Mark Rytter var overordentligt provokeret. Han kunne se, hvordan kommentarsporet vrimlede med venner, der tog pis på hinanden.

'Martin Jensen' kunne én finde på at tagge. 'Ha ha, fuck dig,' svarede denne Martin Jensen så.

Men for Mark var det her ikke freaking en joke. Han passede på beskrivelsen i opslaget, hvor Nordisk Film søgte medvirkende til et program om at være mand, jomfru og i 20’erne.

Han skammede sig ikke over det. Tværtimod. Mark betragter sig selv som en velfungerende 26-årig, der bare ikke har haft sex. Han er tutor for de nye studerende på psykologi på Aalborg Universitet. Med i festudvalget. Bor i kollektiv.

Men kommentarsporet gav ham en følelse af, at nogle så en modsætning mellem de to ting. At være velfungerende og gammeljomfru. Det var primært det, der fik ham til at melde sig til programmet 'Jomfruernes klub,' som har premiere på DRTV i dag.

Han ville nedbryde den fordom.

Det vil han stadig. Men den seneste tid er Mark også blevet mere bevidst om en anden side af sig selv. En side, som måske er en del af forklaringen på, at han aldrig har haft en kæreste. Han troede egentlig, at han var kommet udover det. Det var han ikke.

Og jomfru eller ej - måske kender du også følelsen?

Den var der allerede, da han var teenager. Følelsen af hele tiden at tænke over, hvad de andre mon tænkte om ham. Fremstod han dum? Synes de, han var über-nørdet?

Mark ville hellere holde sig tilbage end at fremstå som en af de to ting.

- Det med at tænke før du taler, havde jeg i ekstrem grad, siger han.

Det var i slutningen af folkeskoleårene, og selv om han foretrak at hænge med sin faste kerne af drengevenner eller at game, blev han ind imellem hevet med til fester. Og når det skete, festede han meget tilbageholdent.

Han var genert. Og så havde han svært ved at tro, at den ægte udgave af ham selv, ville interessere de andre. Der var ikke nogen, der gad høre om computerspil og andre 'nørd-ting,' tænkte han. Ergo talte han ikke om det.

- Jeg lagde lidt låg på den, jeg var. Jeg havde enormt meget fokus på, hvordan andre opfattede mig i en given situation. Jeg tænkte: 'Hvordan skal jeg agere nu for at opnå social succes?' Og så bliver det svært bare at være naturlig i sociale situationer, siger han.

I gymnasiet fortsatte mønsteret. Han fandt nogle venner, han havde fælles interesser med. De holdt sig til hinanden og på afstand af fester og piger. Men i 3.G ændrede det sig.

Mark fik lyst til at feste, og da han flyttede fra København til Aalborg for at starte på universitet, besluttede han sig for at tage skridtet helt ind i fredagsbaren og til universitetsfesterne.

- Jeg kastede mig selv ned i den dybeste pool, og så måtte jeg se, om jeg kunne fucking svømme, siger han.

Det var angstprovokerende for Mark. Han kendte ikke et øje i Aalborg, og samtidig havde han givet sig selv et benspænd.

Hans entré på universitetet skulle være en anledning til at sige: 'New year, new me.' Og det 'new me' betød en Mark, der sagde 'ja, for helvede,' da fredagsbaren spurgte, om han ville være medlem. En Mark, der joinede festudvalget og meldte sig som tutor.

- Jeg startede her med en anden social målbevidsthed. Jeg havde meget for øje at skabe mig et socialt liv og ikke bare læne mig tilbage og tro på, at det kom af sig selv. Det var anderledes for mig, siger han og tilføjer:

- En del af at være genert og indelukket er, at du ikke er super-energisk i sociale sammenhænge, så det virkede angstprovokerende, men nu er det 'been there done that.' Det var slet ikke så slemt, som jeg frygtede.

Den mere festlige udgave af Mark betød også, at mulighederne for et knald var til stede. Han kunne godt have fundet én til en fest og have sex med. Det har han bare ikke haft lyst til.

- Jeg bliver aldrig en fuckboi, der jagter næste erobring. Når jeg ser en lækker pige, er det ikke sådan, at hende skal jeg bare være sammen med eller score nu. Jeg vil kende hende dybere først. På det punkt er jeg nok lidt oppe i skyerne romantisk, siger han.

Men der har været piger, som Mark havde lyst til at kende dybere. Det blev bare aldrig til mere end småflirten.

