Åbne vidder eller en 7-Eleven på hvert gadehjørne? Stærkt lokalt fællesskab eller anonymitetens frihed?
Valget mellem landet og byen handler ikke kun om huspriser og uddannelsesmuligheder. Det handler også om livskvalitet og –syn.
I DR3-serien 'Doggystyle' er det blandt andet de kontraster, der udforskes. Ikke mindst de fordomme den 21-årige hovedperson Asta indledningsvis har over for de venner, der ikke flyttede ind til byen, men i stedet valgte at blive boende på Sjællands Odde.
Ifølge Danmarks Statistik søger størstedelen af danske unge stadig mod de større byer, når de flytter hjemmefra. Men nogle vælger også aktivt at blive boende i den lille by, de er opvokset.
Et valg der i højere grad er et tilvalg af det nære, end det er et fravalg af bylivet. Sådan har det i hvert fald været for Mathilde, Mikkel, Mia og Nadia.
De er opvokset i hvert deres hjørne af Danmark, men fælles for dem alle er, at de har taget et aktivt valg om ikke at følge strømmen ind til en større by, men i stedet har slået rødder tæt på familien og det velkendte.
Mikkel Hansen, 22 år, Bagenkop
Mikkel Hansen er femtegenerationfisker. Og så er han født og opvokset i Bagenkop på Langeland, hvor han for nyligt også har købt hus. Og desuden er medejer i to fiskekuttere.
Den nærmeste storby, Odense, ligger cirka 90 kilometer væk. Men spørger man Mikkel Hansen, om han kunne forestille sig at flytte dertil, falder svaret utvetydigt og prompte:
- Ej, for helvede. Aldrig i livet! Det er for stort og larmende. Det kan jeg slet ikke overskue.
I stedet er han blevet i Bagenkop, hvor særligt det stærke fællesskab i den lille by betyder alt.
- Vi er ligesom en lille familie her i Bagenkop. Vi holder øje med hinanden og hjælper også hinanden rigtig meget. Hvis jeg er ude at fiske i flere dage, men har glemt at ordne noget hjemme i huset, så kan jeg bare ringe til en nabo, som så uden problemer ordner det for mig. Folk ved godt, hvor nøglen ligger.
Og så er der i øvrigt en anden fordel ved det lille lokalsamfund i den sydligste del af det sydfynske øhav.
- Der bor omkring 500 mennesker i Bagenkop, så selvom jeg kun er 22 år, kan jeg alligevel få et ord indført.
Spørger man, om der er noget som helst, Mikkel Hansen savner i Bagenkop, som et liv i en større by ville kunne tilbyde ham, er svaret kort og godt 'Næj'.
Mia Bruhn, 23 år, Kegnæs
Mia Bruhn voksede op et par husnumre længere nede af den lille sidevej på Kegnæs, hvor hun nu bor sammen med sin kæreste.
Det er især den trafikfrie natur og langt til naboen, der har betydet, at Mia Bruhn altid har vidst, at hun ville bo på halvøen Kegnæs på Sydals. Også selvom hun som 19-årig flyttede til den nærmeste store by, Sønderborg, der ligger knap 20 kilometer væk. Hun kom tilbage til hjemstavnen to år senere.
- Jeg har altid været en landpige. Jeg ridder meget og elsker naturen og stilheden herude. Der er alt for meget trafik og for mange mennesker inde i byen.
De to år i Sønderborg bekræftede hendes antagelse af, at hun ville blive på landet.
- Herude kommer der måske en enkelt bil forbi huset indimellem. Men inde i byen er der hele tiden mennesker, der kan kigge ind af dine vinduer. Der kan du ikke lige gå ud med skraldet iført en t-shirt og klip-klappere, griner hun.
På Kegnæs er der en anden nærhed, som hun ikke finder i byen.
- Herude kender man jo alle. Ikke bare de unge, men folk i alle aldre. Og så har vi en masse lokale traditioner som eksempelvis ringridning, der sørger for at samle os.
At alle kender hinanden og er mere eller mindre velinformeret om, hvad der foregår over hele øen, betyder naturligvis også, at det kan være svært at have hemmeligheder.
- Nogle gange så ved folk, hvad der foregår i ens liv, før man næsten selv ved det, ler Mia Bruhn, som dog ser det som en del af charmen ved at bo et sted, hvor folk kender hinanden.
Mathilde Brund, 26 år, Thy
Mathilde Brund er opvokset i Nørre Vorupør. Det er knap 30 kilometer fra hendes hjem i Thisted, hvor hun nu bor.
- Det er fedt at der er så kort afstand til havet og til skoven. Jeg har 50 meter til Limfjorden i dag.
