Dommerne kommenterer uge efter uge på det perfekte snit, en sprød krumme og mere eller mindre skilte mousser i 'Den store bagedyst'.
Men ind i mellem kan bedømmelserne af deltagernes kager tage en lidt anden drejning - uden det nødvendigvis lige er meningen.
Bagedystdeltagerne bagte lækkert wienerbrød i den seneste mesterværkudfordring. Og især Antons morgenbasser fik en del opmærksomhed under optagelserne.
I videoen ovenfor kan du se, hvordan der breder sig en fnisen i bagedystteltet, da dommer Markus Grigo viser, hvordan Antons morgenbasser er perfekte at spise i sengen om morgenen.
Klippet er et fraklip, som ikke var med i selve programmet. Du kan se 'Den store bagedyst' på DR TV eller hver onsdag kl. 20.00 på DR1.