Det var dog ikke noget, Mark reflekterede voldsomt over. 'Det går sgu meget godt her,' sagde han til sig selv.

Han havde travlt med alle de nye ting, han meldte sig til. Måske så travlt at han slap for at deale med sine inderste følelser, som han siger.

Men en samtale med hans gode ven Rasmus blev en form for trigger. Måske gik det hele ikke så skidegodt, som Mark troede.

Du er anderledes, når der er piger, havde Rasmus sagt. Når du bare er sammen med drenge, tænker du mindre over, hvad du siger.

Det var ikke noget, Mark tænkte så meget over i situationerne. Men han kunne godt se, hvad Rasmus mente.

Mark frygtede stadig at åbne op. Frygtede at være i sine følelsers vold. Frygtede at sige direkte til en pige, hvad han gerne ville. Og så lade hende skalte og valte med hans følelser.

- Jeg kan ikke give mig helt hen. Den betænkningsbarriere, der var for mig i folkeskolen, er der stadig. Jeg har svært ved at slippe kontrollen, siger han.

Han troede egentlig, at han var blevet mere selvsikker, men refleksionerne omkring hans mønster overfor piger, gjorde ham bevidst om, at hans tanker stadig ofte kører i ring om én ting: Nemlig om hvad andre tænker om ham.

- Jeg er en people pleaser på max. Jeg forsøger at agere på en måde, så den refleksion, jeg ser i andre, er glæde i stedet for afvisning. Jeg former mig selv efter, at de skal kunne lide mig, siger han.

Det gør det svært for ham at eskalere et forhold til en pige fra fuldemandskys til noget seriøst, tror han. Han overtænker alt.

- Det bliver mere strategisk. Jeg tænker: 'Nu gør hun sådan her, så gør jeg sådan her.' I stedet for bare at føle mig frem i det andet menneske. Jeg er oppe i hovedet i stedet for i hjertet.

Han giver et tænkt eksempel: Hvis han fletter fingre med en pige, bliver det starten på en tankestrøm. Gør hun det her, fordi hun er fucking fuld? Fordi hun kan lide ham? Fordi dit? Eller fordi dat?

- Samtlige situationer begynder jeg at gennemtænke. Det er virkelig usundt. Du er nødt til at fralægge dig kontrollen, når det kommer til kærlighed og sex. Det handler om at mærke efter i et andet menneske og så bare spørge. Sige: 'For mit vedkommende ligger landet sådan her, hvordan har du det med det?'

Han tilføjer:

- Det er højt at flyve, dybt at falde.

Grunden til han har svært ved det, bunder i hans gamle ven fra folkeskolen; Usikkerheden på ham selv. Men også i at han skærmer sig selv fra at blive afvist.

- Jeg frygter afvisningen. Jeg har bygget den op til at være noget stort i mit hoved, men nu er jeg blevet mere bevidst om at sige 'fuck it,' så er en afvisning heller ikke værre. Ofte bunder den ikke i noget vildt personligt, andet end at hun ikke føler helt den samme tiltrækning som mig.

Generelt har Mark taget en beslutning om ikke at tænke så meget over, hvad han siger og gør.

- Jeg er stadig en delvis people pleaser, men der er en balancegang nu, som kommer til udtryk ved, at jeg i højere grad siger min mening og ikke prøver at holde mine tanker og følelser tilbage, siger han.

Det er vigtigt, tror han, for hvis han ikke kan holde af den, han selv er, tror han også det bliver svært for andre.

Men det kan selvfølgelig godt være svært ind imellem. Instinktivt trækker han sig stadig nogle gange eller overtænker sit næste move.

- Men bevidstheden om det har gjort, at hver gang, jeg føler trang til at træde et skridt tilbage, siger jeg 'fuck det.' Jeg når lige at træde på hælen, men så kommer foden ned i stedet. Og så træder jeg frem, kører med og ser hvad der sker, siger han.

Det skete faktisk for nylig. Da Mark var på rustur med de nye studerende, kyssede han med en pige. De var også ude efter rusturen. Ingen af dem skrev til hinanden efterfølgende.

Til sidst gjorde Mark det. Det viste sig, at hun havde været tavs, fordi hun frygtede, det bare var et 'fulde-moment' for Mark. At det kun var hende det betød noget for, imens han var ligeglad.

- Og jeg kunne bare sige: 'Jeg har tænkt præcis det samme.' Det var en god lektie. Få nu bare spurgt for fanden.