’Frederik, jeg tror, jeg er til kvinder.’

Sådan lød det, da 19-årige Frederik Refshauge mor en eftermiddag forstyrrede sønnen midt i et computerspil.

- Det var en hverdag, og der var høj solskin. Alligevel sad jeg inden for på mit værelse og spillede computer. Min mor kom ind, og så sagde hun det bare: ’Frederik, jeg tror, jeg er til kvinder.’

Moderen Birgitte var nervøs og spændt på, hvordan sønnen ville reagere. I dag er Frederik 32 år, men han kan tydeligt huske sin første reaktion.

- Jeg tog det ret cool. ’Det vidste jeg da godt, du var’, svarede jeg, uden at vi nogensinde havde snakket om det. Jeg var rimelig rolig, for jeg vidste, at det var noget, der gjorde hende glad.

Syntes du slet ikke, at det var mærkeligt?

Frederik ved godt, hvad der bliver fisket efter.

- Der var ikke det store drama i det. ’Mor, det vidste jeg da godt, du var. Så længe du er glad, så er jeg glad,’ sagde jeg til hende. Min mors forhold til kvinder gjorde det åbenlyst, at hun var lesbisk, så jeg var ikke overrasket.

Frederik bor i dag i København med kæreste og barn på syv måneder, men han er vokset op i Svendborg.

Det må have været svært at fortælle til vennerne?

- Min mors generation - mange af de alternative hoveder – flyttede til Sydfyn. Der er mere frisind, og det hjalp nok på min og mine venners reaktion.

- Jeg forsøgte ikke at udpensle min mors seksualitet til hele verden. Jeg sagde det hen over en øl i byen til mine tætteste venner. Det var meget casual, og mine venner er rimelig large omkring sådan noget, så det frygtede jeg ikke. Det var bare sådan, det var, og jeg er aldrig blevet konfronteret med det.

Frederik er enebarn, og forældrene gik fra hinanden, da han var syv år. Faderen døde kort efter, Frederik blev student. Det var omkring her, at moderen fandt en kæreste.

- Efter skilsmissen har der ikke været nogen anden forælder, men der har været kvinder i vores hjem. Jeg troede bare, det var veninder, indtil jeg blev ældre og kunne forstå det. Men jeg opfattede aldrig, at det var et kæresteforhold.

Så der har ikke været noget ved din mors homoseksualitet, der var svært for dig?

- Okay, der har været én gang. Min mor havde skrevet et kapitel i en bog om at springe ud i en sen alder. Der var en passage, der handlede om mig. Jeg kan huske svagt, at hun spurgte, om det var okay. Jeg sagde nej. På det tidspunkt har det været fint nok, at hun sprang ud, men så skulle vi heller ikke grave mere i det. Det var en bog, der skulle sælges til hele landet, og jeg havde ikke behov for at være en del af den fortælling.

Det er 13 år siden nu.

- Min mor og jeg har selvfølgelig talt om det efterfølgende. Vi er gode til at tale om alt mellem himmel og jord, og det er også min mor, der har lært mig, at det er vigtigt at følge den vej i livet, der gør en glad. De værdier, vil jeg gerne give videre til min datter.

- Derfor er jeg stolt af min mors beslutning, og min mor er først og fremmest min mor – og allersidst min homoseksuelle mor.