- Er det ikke bare pisse lækkert?
Dommer i 'Den store bagedyst' Markus Grigo er en dygtig dessertkok, og han er heller ikke i tvivl om, at hans chokoladefondant med karamelganache sidder lige i skabet.
- En chokoladefondant er en varm kage med noget flydende indeni, fortæller Markus Grigo.
Og i det her tilfælde er der tale om en flydende karamelganache.
Tryk play i videoen øverst, og se, hvordan, du laver Markus Grigos chokoladefondant.
Sådan får du kagen ud af formen
Kagen er selvsagt kun en succes, hvis den kommer ud af formen.
- For at være helt sikker på, at chokoladefondanten ikke sidder fast i kageformen, kan du smøre inderkanten af formen med smør, fortæller Markus Grigo.
- Derefter sætter du et stykke bagepapir på og smører så bagepapiret med smør og drysser sukker, kakao eller finthakkede mandler på indersiden af bagepapiret, som sidder på kageformen. Så burde kagen slippe formen.
Det kan lyde indviklet, men er faktisk ikke så svært, understreger bagedyst-dommeren.
Kagerne skal bages i 10-12 minutter i ovnen ved 200 grader.
https://www.dr.dk/mad/opskrift/dommerskills-chokoladefondant-med-karamelganache