælder, hvis personen på billedet kan genkendes, og altså også, selvom du ikke har skrevet navnet på vedkommende.

Lene Andersen, som er kontorchef i Datatilsynet, fortæller, at det ofte er den ledsagende tekst til et billede, som kan opfattes som krænkende.

- Men i julefrokost-sammenhæng er det ikke svært at forestille sig, at et billede i sig selv kan virke krænkende, siger hun.

- Derfor vil det bedste råd være at vente til om mandagen med at kigge på billederne, og så spørge sin kollega, om man må dele billedet.

En situation eller et portræt?

Hvis du har samtykke fra en person, må du normalt godt lægge oplysninger ud om dem, og normalt må du godt dele oplysninger om dem, som de har valgt selv at offentliggøre. Hvis der er tale om et mindre barn, skal forældrene spørges.

Uden et samtykke må du kun offentliggøre billeder, som ikke er krænkende. Og det vil være en konkret vurdering i hvert tilfælde, hvornår en situation opleves som krænkende.

Der skelnes mellem situationsbilleder og portrætter. De første har til formål at beskrive en begivenhed, de andre at vise en eller flere konkrete personer. I vurderingen af en sag vil 'harmløse situationsbilleder' være i orden at offentliggøre, mens der kræves samtykke af portrætter.

Hold dig fra nøgenbilleder

Hold dig under alle omstændigheder fra at dele nøgenbilleder af andre. Hvis du krænker andre alvorligt, kan du overtræde straffeloven og blive dømt for det. En mand blev for eksempel idømt 20 dages fængsel og en erstatning på 10.000 kroner for at dele en sexvideo af sin ekskæreste på sin Facebook-profil.

Hvis en person protesterer over billeder, du har offentliggjort om vedkommende, bør du fjerne dem. Hvis du selv er utilfreds med noget, en anden person har offentliggjort om dig, skal du i første omgang kontakte vedkommende og bede om at få det fjernet. Hvis det ikke lykkes, kan Datatilsynet i sidste ende kræve det fjernet, hvis det vurderes at være krænkende.

Tilsynet fører ikke statistik med, hvilke typer krænkelser der indbringes. Men de kan handle om at hænge politiske modstandere ud, om at genere familiemedlemmer, man ikke længere ser, eller om billeder, der ledsages af krænkende tekster om, at nogen for eksempel er grim eller en svindler.