Ligesom Mia Bruhn, så har Mathilde også været en kort tur forbi storbyen, da hun for tre år siden fik en læreplads som frisør i Aarhus. Oplevelsen var dog ikke en succes, og efter ti måneder i storbyen valgte Mathilde Brund at vende tilbage til trygheden i Thy.
- Det, der er særligt ved at bo her, er, at folk er opmærksomme på hinanden. Man hjælper hinanden. For nyligt var jeg eksempelvis på ferie en hel uge. Min nabo havde lagt mærke til, at lyset i min lejlighed ikke havde været tændt i en hel uge. Så hun havde kontaktet nogle af vores fælles venner for at sikre sig, at jeg var okay. Det er jo enormt sødt og betryggende at vide, at folk holde et øje med én på den måde.
Men at alle kender hinanden og lægger mærke til, om lyset er tændt eller ej, har naturligvis også en bagside.
- Her i Thy kender alle én. Både, hvem man er som person, men også hvad man lavede i sidste weekend. Der kunne det nogle gange være meget rart med den anonymitet, der er, når man går i byen Aarhus, griner hun.
Omvendt får hun en ro i Thy, som byen ikke kunne tilbyde.
- Selvom du ikke kan tage ud at spise brunch om søndagen, fordi stort set alt er lukket, så kan du gå en tur ned til havet uden at møde et eneste menneske på turen. Det giver dig mulighed for at slappe af og lade tankerne flyve.
Afstanden til familien betyder også alt. Mathilde Brund har to brødre, der også bor i Thy. Den ene har gjort det hele sit liv – den anden er flyttet tilbage efter at have boet i Aarhus.
- Jeg er blevet faster til tre nevøer og niecer, og der er én mere på vej til december. Det, at have familien tæt på, tæller for at blive her i Thy fremover.
- Og så er jeg i øvrigt slet ikke i tvivl om, at mine forældre også er rigtigt glade for at have alle tre børn samlet i samme område igen. Nu kræver det ikke flere ugers planlægning at få samlet os alle til en middag. Nu kan vi alle mødes spontant til middag en onsdag aften. Det er virkeligt dejligt.
Nadia, 24 år, Nykøbing S.
Hvor både Mia, Mathilde og Mikkel har taget et aktivt valg om, hvor de bor, så ser Nadia anderledes på det faktum, at hun er blevet boende i Odsherred kommune, hvor hun er født og opvokset.
- Jeg har ikke aktivt valgt Odsherred. Odsherred har valgt mig. Her er jeg født og opvokset. Her har jeg fået fyldt min rygsæk op med værdier. Det har bare på mange måder været det nemmeste og tryggeste valg.
Hun flyttede fra Havnebyen på Odden, byen der danner omdrejningspunkt for serien 'Doggystyle', til Nykøbing, da hun gik i 2. g. Familien havde brug for lidt luftforandring - og så var det desuden ret besværligt at få busserne til at passe med livet som ung gymnasieelev.
- Da jeg skulle flytte hjemmefra efter gymnasiet, var det bare nemt at finde en lejlighed i Nykøbing. Da den blev for lille, flyttede jeg i et rækkehus i Nykøbing - og her har jeg efterhånden boet i fem år, fortæller Nadia, der nu bor sammen med sin mand i rækkehuset.
Med en bror i lokalområdet, en mor og papfar lidt længere oppe ad vejen og en mormor og morfar, der lige er flyttet til Nykøbing, så er valget om at flytte væk ikke oplagt. Ikke lige nu, i hvert fald.
- Min mand og jeg pønser på at flytte til Holbæk en dag. Især hvis vi får børn. Holbæk er en større by, hvor der flere muligheder for børn. Både i forhold til institutioner, men også fritidsaktiviteter, fortæller Nadia og forklarer:
- Når man bor i Odsherred, kan man savne muligheder. Både i forhold til job og kultur. De manglende muligheder betyder, at både ens fritid og fremtid er begrænset.
Men der er også klare fordele ved at blive boende i Odsherred:
- Herude er huslejen billig, så jeg har råd til en bil. Og med en bil kan jeg nemt komme til Roskilde, hvor jeg har læst - eller til København, hvis der er noget inde i byen, jeg gerne vil opleve.
Med en livsfilosofi, der handler om at leve et liv, der gør hende glad hver dag, tager Nadia livet som det kommer.
- Lige nu er jeg glad for at bo her, glad for mit job og glad for min mand. Men hvis jeg en dag vågner og ikke længere er glad, så vil jeg overveje at skrue på nogle af de parametrene i mit liv. Det kan derfor godt være, at jeg på sigt flytter væk.